v/ Dorthe Præstegaard
Har du lyst til at få pulsen op, styrke din krop, udfordre dig selv og blive i godt humør til god musik, så er dette holdet for dig.
Vi starter timen med balancetræning og en god opvarmning på stepbænken, så vi kan få pulsen lidt op og musklerne i gang.
Så skal kroppen tones med styrketræning med kroppens egen vægt eller redskaber som bodybar, redondobold eller elastik. Der vil være pulssekvenser på stepbænken mellem styrketræningsøvelserne, så pulsen holdes oppe. Til slut igen lidt balance og en god udstrækning, så vi kan holde musklerne smidige. Det hele til god musik og med godt humør.
Der er plads til alle – nybegyndere, øvede, unge, gamle, tykke, tynde, kvinder og mænd…. Det vigtigste er godt humør og lyst til at røre sig.
Vi ses!
Dorthe Præstegaard:
Dorthe har været step-bodytoning-instruktør de sidste 9 sæsoner, både vinter og sommer. Før det var hun instruktør for de 5-årige Hoppelopper. Dorthe finder det udfordrende og sjovt at lære noget fra sig, som man i mange år selv har dyrket på forskellige hold. God træning med godt humør er nøgleordene.