Søg
Close this search box.

Sol og vind – og for meget kaos

Dialogmøde på Skæring Skole om placering af vindmøller og solceller
Straks efter mødets start stimlede folk sammen ved de to firmaers stande – her ved Nrgi Renewables, som vil sætte tre vindmøller op ved Vosnæs.

Tekst og foto Birger Agergaard

Der var kritik af Aarhus Kommune både for måden, de afviklede dialogmødet om solceller og vindmøller i 8541, og for de korte frister til høringssvar.

”Det er kaos,” bemærkede en ældre Studstrup-borger flere gange til Deres udsendte. Hun er lille og taler ikke specielt højt, så hun var en af de mange, der ikke følte sig hørt på mødet. Det var flyttet til Skæring Skole, fordi Folkehuset Skødstrup ikke var stort nok til de mange, der havde tilmeldt sig. Også det nye sted blev overbooket.

Kaos var netop ordet. Hvad sker der, når man beder 230 fremmødte fordele sig på nogle dialog-stande i Skæring Skoles festsal? De samler sig især hos de to virksomheder, som ønsker at opføre et 63 hektar stort solcelleanlæg (European Energy) og tre vindmøller på 150 meters højde (Nrgi Renewables). Folk står i en kødrand om hver virksomhed i starten, og det høje lydniveau gør, at det er meget svært at høre, hvad der tales om. Senere er mange gået hjem, ofte i frustration over, at de ikke var med i nogen ”dialog”.

Svagheden ved at holde mødet på den måde er, at man hører stort set kun sin egen dialog med virksomheden – men kan ikke høre, hvad andre har af holdninger. På et ”traditionelt” borgermøde kan man lytte til oplæg og til andres holdninger. Mange kunne heller ikke forstå, at ingen politikere var inviteret.

Ved indledningen af mødet forklarede borgerinddrager i Aarhus Kommune, Kristoffer Mølstrøm, at mødets formål var at ”sikre, at I får en stemme i processen”.

”Dette er startskuddet, og det er ikke det sidste møde. De næste møder kan godt tænkes at blive delt op i et møde om solceller og et møde om vindmøller,” sagde han.

Deres udsendte reporter besøgte standene fra Nrgi Renewables, European Energy og Aarhus Kommunes lokalplanlæggere. Det første sted lyttede jeg, de to øvrige steder var havde jeg selv spørgsmål og kritik. Her kommer lidt af det:

Vosnæs: ”Der er næsten ingen vind!”
Anders Krabbe og Torben Ladegaard Baun var meget kritiske over for de produktionstal, som Nrgi mener kan hentes ud af tre vindmøller ved Vosnæs.

”Der er helt vindstille, hvor I vil placere møllerne. Jeg kitesurfer i området, og derfor ved jeg, at der er næsten ingen vind,” sagde han. Projektudvikler fra Nrgi Renewables, Allan Dahl Larsen, var ikke enig:

”Nu mærker du jo ikke vinden i 150 meters højde. Vores beregninger viser, at møllerne kan producere det, vi angiver.”

Anders Krabbe: ”Vil I lægge jeres data ud på jeres projekthjemmeside?”

Det lovede Allan Larsen. Projekthjemmesiden hedder urland.dk/vosnaes

Torben Ladegaard: ”Har I fortalt politikerne, at 40 procent af poduktionstallene skal skæres væk, så de passer med, hvor meget vindmøllerne står stille, når der er flaskehals i Tyskland?”

Allan Larsen var uenig i, at tallene var forkerte. På sigt stiger vores elforbrug, så vindmøllerne ikke så ofte skal stå stille. Han spurgte Krabbe og Baun, om de vil deltage i en ”dialoggruppe”, og det ville Baun godt.

En borger anførte støjen fra møllerne som et væsentligt problem. Både for ham selv, og han har en bekendt i Havhuse (på nordsiden af møllerne, i Syddjurs Kommune) som ikke kan sælge sit sommerhus af netop den grund.

Havhuse føler sig generelt ”glemt” i processen, fordi den ikke ligger i Aarhus Kommune. Men fra Havhuse gør man opmærksom på støjen, lyskast fra solen og mulig hindret adgang til Vosnæs Pynt.

