Søg
Close this search box.

Vindmøllerne vokser i virkeligheden

Kortet viser med blå cirkel og gult kryds, hvor møllerne (M 1, M2 og M3) tænkes opsat, altså langs den lange markvej ned mod vandet syd for Vosnæsvej. Desuden ses hvor højt over havets overflade, de ønskes placeret.

Af Thomas Nykrog

NRGI har fået udarbejdet 20 billedpar, der viser lokale landskaber henholdsvis uden og med de tre store Vestas V136 vindmøller, der er projekteret på Vosnæsgårds marker. Umiddelbart ser de fornuftige ud, men kigger man nærmere efter, er de så tendentiøse, at man får et misvisende indtryk af møllernes størrelse i landskabet. Her gennemgår vi fem af de 20 billedpar

Visualiseringerne er lavet af firmaet Urland, der indleder deres rapport med at fortælle, hvordan opgaven er grebet an. Her kan vi se, at før-billederne er taget på en korrekt måde (om end ikke altid på de rette steder), og der er brugt specialiseret software til at placere og tegne møllerne på efter-billederne. Så vidt så godt.

Visualiseringerne kræver afgrundsdyb tillid til softwaren, da det hverken oplyses hvor højt i landskabet møllerne står og hvor højt kameraet er placeret. Her viser vi eksempler på et par forskellige tricks, der er brugt i optagelsen eller computeren for at møllerne til at se mindre ud, end de er. Vi har kun gjort det på 25% af visualiseringerne, dels af pladshensyn og dels fordi mange billeder ikke indeholder visuelle referencepunkter egnet til vurdering. Men de fem billeder, vi har tjekket, er så upræcise, at det må kræve yderligere dokumentation, hvis man kan tro på rapportens 15 øvrige billedpar.

Visualiseringer af mølleplaceringer
Her virker møllerne små, ikke mindst fordi billedet er taget ved nogle træer, der fylder meget mere i billedfladen. Bemærk, at den højre mølle tilmed er gemt af vejen bag et træ.

Visualisering af vindmølleplacering
Sådan forventer Urland, at møllerne kommer til at se ud fra Studstrup, hvis man står med ryggen op ad hegnet til Studstrupværket.

Billedet nedenfor er et udsnit af ovenstående billede til højre.
Allersidst i artiklen vises sigtelinjer og markens højdekurver.
Tre vindmøller. Visualisering, som viser vindmøllernes placering fordrejet
Møllen til venstre er den, der hedder M1 på kortene, mens møllen til højre er den, der hedder M3.

Her er der tre fejl, der alle får møllerne til at se mindre ud, end de vil gøre i virkeligheden. For det første er tårnet på den venstre mølle for lavt. Billedet svarer til, at vingerne svinger helt ned til 2 meter over jorden. I virkeligheden er det 14 meter, så tårnet burde være højere. Det er ikke fordi, der er en bakke foran møllen, for det er der ikke. På højdekortet kan man se, at jordoverfladen på intet sted foran de to første møller er højere end det sted, hvor møllen står.

For det andet står den venstre mølle for lavt. Det er den øverste mølle, og den skulle være placeret 10 meter over havoverfladen, hvilket svarer til højden på de træer, der står til højre for den med blå markering.

For det tredje er de øverste vingeblade på mystisk vis blevet kortere end de andre på M1 og M2, så de ikke rager så højt op. De burde have den længde, der er markeret med sort.
Himmel med skyer over en smal skovstribe og gul mark
På visualiseringen er møllerne næsten umulige at se fra Engskovvej.

Vi har taget det samme billede på Google Earth (herunder) og taget Studstrupværkets skorsten på 192 meter med. Derfor vil man nok kunne se mere af møllerne i virkeligheden. Det vigtigste er dog, at billedet er taget på det absolut laveste punkt ved husene på vejen. Næsten alle huse ligger flere meter højere og vil derfor se mere af møllerne.

google street view med studstrupværket yderst til venstre

vej, mark, skov, himmel
På tre af de 20 visualiseringer, kan man ikke se møllerne overhovedet.
Når møllerne slet ikke er med, forstærkes indtrykket af, at de ikke generer. Her er vi ved indkørslen til Rosenholm Slot på den anden side Hornslet. Her vil det være indlysende for alle, der er kendt i området, at eventuelle møller skulle være over en halv kilometer høje for at kunne ses. Møllerne vil heller ikke vil kunne ses fra Eiffeltårnet.

Kort - højdekurver
Højdekurverne for den mark, hvor møllerne ønskes opsat, skråner langsomt fra havoverfladen op til ti meters højde ved Vosnæsvej, der ses som to parallelle linjer øverst i billedet.
Kort: Sigtelinjer Studstrup-Vosnæs
Billedet er taget ved Studstrupværket (A), hvor der næsten ingen kommer. Det er ved strandarealet omkring Fiskerhøj (B), man kommer, og her vil møllerne synes større, da de er tættere på. C markerer Vosnæsgaard.

Det, visualiseringerne ikke viser, er:’

    • For realistisk at kunne nå de produktionsmål, der er sat op, kræver det en større mølle end Vestas V136 på 150 meter. Den næste model bliver på 180 meter. Når du ser billederne, hævder modstanderne, skal du med andre ord lægge 30 meter mølle ovenpå.
    • I virkeligheden drejer møllevingerne og tiltrækker derfor øjet meget mere end på et foto, hvor de jo står stille.

    Bladet har forelagt kritikken for firmaet Urland, men herfra afviser projektchréf Christian Ackermann, at der er noget galt med visualiseringerne.
    “Stort set er alle de påstande, I fremfører i artiklen, udokumenterede og fejlagtige.”

    Redaktionen har efterføgende bedt Urland om at pege på konkrete steder, hvor vi skulle have taget fejl, men det har firmaet ikke ønsket.


    Læs hele majnummeret 2024 på PDF

    Relaterede artikler

    wind turbine 184335
    Energi og miljø

    Nrgi forsvarer vindmølle-placering

    Nrgi Renewables holder fast i håbet om, at Aarhus Kommune vil tillade opsætningen af vindmøller ved Vosnæs, på trods af kritik af placeringen.

    Nrgi Renewables søger på vegne af Vosnæsgaard om at placere tre 150 meter høje vindmøller mellem Vosnæsgård og Vosnæs Pynt. Det er noget, som Aarhus Kommune skal tage stilling til i forbindelse med lokalplanlægningen.

    Energi og miljø

    Lauritshøj: Flyt eller annullér solcellerne

    Borgerne på Lauritshøj (markeret med rødt) bor højt i Skødstrup og vil kunne se lige ned på det første solcelleareal (i midten). Lauritshøj og andre har foreslået at flytte arealet mod vest (markeret med grønt).

    Energi og miljø

    Godt nyt for Kalø Vig

    Muslingefiskeriet med bundskrabende trawl i Kalø Vig har været massivt kritiseret. Næsten 3000 tons muslinger er hver sæson blevet skrabet op fra havbunden til skade