Sol og vind: bustur og lokalt ”kontor”

Handest Park Vindmøllepark
De seks møller i Handest Park Vindmøllepark er på dagsordenen på busturen
De seks møller i Handest Park Vindmøllepark er på dagsordenen på busturen.

Af Birger Agergaard

Hvor meget støjer vindmøller? Hvor store er de, set tæt på? Det er spørgsmål, som du kan få svar på ved at melde dig til en bustur, som Aarhus Kommune arrangerer søndag 29. oktober. Der er tilmeldingsfrist til turen 12. oktober.

Se mere på denne side om busturen. Hvis der bliver ”udsolgt”, lover kommunen at arrangere en ny tur.

På turen besøges to vindmølleparker i henholdsvis Handest Hede og Brorstrupparken. De har samme højde som de 150 meter, der er den tilladte højde ved Vosnæs.

Kontor i biblioteket
Aarhus Kommune opretter også et ”kontor”, som får åbent en gang om ugen på Skødstrup Kombibibliotek.

Vind: Projektmedarbejdere fra Aarhus Kommune og projektudvikler fra NRGI flytter ind på Skødstrup Kombibibliotek mandage fra kl. 16-18 i ugerne 43 og 44. 

Sol: Projektmedarbejdere fra Aarhus Kommune og projektudvikler fra EuropeanEnergy flytter ind på Skødstrup Kombibibliotek mandage fra kl. 16-18 i ugerne 45 og 46. 

Følg med i lokalplaner
Du kan følge med i lokalplanarbejdet, der som bekendt ikke er startet endnu. Lokalplanerne har fået numre, men med et X foran, som betyder, at de er under forberedelse.

Læs mere om solcelleprojektet (X169) her

Læs mere om vindmølleprojektet (X184) her

Relaterede artikler

Liv Gro Jensen (SF): Vi politikere kan godt påvirkes.
Energi og miljø

Flere mulige stopklodser for Vosnæs-møllerne

Før sommerferien holdt Foreningen mod Vindmøller ved Vosnæs et velbesøgt debatmøde, og der var fyldt godt op på både tilhørerpladserne og i panelet, hvor fem ud af de syv medlemmer af Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune deltog.

220702 Operation Ålegræs 03
Energi og miljø

Udplantning af ålegræs er en succes

For halvandet år siden blev der plantet ålegræs ud i Kaløvig Bugten i håb om at forbedre havmiljøet. Nu viser en ny undersøgelse, at prøveudplantningen har haft en effekt. Der er flere fisk.  

Energi og miljø

Vindmøllerne vokser i virkeligheden

NRGI har fået udarbejdet 20 billedpar, der viser lokale landskaber henholdsvis uden og med de tre store Vestas V136 vindmøller, der er projekteret på Vosnæsgårds marker. Umiddelbart ser de fornuftige ud, men kigger man nærmere efter, er de så tendentiøse, at man får et misvisende indtryk af møllernes størrelse i landskabet. Her gennemgår vi fem af de 20 billedpar