Når ryggen eller knæet gør ondt

Fysioterapeut Mathias Holmquist behandler en klient på briksen
Når du har lændesmerter, skal du ikke blive i sengen, men bevæge dig, og når du er klar til det, også lave rygøvelser, som Mathias Holmquist her hjælper med. (klinikkens foto)

Af Birger Agergaard

Otte ud af ti danskere døjer ind i mellem med rygsmerter. Og rigtig mange danskere går til en sportsaktivitet, der kan give belastningsskader. Jo, der er basis nok for, at en fysioterapeut som Mathias Holmquist kan starte en klinik i Skødstrup.

1. oktober åbner han ”Sport & Ryg – Specialiseret Fysioterapi” i kontorfællesskabet Jakobs Hus (ved siden af Carletti). Han vil sideløbende arbejde i Aarhus Rygklinik, hvor han er partner. Han bor privat sammen med sin familie på Lauritshøj.

Hvad Mathias Holmquist ikke ved om ryggen og kroppens led, er minimalt. Han har været fysioterapeut i 14 år og har specialiseret sig i bl.a. ryggen fra Dundee University og klinisk træning fra St. Davids Sports & Spine Clinic i Austin, Texas. En efteruddannelse på fem år i det ’muskuloskeletale’ felt, som det hedder. Han underviser også på fysioterapiuddannelsen og er engageret i efteruddannelsen af fysioterapeuter.

Bid smerterne i dig?
Nok om ham. Nu til dig, der døjer med lændesmerter, sportsskader og den slags. Du kan vælge at bide smerterne i dig og håbe, at de går over. Det kan nogle gange være ret dumt. Du kan også få en lægehenvisning til en klinik, hvor du kan få tilskud. Eller vælge en specialist som Mathias Holmquist f.eks. med din sundhedsforsikring.

Han argumenterer for, at selv om man ikke kan få offentligt tilskud til hans behandlinger, er forløbet ikke nødvendigvis dyrere samlet set. ”Når man kan komme hurtigt til en specialist, der har god tid til dig og dit problem, så kommer man hurtigere frem til de rette løsninger,” pointerer han. Hos Sport & Ryg har du også mulighed for en uforpligtigende gratis vurdering. Derefter kan et forløb starte, hvor han afhjælper skaden, evt. med massage, og senere har han forslag til øvelser.

Fysioterapeut Mathias Holmquist vejleder en klienti konsultationen
En stor del af Mathias Holmquists arbejde er at finde frem til øvelser, der kan supplere
behandlinger med massage eller mobilisering. (klinikkens foto)

Giv ryggen kærlighed
Mathias har tilmed et fuldt indrettet ”Garagegym” derhjemme, som folk kan bruge til øvelser, genoptræningsforløb eller personlig træning. Give ryggen kærlighed, som han formulerer det.

For, at man ikke skal besøge Mathias alt for ofte, er det vigtigt, at man forsøger at forebygge nye sportsskader eller fx lændesmerter. Som han formulerer det:

”Det behøver ikke nødvendigvis være fitnesscenter. Bevægelse er medicin for kroppen, og det er regelmæssig motion, der virker. Lad lysten drive værket.”

www.sportogryg.dk

Læs hele oktobernummeret 2023 på PDF

Relaterede artikler

Magnus Holm passer målet og får ros, når han redder.
Krop og sundhed

De er +65 og har stadig boldøje

Tempoet er behersket og bevægelserne en anelse stive. Men ihærdigheden og boldøjet er intakt, når fodboldspillerne fra Old boys +65 mødes mandag aften til en omgang træning på banerne ved Studstrup.

MC Tag kan nu klare 80 procent af sine opgaver inden for 10 kilometers radius. Her arbejder de på et tag ved Engskovgård.
Erhverv

Stort tagfirma samler det hele i Skødstrup

Efter 27 år med hovedkvarter i Kolind og mindre afdelinger i Risskov og Skanderborg har MC Tag nu samlet alle sine aktiviteter i Skødstrup. Her har virksomheden god plads og er kommet tættere på kunderne.

Anders Kovsted, Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen
Byggeri og bolig

2025 var et hedt boligår

Ved begyndelsen af 2025 var der omkring 100 boliger til salg i vores postnummer. Da året gik på hæld, var der kun 46.. ”Det har været et meget godt år for sælgerne i 8541,” fortæller Anders Kovsted,