Skødstrup Søndersø

Den 30. oktober i prægtigt efterårsvejr blev den nyanlagte sø i det sydligste Skødstrup indviet med taler, klapsalver og vandkringle til alle. Langt over 100 borgere i alle aldersklasser var mødt op og ventede spændt på at høre resultatet af den konkurrence, der har været udskrevet her i bladet, om hvad den nye sø skulle hedde. Den kom meget passende til at hedde Skødstrup Søndersø. Så snart det var på det rene og det røde bånd klippet over af fungerende rådmand Camilla Fabricius, indtog borgerne deres nye, rekreative område. Nogle gik en tur med hunden, FDF havde tændt bål og lavede snobrød med børnene, Skødstrup Løbeklub løb, og Skødstrup Sportsforening gik i gang med GoRun, motionsgymnastik og petanque.

Ting kommer sjældent af sig selv, og det nye rekreative område kom da også kun i stand takket være et godt samarbejde mellem Aarhus Vand, lodsejer Asger Overgaard, landskabsarkitekt Susanne Dyrlund fra Center for Miljø og Energi, Lions Club samt Skødstrup Fællesråd, hvor Jette Westphal har været tovholder. Desuden var Løgten Bageri, AH Vine og Djursland Bank sponsorer i forbindelse med åbningen.

  

Skødstrup Søndersø blev navnet på den nye regnvandssø, der er blevet til et rekreativt område.  

 

Tekst og foto: Thomas Nykrog

Relaterede artikler

De tre shelters med bålpladsen i forgrunden. Billedet er et 200 graders panoramabillede, så hvis du i virkeligheden står med ryggen mod skorstenen, ser du ud over havet og omvendt. Det beboede shelter har, som det eneste, havudsigt. 
Børn og unge

Nye shelters med udsigt til havet og Mols Bjerge

Kaløvig Bådelaug har indviet tre nye shelters i den nordøstlige del af bådehavnen. Der har allerede været mange overnatninger i de store shelters, der hver måler 280 x 230 cm, og dermed har plads til fire-fem personer.

220702 Operation Ålegræs 03
Energi og miljø

Udplantning af ålegræs er en succes

For halvandet år siden blev der plantet ålegræs ud i Kaløvig Bugten i håb om at forbedre havmiljøet. Nu viser en ny undersøgelse, at prøveudplantningen har haft en effekt. Der er flere fisk.  

Sol, blå himmel og strand
Natur

Sommeren i 8541 bliver god

Bliver det varmere eller koldere end normalt og tørrere eller vådere end normalt? Her kan vi faktisk med rimelig sikkerhed pege i bestemte retninger.