Søg
Close this search box.

Solprojekt Studstrup

default image

En bombe sprang, da ejerne af Grevelund fik aktindsigt i kommunens papirer om den ansøgning om solceller, som vi fortalte om i sidste nummer. Aktindsigten viste nemlig, at firmaet European Energy søger om at måtte stille solceller op på hele 190 hektar i flere store områder mellem Studstrup og Skødstrup-Løgten.
Titlen på ansøgningen fra European Energy er ”Solprojekt Studstrup”. Titlen er positivt ladet, og det samme er den overordnede målsætning med kommunens plan for vedvarende energi, kaldet VE-planen:
– 60 procent af kommunens elforbrug vil med fuld udbygning dækkes af sol og vind. Den fossile energi fortrænges og dermed også CO2-udledningen.
For solcellernes vedkommende planlægger Aarhus Kommune, at private solcellefirmaer skal udnytte i alt 1140 hektar jord til fritstående solcelleanlæg, og dertil kommer solceller på tagflader.
Kommunen har blandt andet prioriteret arealer tæt på Studstrupværket, som fortsat planlægges at fungere som energiproducent i Aarhus.
Det søgte areal udgør betydeligt flere hektar end de udpegede områder. Det vil sige, at hvis alle 190 hektar godkendes af Aarhus Kommune, vil en forholdsmæssig stor andel af solcellerne blive placeret i det bakkede landskab mellem Skødstrup/Løgten og Studstrup, på god landbrugsjord med fredede landskaber og indenfor kystnærhedszonen.
Omkring Aastrup har kommunen lagt en 200 meter afstand ind. Firmaet har ønsket sig helt ind til landsbyen, men det ønske vil næppe blive opfyldt.

Sådan er processen
– Solcelleselskaber indgår aftaler med jordejere og søger derefter kommunen. Kommunen har udlagt 12 arealer, som firmaerne kan søge på. Firmaer kan dog også foreslå andre arealer, men det kræver en særlig planlægningsmæssig begrundelse.
– Aarhus Kommune svarer få måneder efter ansøgningen, om der kan arbejdes videre med sagen. Kommunen ser på fredninger, skovbyggelinjer, kystnærhedszone, fortidsminder, strandbeskyttelseslinjer mv.
– En proces med lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg går i gang, når sagen er kommet frem i køen af ventende sager. Det kan der nemt gå et år med. I lokalplanfasen er der offentlig høring, så borgerne har mulighed for at kommentere forslaget.
– Giver kommunen tilladelse, skal solcelleselskabet bruge et års tid på forberedelse og anlæg.

Indenfor kystnærhedszonen
Alle 190 hektar ansøgt areal synes at være indenfor kystnærhedszonen. Om den hedder det i Erhvervsstyrelsens Planinfo:
”Kommunal planlægning for kystnærhedszonen skal sikre, at zonen uden for udviklingsområder friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af en kystnær placering.
Kystnærhedszonen er fastlagt i planloven og dækker som udgangspunkt kyststrækningen fra strandkanten og ca. 3 km ind i landet, dog med lokale variationer.”

”Ikke til væsentlig gene”
Citat fra Aarhus Kommunes VE-plan (som er et tillæg til kommuneplanen om vedvarende energi):
Store fritstående solenergianlæg skal som udgangspunkt placeres inden for områder, der er udpeget til potentielle store fritstående solenergianlæg. Opstilling af solenergianlæg uden for de udpegede arealer kræver en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Skal placeres i terræn på en måde, så de ikke er til væsentlig gene (f.eks. ved refleksion af sollys) for nærtliggende beboelse. Vigtige landskabskig skal sikres, og særlige landskabstræk understreges – f.eks. ved opdeling af anlægget.
Der er områder, hvor der enten ikke må opstilles VE-anlæg eller hvor der er strenge restriktioner. Her kan f.eks. nævnes fredede områder, kirkebyggelinjer og fortidsminder. Udpegningerne tager højde for disse forbud og strenge restriktioner.

210304 Solcellemark markeret set fra kirkegården

Dette er bare et af arealerne, set fra Skødstrup Kirke. Vi har markeret arealet med rød farve for overskuelighedens skyld.

