Presset stiger på skolen

I byrådets vedtagne budget er der en rammebesparelse på skoleområdet på 4,8 mio. kr. i både 2021 og 2022. Besparelserne skal fordeles forholdsmæssigt på byens 46 skoler, der skal have reduceret budgetterne med 0,3 pct. Omkring 105.000 kr. svarer det til om året pr. skole i gennemsnit.

Det synes måske ikke af meget på den største skole i Aarhus, som også er udfordret af stigende elevtal og det generelle pres på folkeskolens økonomi. Der fjernes ”blot” en lejrtur her og en anden aktivitet der, men det gør ikke noget godt for folkeskolen.

Småbørnsprognosen er stigende i 8541, og antallet i børnehavealderen er ligeledes stigende fra 2018 og de næste fire år, så der kan forudses seks børnehaveklasser hvert år i de kommende år. I 2018 er der 6 klasser på 1., 2, 3. og 4 klassetrin, så inden for få år er der 6 klasser på næsten alle klassetrin på Skødstrup Skole. Udbygning af indskoling og SFO blev færdig i juni 2017, men nu stiger presset på mellemtrin og udskoling samtidig med, at klubben er flyttet ind på skolens matrikel.

Med det stigende børnetal og pres på alle årgange er der behov for yderligere en skole eller en nybygget afdeling til Skødstrup Skole i nærheden af den eksisterende så der skabes synergi i forhold til nuværende bygninger, sportsanlæg og udendørs arealer. Det giver mulighed for at fokusere og specialisere udskolingsårgangene for større motivation.

Af Inger Thranholm og Lisbeth Lauersen, formand og næstformand for Skødstrup Fællesråd

Relaterede artikler

Skoleleder på Skødstrup Skole Søren Skalhøj Pedersen
Børn og unge

På morgentur med skolelederen

For lidt over et år siden blev Søren Skalkhøj Petersen ansat som ny leder på Skødstrup skole. Efter en årrække at haft ansvaret på en langt mindre skole. ”8541” tegner et portræt af skolelederen, der sagtens kan mærke, at han nu står i spidsen for Danmarks største skole samlet på en matrikel.

Red Barnet-gruppen fra 6. f. på Skødstrup skole: Anton, Magnus, Maria og Filipa.
Børn og unge

Mere fokus på fattigdom

6. f på Skødstrup Skole havde i slutningen af 2023 en projektuge, hvor temaet var hjælpeorganisationer.
En af grupperne i klassen valgte at skrive til 8541-bladet om sit arbejde med Red Barnet, og resultatet følger her: