Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39
Nu skal Løgten Østervej have budgettet på plads - 8541

Nu skal Løgten Østervej have budgettet på plads

Fællesudgifterne er en af de store opgaver for den nyvalgte bestyrelse

En af de senere års store udstykninger i Løgten-Skødstrup har nu det formelle på plads. Løgten Østervej Grundejerforening med 139 medlemmer har konstitueret sig med Jesper Snedker Madsen som formand og Lena Malte Iversen som næstformand og behjælpelig med setup af hjemmesiden. Jette Westphal fra Skødstrup Fællesråd har mødt dem og spurgt, hvad der er den største udfordring for foreningen.

– Noget af det første, vi skal have på plads, er at få lagt et budget og bestemt hvad kontingentet skal være. Det skal vedtages på en ekstraordinær generalforsamling i september, siger Jesper Snedker Madsen. Fra kommunens side er 2500-3000 kr. pr. hus nævnt som en mulighed, og nu sidder vi og regner på, hvad det vil koste at vedligeholde de grønne områder, få ryddet sne og hvad der ellers løber på af fællesudgifter. Hvor tit bliver der råd til at få klippet græs?

I kunne gøre det selv, lave hækkeklipperlaug for eksempel? På den måde kunne beboerne også lære hinanden at kende.

– Løgten Østervej er udpræget beboet af børnefamilier, og de har simpelthen ikke tiden til det, så det er ikke en vej vi vil gå.

Lena Malte Iversen er enig i betragtningen:

– Hvis der bliver tale om frivilligt arbejde, bliver det mere noget, man gør på sin egen vej.

På arbejdsplanen står også kontakt med den gamle Løgten Østervej-grundejerforening om fremtidigt samarbejde og med ejerne af den nye udstykning på Hjelmagervej for at få skabt en forbindelse mellem de to udstykninger.

Aflevering og tunnel

Endelig er der det punkt, der hedder aflevering fra kommunen.

– Vi får området overdraget i etaper, men vi ved ikke hvordan det kommer til at ske. Det er færdigt, når kommunen har lagt slidlag, lavet opkørsler, lagt kantsten og sået græs de steder, der mangler, som foran mit hus, siger Jesper Snedker Madsen.

– Der er også snak om en legeplads, som grundejerforeningen i givet fald skal etablere, tilføjer Lena Malte Iversen.

– Skødstrup Fællesråd har længe presset på for at få den forbindelse på plads, som skal sikre Løgten Østervejs gående og cyklende trafikanters adgang til Grenåvej. I lokalplanen var den anlagt som en bro, men i Forretningsudvalget fandt vi, at en tunnel var den bedste løsning, og sådan er det blevet. Hvordan ser I på det tunnelprojekt?

Jesper Snedker Madsen fortæller, at der har været et møde med kommunen, hvor det blev oplyst, at tunnellen vil blive etableret i forbindelse med, at banen lukker og elektrificeres.

– Det vil helt klart være en lettelse, når tunnellen kommer, for som det er nu, må vi følge børnene i skole, da vi ikke tør lade dem cykle selv på Grenåvej.

– Men det kryds ved Fakta virker ikke særlig sikkert, siger Lena Malte Iversen. Hvad sker der der?

– Der er et projekt på vej, men i Forretningsudvalget kender vi ikke dets udformning. På sigt håber vi, at det bliver muligt for gående og cyklende at benytte stisystemer parallelt med Grenåvej, så man for eksempel kan gå eller cykle fra Hjelmagerparken til tunnellen og komme op til skolen, Lokalcenter Rosenbakken eller busserne på den måde. På samme vis håber vi, at det kan lade sig gøre fra den anden side, hvor der allerede findes stisystemer, men her skal man krydse Ny Studstrupvej for at få kontakt med det andet stinet.

Vil ikke agere politi

-I forbindelse med lokalplanen var der megen debat om den tilladte træhøjde, fordi man i ældre bebyggelser var bange for at miste udsigten. Det endte på en 15 meter-grænse for de offentlige områders vedkommende. Vil I som grundejerforening blande jer i hvor høje træer, folk planter i deres haver?

– Min holdning er, at hvis jeg har et problem med en nabo om beplantning, vil jeg snakke med min nabo. Det skal ikke ind over grundejerforeningen, fastslår Jesper Snedker Madsen. Bestyrelsen vil ikke agere politi, for vi har alligevel ingen magtmidler, men vi vil heller ikke løbe fra vort ansvar.

Lena Malte Iversen siger, at man vil appellere til, at alle overholder reglerne i lokalplanen, fordi det er vigtigt at have det gode naboskab.

– Men der vil sikkert komme nogle udfordringer om en ti år, når husene begynder at skifte ejer, siger hun.

 

Tekst: Jette Westphal

Relaterede artikler

"Shunt" ved rundkørslen syd for sSkødstrup
Trafik & veje

Det har mange sukket efter

Nu starter Vejdirektoratet anlægsarbejdet med at ombygge tilkørslen Djurslandsmotorvejen ved Skødstrup. Projektet skal forbedre trafikafviklingen og øge trafiksikkerheden ved at etablere to nye shunts,

Buslinjer uden Studstrup Det er buslinjerne her, der deltager i forsøget med billige busbilletter. Bemærk på kortet fra Aarhus Kommune, at Studstrup åbenbart ligger så langt væk, at byen ikke kunne få plads på kortet.
Trafik & veje

15 kroner for en billet – men hvad med transporttiden?

Her i marts bliver det markant billigere at tage linje 17 fra Studstrup til Aarhus – eller videre mod Solbjerg, hvis man ønsker det. Tre oplandsruter deltager i forsøget, der skal give erfaringer til at sænke billetprisen på alle busser og i letbanen. Fint for folk fra Studstrup, Skæring og omegn. Eller er det?

Her er den næsten færdige udformning af byggeriet. Lokalplanforslaget ventes at gå i offentlighedsfase efter sommerferien.
Attraktivt bymiljø

Sådan – næsten – ser ny bymidte ud

Lokalplanen er ikke klar endnu til høringsfasen, men det er så tæt på, at man nu kan se, hvordan den nye bymidte i Løgten vil tage sig ud.

Næsten! For skitsen her på siden er ikke nødvendigvis den endelige. Byplanlægger og arkitekt Lene Damgaard, Aarhus Kommune, understreger, at det er en skitse, som kan bruges til at danne sig et indtryk af, hvordan området kan udvikles.