 

Ansøger-forvirring

Det er firmaet European Energy, der søger om at opstille solceller på alle arealer ved Studstrup-Løgten-Skødstrup, i alt 190 hektar. Firmaet har fået fuldmagter fra jordejerne Elizabeth Horup (Højvang), Niels Henrik Krause-Jensen (Åstrup Rideklub) og Ann-Sofie Knuth (Indrupgårde).
Men hov! Lokalbladet 8541 skrev jo i februar-nummeret, at det var et andet firma, der varetager det nordligste delprojekt øst for Løgten? NRGi Renewables søger på vegne af Elisabeth Horup og Ann-Sofie Knuth, skrev vi.
Direktøren for NRGi Renewables, Jacob Bundgaard, siger til 8541, at han bestemt går ud fra, at NRGi stadig søger på det 44 hektar delareal. Men han beder os derefter kontakte jordejerne – de må jo vide det!
Niels Henrik Kjær Sørensen, der er Elizabeth Horups driftsleder på Højvang, er ikke 100 procent sikker, men mener, at European Energy trak følehornene til sig med hensyn til det nordligste areal – netop fordi en del af jorden er fredet, som vi skrev i martsnummeret.
Men hverken direktøren eller driftslederen har ret. Aarhus Kommunes projektleder på temaplanen for Vedvarende Energi, kunne efter et kort tjek i indkomne ansøgninger meddele, at det er European Energy, der søger for samtlige 190 hektar.
”Nrgi Renewables havde vist interesse i forbindelse med temaplanen, men da vi derefter bad alle ansøgere om at indsende konkrete ansøgninger med tilhørende fuldmagter fra jordejerne, var European Energy det firma, der søgte og havde fuldmagterne,” oplyser projektleder Christina Friis-Hasché.

 

Ansøgeren: Det er i forvejen et område med tekniske anlæg

Det er European Energy, der på vegne af tre jordejere søger om at montere solpaneler på et i alt 190 hektar stort areal, fordelt på flere delområder mellem Studstrup og Skødstrup-Løgten.
Lokalbladet 8541 har talt med Claus Nørbjerg Søndergaard, som er den udvikler i firmaet, som arbejder med dette projekt.
Hvorfor er det lige i dette område, I søger om tilladelsen – det ser nærmest ud til, at Studstrup bliver helt omkranset af solceller, og området er betydeligt større end udlagt i kommunens VE-plan?
”Kommunen har udpeget oplagte områder, der er tæt på infrastruktur, og hvor få tætte naboer generes. Vi ønsker med ansøgningen en dialog med kommunen om at maksimere arealet uden at genere yderligere naboer. Det synes jeg giver god mening planmæssigt, hvis alternativet er udpegning af øvrige arealer i kommunen,” siger Claus Søndergaard.

Kompensation til naboer
Der er naboer, der risikerer at få solceller 10 meter fra deres skel?
”Nu skal der jo også være beplantning, trådhegn og kørevej inden solcellerne, så jeg vil mene, at de kommer mindst 20-30 meter væk. Men ja, der er naboer, som bliver berørt, og når vi kender kommunens holdning til projektet og prioritering i forhold til afstande, vil jeg gå i dialog med de berørte naboer. Jeg håber, vi kan finde en løsning, som alle parter kan acceptere.”
Han tilføjer, at Folketinget sidste år vedtog en ændring af VE-loven, som sikrer, at naboer tættere end 200 meter fra anlægget er berettiget til en kompensation fra projektopstilleren for eventuelt værditab. De får samtidig en salgsoption, hvor projektopstilleren er forpligtet til at købe beboelsesejendommen i op til et år efter nettilslutning af anlægget.
”Det er vi indstillet på, og det er en god ordning, der giver naboerne mere vished over deres situation,” siger Claus Søndergaard.
Han pointerer også, at da et solcelleanlæg vil blive afskærmet med beplantning, for at afbøde den visuelle påvirkning mest muligt. Og med undtagelse af en svag blæserstøj fra transformere er der ingen støjgener fra anlægget.
Naboerne har i dag vid udsigt over marker og op til Skødstrup Kirke, så udsynet forsvinder?
”Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det her ikke påvirker naboers udsigt. Det er derfor vi går i dialog.”
Området er et meget kuperet, og derfor vil borgere i Skødstrup og Løgten kunne se solcellerne, selv om der plantes buske og træer?
”Ja, det er utopi at tro, at vi kan gemme det helt væk i Østjylland. Det ville måske have været nemmere på et fladt areal i Vestjylland, men der kan vi jo ikke placere alle solcelleanlæg i Danmark,” svarer udvikleren og fortsætter: ”Når Aarhus Kommune har udpeget dette område, antager jeg, at det blandt andet skyldes de tekniske anlæg som højspændingsledningerne og Studstrupværket. Der er jo en teknisk præget udsigt i forvejen.”
Hvor meget ville det betyde for økonomien, hvis der ikke er højspænding eller transformerstation i nærheden? I skriver i ansøgningen, at der evt. kan laves en lokal transformerstation?
”Vi har mulighed for det, ja, men det fordyrer projektet. Det er også derfor, de fleste områder i kommunens VE-plan ligger tæt på transformerstationer.”

