Den seneste arkæologiske udgravning i Skødstrup blotlagde det mest komplette jernaldersamfund, man i Danmark har fundet i én enkelt udgravning. Fundet vakte opsigt og blev omtalt i både ind- og udland, da det blev offentliggjort i efteråret 2015. Nu tager redaktionen læserne med på en rejse tilbage i tiden og beskriver i en tredje artikel, dels hvad man fandt, men også hverdagen i Skødstrup, på den tid fundet stammer fra.
Gravearbejdet til udstykningen Lauritshøj II er nu godt i gang og snart vil mere end 30 moderne parcelhuse skyde op bag Skødstrup Kirke. De udgravninger Moesgaard Museum har foretaget afslører, at der tidligere har ligget et næsten tilsvarende antal beboelseshuse.
Udgravningerne har blotlagt 38 langhuse og 33 småhuse. Husene lå grupperet i tre klyngelandsbyer og en rækkelandsby. Alle landsbyerne er fra samme tidsperiode og husene er også alle af den samme ”treskibede” slags. Navnet kommer af, at taget blev båret af to rækker stolper, der gik ned gennem husets indre og på den måde delte huset i tre “skibe”. Langhusene blev brugt til beboelse. Her boede både dyr og mennesker sammen, men organiseret på en sådan måde at man havde opholdsrum i den ene ende og stald i den anden. Småhusene har formentlig været benyttet til opbevaring.
Husene havde på den tid en levetid på 30-40 år. Herefter var de faldefærdige og blev revet ned. Ved nedrivningen trak man det bedste af tømmeret op af jorden for at genbruge det ved konstruktionen af det nye hus. Man kan se på bebyggelserne i udgravningerne, at denne proces også har fundet sted her, da mange af husene er genetablerede op til fire gange. Ofte byggede man det nye hus på en ny plet jord, men i rækkelandsbyen har arkæologerne konstateret, at det ikke er tilfældet der. Rækkelandsbyen forblev fastlåst på samme sted, og de nye huse blev således genopbygget på de oprindelige lergulve. Dette underbygger arkæologernes formodning om at rækkelandsbyens placering har været bestemt af nogle ydre omstændigheder. Området kan for eksempel have været så tæt befolket, at den kun kunne ligge her, når man havde taget hensyn til, hvor der kunne dyrkes jord, og hvor dyrene kunne græsse. Det kan også være at områdets overhoved, en såkaldt høvding, eller andre af højere status har dikteret placeringen.
Jordbrug og madlavning
Under udgravningerne fandt man flere effekter, der vidner om, hvordan man indrettede sig i forhold til madlavning.
Blandt andet fandt man en kværnsten, der var et typisk redskab til fremstilling af mel. Man fandt også de formuldede rester af såkaldte kornkasser inde i husene tæt på ildstederne. Sådanne kasser er også fundet ved andre udgravninger, og man mener, at de fungerede som opbevaringskasser til korn. Kornet blev brugt både til fremstilling af mel og brygning af øl, men man brugte det også til grød. Et almindeligt jernaldermåltid bestod af grød kogt på korn og frø blandet med kød eller flæsk. Hertil fik man typisk mælk og ost.
Men beboerne i Skødstrup har også spist blåmuslinger og formentlig fisk. I hvert fald er muslingeskaller også blandt fundene i Skødstrup.
Moesgaards arkæologer er ret sikre på, at den øvre del af marken, den del der ligger tættest på kirken, var stedet hvor rækkelandsbyen dyrkede sine afgrøder. På den nederste del af marken, nede ved moseområdet, har der været engarealer, hvor landsbyens husdyr har græsset. Den gødning dyrene afleverede på engarealet blev samlet sammen og båret op til den øvre del af marken, hvor den blev spredt ud. Til forarbejdning af jorden brugte man en ard, en slags plov, som blev trukket af okser.
Gravplads med offergaver
Allerede under udgravningerne på Lauritshøj I fandt man størstedelen af en gravplads, og under Lauritshøj II fandt man den resterende del. Gravpladsen er anlagt i det første århundrede efter Kristi fødsel og har været i funktion i ca. 100 år.
På gravpladsen har man i alt fundet 26 grave, heraf syv jordfæstegrave og 19 brandgrave. I nogle af gravene var der lagt gaver, blandt andet jernknive, lerkar og dragtenåle. Desuden fandt man i enkelte grave våben, hvilken fortæller os, at der her ligger en kriger begravet.
Under den seneste udgravning fandt man tre af de 19 brandgravene, og her var gravene blevet forsynet med offerkar rundt om dem. I karrene har der formentlig været mad, da det var mest almindeligt at ofre lerkar med mad til guderne. Men man ofrede også husdyr, eller dele af dyrene. I den tidlige jernalder ofrede man desuden mennesker.
Og det var netop en menneskeofring, der var et af de mest opsigtsvækkende fund på Lauritshøj II. I markens sydlige mose fandt Moesgaards arkæologer nemlig skelettet af en ung kvinde samt adskillige tegn, der har overbevist dem om, at kvinden er blevet ofret. Man ved ikke meget om, hvilke guder man dyrkede i jernalderen og har dermed svært ved at sige, hvorfor jernalderfolket ofrede mennesker. Måske kan fundet af denne pige bidrage til forståelsen af deres forestillingsverden. Vi ser nærmere på fundet og jernalderens guder og skikke i næste nummer.
Tekst: Linda Lisberg
Bidragsydere til artiklen:
Per Mandrup, arkæolog og udgravningsleder v/ Moesgaard Museum; Aase Pedersen, researcher; Thomas Nykrog, journalist og fotograf; Anne Marie Bundsgaard, researcher; Erik Søndergaard, researcher; Marianne Høyem Andreasen; arkæobotaniker. Øvrige kilder: Tollundmanden.dk
