Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39
Nye i skolebestyrelsen - 8541

Nye i skolebestyrelsen

Lige inden sommerferien fik skolebestyrelsen tre nye medlemmer og dertil et ”halvnyt” medlem. Det skete ved fredsvalg, da der ikke var andre end de fire, der stillede op.

De nye er:
• Lotte Neergaard Jacobsen, forælder i 8. og 4. klasse
• Marie Stegger Jacobsen, forælder i 9. og 5. klasse
• Bjarke Hansen (ny suppleant), forælder i 0. og 1. klasse
• Lars Sundtoft Madsen, forælder i 2. og 4. klasse. Han var suppleant indtil dette forår, hvor han indtrådte.
Ud af skolebestyrelsen er trådt Jens Brosbøl-Ravnborg, Steen Hermansen og Lone Møller.

Hilsen til 9. årgang
Før sommerferien udsendte skolebestyrelsen også sin årsberetning, hvor det fremgik, at 2019/20 har været temmelig anderledes – ikke mindst på grund af corona-pandemien. Beretningen fremhævede 9. årgang, der lige nåede at komme i skole igen efter første fase af corona-pandemien, før de skulle sige farvel til skolen.
Årgangen fik en særlig hilsen i skolebestyrelsens årsberetning, fordi dens afslutning blev helt speciel, og de blev sendt ud i verden uden de sædvanlige traditioner og fejringer.

Den rigtige retning
Årsberetningen nævner også lederskiftet, hvor skolebestyrelsen var inddraget i og bakkede op om fastansættelsen af skoleleder Henrik Kallestrup.
”Vi oplever et konstruktivt samarbejde mellem skolebestyrelse og ledelse, hvor dialog og gensidig respekt for forskellige synspunkter har fået et nyt og prioriteret fokus. Vi oplever derfor, at udviklingen på Skødstrup Skole går i den rigtige retning, selvom der fortsat er områder, som mangler opmærksomhed,” hedder det.
Skolen døjer fortsat med effekterne af Aarhus Kommunes nye økonomiske tildelingsmodel, som har negative økonomiske konsekvenser for Skødstrup Skole. Det er noget af det, som skolebestyrelsen vil arbejde videre med.

 Af Birger Agergaard

Læs mere i 8541 – dit lokale blad (august 2020)

Relaterede artikler

Lukas er færdig efter 10 timers arbejde – og Christiano Ronaldo er portrætteret med Rubiks terninger.
Børn og unge

10-årige Lukas ”maler” med Rubik-terninger

I et værelse i Skødstrup står et usædvanligt kunstværk: et stort portræt af fodboldstjernen Cristiano Ronaldo – lavet af præcis 1.000 Rubik’s Cubes.

Bag værket står 10-årige Lukas Berglund, som har kastet sig over at lave mosaikbilleder udelukkende ved hjælp af de farverige terninger.

Børn og unge

Vi spørger partierne om skole og børnepasning

Kommunalvalget holdes tirsdag 18. november, og inden da holder Skødstrup Fællesråd et stort vælgermøde i Midtpunktet, nemlig mandag 27. oktober, hvor partiernes spidskandidater kan gøre os klogere på, hvem vi skal stemme på.

Far og søn sværger til denne flykonstruktion, som de kalder ”Lynet” eller ”Superjetmotoren”.
Børn og unge

Danmarksmesteren bor i Løgten

Familien Fisker fra Fruenshave i Løgten drog i Kristi Himmelfartsferien til Teknisk Museum i Helsingør, hvor de deltog i det officielle DM for papirfly 2025. Far og søn vidste præcis, hvad de gik ind til: Sønnen, 7-årige Isaac, havde kastet med papirfly i SFO’en på Skødstrup Skole i både 0. og 1. klasse.