Langt nede på Engskovvej har European Energy taget billeder, der viser ”før” og ”efter”. ”Efter” ser ikke dramatisk ud – hvad det ville have gjort, hvis de havde valgt at tage billedet oppe fra Skødstrup.
Langt nede på Engskovvej har European Energy taget billeder, der viser ”før” og ”efter”.
”Efter” ser ikke dramatisk ud – hvad det ville have gjort, hvis de havde valgt at tage billedet oppe fra Skødstrup. (sml. billedet til højre)
Hvis European Wind havde taget billedet fra samme højde, som vi på bladet har gjort, ville det være tydeligt, at bevoksning omkring solcellerne ikke hjælper noget. (Arkivfoto Thomas Nykrog)
Hvis European Wind havde taget billedet fra samme højde, som vi på bladet har gjort, ville det være tydeligt, at bevoksning omkring solcellerne ikke hjælper noget. (Arkivfoto Thomas Nykrog)

Solceller: Forkerte fotos
European Energy viste på sin stand nogle fotos med visualiseringer, hvor solcellemarkerne er lagt ind på fotos, taget fra to steder. Jeg spurgte Andreas Boyschau og Claus Søndergaard fra firmaet, hvorfor de havde valgt at tage billederne fra et lavt punkt på Engskovvej? Så syner solcellerne ikke af så meget, som hvis de havde taget billederne fra fx Skødstrup Kirke. Søndergaard svarede, at han havde valgt fotopunktet, men ikke lige havde tænkt på at vælge et mere højtliggende punkt.

”Skal der så ikke tages nye billeder?” blev der spurgt.

”Jo, hvis kommunen beder os om det,” svarede Claus Søndergaard.

Endnu et spørgsmål lød, ”Når man ser solcellemarken oppe fra Skødstrup, er det jo tydeligt, at I ikke vil kunne lave ”afværgeforanstaltninger” i form af bevoksning omkring anlægget? Det er jo noget, der kan blive nødvendigt, fordi I har valgt et areal, som ligger inden for kystnærhedszonen? Her skal der være ”særlige begrundelser” for at vælge netop den placering, og kommunen kan forlange ”afværgeforanstaltninger”?

Andreas Boyschau: ”Vi mener, der er særlige begrundelser (opfyldelse af klimamål og Studstrupværket, red.), og vi har projekter i kystnærhedszonen i både Viborg og Aalborg Kommuner, som er gennemført uden klager.”

”Kunne det mon være, fordi de landskabelige forhold er anderledes dér end i 8541?” blev der fulgt op. Det fik vi ikke rigtigt svar på, men Deres udsendte tjekkede senere to af stederne: I Viborg Kommune gælder det en grusgrav, i Aalborg gælder det helt flade marker i vinklen mellem de to motorveje i Bouet.

Krav fra kommunen
Videre til Aarhus Kommunes stand på mødet. Vi trak lokalplanlægger Ane Møller Jakobsen med over til nabostanden, hvor de misvisende visualiseringer lå. Og vi viste hende den mere retvisende visualisering, som vores eget blad har bragt flere gange. Hun kunne godt se forskellen, men hun havde ikke selv været klar over problemet.

”Jeg kan kun opfordre dig og andre til at indgive høringssvar og bede om fotos fra andre vinkler. Så kan kommunen stille krav til virksomhederne om nye fotooptagelser,” sagde hun.

Fællesrådets stand
Skødstrup Fællesråd havde også en stand og hørte på mange kritiske udtalelser om både sol og vind og mødeformen. Vi ville gerne have refereret fra flere diskussioner. Men dem hørte vi desværre ikke.

RIGTIG mange høringssvar!
Høringsfristen er i øvrigt overstået, når dette læses!

Borgerinddrager Kristoffer Mølstrøm opfordrede alle til at læse høringssvarene på deltag.aarhus.dk, hvor man skal søge på ”Studstrup”. Vær opmærksom på, at der er rigtig mange svar, og så godt som alle er kritiske.

Alle, der har deltaget i dialogmødet, får også en opsamling fra aftenen. Hvis man ønsker at deltage i en dialoggruppe, kan man skriver til Kristoffer på krimoe@aarhus.dk

8541-bladet erfarer, at kritikken af mødet er blevet hørt i Teknik & Miljø. Mødeformen næste gang vil blive anderledes.

 Det her ligner et traditionelt borgermøde, hvor man kan høre hinandens synspunkter. Men det er det ikke. Det er blot en introduktion fra borgerinddrager Kristoffer Mølstrøm.
Det her ligner et traditionelt borgermøde, hvor man kan høre hinandens synspunkter.
Men det er det ikke. Det er blot en introduktion fra borgerinddrager Kristoffer Mølstrøm.

Læs hele oktobernummeret 2023 på PDF

Relaterede artikler

Grenåvej (nederst) med Rema1000 (højre) og bedemandsforretningen (venstre). Fra Grenåvej ser man ikke, hvor langt bagud, Grenåvej 743 strækker sig. Den nyindkøbte grund bidrager med sine 1196 m2 cirka til en fjerdedel af Rema1000s nye areal. Den gule linje markerer det gamle skel mellem de to ejendomme.
Byggeri og bolig

Historien fortsætter

Vi har i 8541 troligt beskrevet den lange historie fra Kiwi-markedet på Grenåvej lukkede i 2016, til den nye Rema1000 slog dørene op samme sted i 2023. Så troede vi, at historien var slut. Men det er den ikke.