Lokalplan på vej om vindmøller

Af Birger Agergaard

Aarhus Kommune satser stadig på, at der bliver rejst tre vindmøller ved Vosnæs. Rådmanden for Teknik og Miljø har besluttet, at der skal udarbejdes lokalplan for dem.

Det er ikke en endelig beslutning, for lokalplanen kan blive forkastet. Men det er et vink om, at Aarhus Kommune ønsker dem, selv om der er bred borgermodstand, og Syddjurs Kommune har bedt Aarhus om at tage planerne helt af bordet. De fleste berørte borgere bor nemlig i Syddjurs.

Konflikt med Syddjurs
Syddjurs har sendt en officiel indsigelse, og hvis man ikke når til enighed med Aarhus, skal ministeren afgøre sagen. Det er et skridt op ad konflikttrappen, som Syddjurs-borgmester Michael Stegger Jensen (S) helst havde været foruden:

”Men vi har intet hørt. Og så skal man læse i en pressemeddelelse, at man nu går videre. Det er meget skuffende. Jeg havde forventet, at rådmanden havde foretaget et opkald til mig, men jeg må tage til efterretning, at det ikke har været tilfældet. Det er tankevækkende, synes jeg,” siger han til Din Avis Aarhus Onsdag.

I pressemeddelelsen kommer Teknik og Miljø ikke ind på nabokommunen, men nævner dog modstanderne:

”Jeg kan sagtens forstå modstanden fra dem, der kan blive nærmeste naboer til møllerne, og jeg er imponeret over deres grundige forarbejde,” siger forvaltningschef Michael Tolstrup og tilføjer:

”Et flertal i byrådet har vedtaget en grøn og ambitiøs klimaplan, og derfor arbejder vi som forvaltning nu videre med projektet.”

Godbidder til området
Tilhængere og modstandere har været draget ind i en proces, hvor de kunne komme med forslag til tilpasninger og ideer. Herefter har NRGi Renewables tilbudt:

  • Beboere i lokalområdet kan købe ejerandele i vindmøllerne.
  • Kranpladserne under hver vindmølle bliver indrettet med hjemmehørende beplantning, stensætninger mv.
  • QR-koder i området skal med digital formidling gøre skoleklasser klogere på vindmøller og grøn energiproduktion samt områdets natur, planter og dyreliv.
  • Flere parkeringsmuligheder tre steder langs Vosnæsvej skal give god adgang til stinettet i området.

Teknik og Miljø etablerer desuden en trampesti i græsrabatten langs hele Vosnæsvej efter ønske om forbedringer af stier i området.

Faktaboks 1

Læs hele novembernummeret 2024 på PDF

Relaterede artikler

Collagen her viser ikke konkret, hvordan en luft-til-vand-varmepumpe kan komme se ud på placeringen ved Skødstrup, da de alle bygges forskelligt. Øverst til venstre: Silkeborg. Øverst til højre: Skanderborg. Nederst: Luft-til-vand-varmepumpe i Viborg
Energi og miljø

Varmepumpe-anlæg på vej

Der var først to, og nu er der én konkret lokation for et stort luft-til-vand-varmepumpeanlæg syd for motorvejen – næsten over for Skødstrup Søndersø. Den og tre andre lokationer i Aarhus bliver hjemstederne for en væsentlig del af Kredsløbs kommende varmeforsyning. En mulig placering over for Gartnergården er opgivet.

Energianlæg-set fra motorvejen
Energi og miljø

Frygt for støj og det visuelle ved energianlæg

De fleste kan godt lide tanken om at skifte Studstrupværkets træpille-afbrænding af med mere bæredygtige varmeproduktioner. Men når det kommer til placeringen, deler folk sig. Placeringen af et luft-til-vand-varmepumpeanlæg ved Skødstrup falder ikke i god jord hos ret mange.

Vi kan ikke vise skitser af anlægget, da meget endnu ikke er afklaret. Her ses placeringen lige over for Skødstrup Søndersø. Først blev anlægget kaldt ”Skæring”, men nu hedder det ”Studstrup”. På kortet er det dog tydeligt, at anlægget ligger ved Skødstrup.
Energi og miljø

Det bliver et stort energianlæg

Det bliver ikke et anlæg som Studstrupværket – slet ikke. Alligevel vil et kommende energianlæg med luft-til-vand-varmepumper ved Skødstrup komme til at fylde godt i landskabet på den anden side af motorvejen set fra Skødstrup Søndersø.