Tekst og foto Niels Dal
”Mange smil og glade mennesker. Det er hvad jeg har mødt gennem snart femten år som ’flagmand’ på Rosenbakken,” siger Ole Tønder.
Ole har nu valgt at træde tilbage fra posten og søger nu en afløser eller to til tjansen.
Han har gennem årene sat flag på Rosenbakken til beboernes og Danmarks nationale mærkedage. De seneste år har han udvidet ’forretningen’ til også at sætte flag på skolen inklusiv konfirmationsdagene.
”For mig er det vigtigt at bruge vores smukke flag på byens folkehus og byens skole. Det er et flot syn, ikke mindst når vores fantastiske flagalle er sat op,” siger Ole.
Jobbet som flagperson kan varetages af én eller flere personer og Ole Tønder bistår gerne med indføringen i regler og rutiner, så den smukke tradition kan videreføres.
”Jobbet er brødløst. Altså ren ’con amore’. Intet honorar.”
Men som Ole siger:
”De mange smil og den store taknemmelighed jeg har mødt i byen, er det hele værd.”
Ole træffes på tlf. 2043 1781.