Det fredede areal
Det nordligste areal mellem Grevelund og Vosnæsvej ligger ikke ved nogen højspændingsledning?
”Nej, men der har vi mulighed for at sammenkoble de to projektområder og derved lave én samlet nettilslutning.”
Lokalbladet 8541 skrev i sidste nummer, at en tredjedel af det nordligste areal er udsigtsfredet. Det er ansøgeren klar over, men anfører, at siden fredningen i 1967 er motorvejen kommet til, og derudover er udsigten ændret på andre områder.
Men selv hvis det skulle blive afslået at have solpaneler på den fredede jord, mener European Energy, at de resterende 25 hektar kan bære et solcelleanlæg.
Som vi nævnte i sidste nummer, er det tre jordejere, der vil udleje jorden til anlæggene. To af dem var i forvejen ejere af det kommunalt udpegede arealer. Det giver dem en økonomisk og stabil gevinst at leje ud til solcelleanlæg frem for at dyrke jorden.
”Ud over disse arealer argumenterer vi for at medtage to arealer i nærheden. Det her er vores bud, og nu går vi i dialog med kommunen. Har den andre ønsker end os, forholder vi os konstruktivt til det,” siger Claus Søndergaard.

 

Landmand: Jeg bryder mig heller ikke om solceller

Forvalteren på Højvang protesterede selv mod solcelleplaner tæt på hans egen gård, men forsvarer ansøgningen ved Studstrup: Det er en god forretning.

”Der er penge i at leje jord ud til solceller. Mange penge. Det er en markant bedre forrentning end at dyrke afgrøder,” siger proprietær Niels Henrik Kjær Sørensen, der er driftsleder for en af jordejerne i den store solcelle-ansøgning, Elizabeth Horup, Højvang i Åstrup.
Hvor stor den økonomiske forskel på udleje og afgrødedyrkningen er, ved forvalteren godt. Det er regnet ud i forbindelse med aftalen med European Energy. Men han ønsker dog ikke at dele sin viden om dette med lokalbladet 8541.
Til gengæld erkender han gerne, at han ikke selv bryder sig om solceller. Da bladet researchede på driftslederen, faldt vi over et høringssvar fra november 2020, hvor han i krasse vendinger protesterede mod udsigten til at blive nabo til et solenergianlæg ved Nimtofte, hvor han har en gård. Nogle af argumenterne var:

  • ”Noget sådant vil fuldstændig iturive og spolere et særdeles smukt landskab.”
  •  ”…som på ingen måde skal ødelægges af noget så unaturligt som en solcellepark.”
  •  ”…fyldes af afsky for et sådant projekt.”
  •  ”Man bør ikke tilplastre smuk natur med den slags…”
  • ”Hvis man absolut vil … så brug dog nogle lavbundsjorde hertil … Sådanne arealer er i reglen mindre kuperede, således vil man her nemmere kunne skjule den værste rædsel.”
    Foreholdt hans argumenter, som er 100 procent modsat hans eget arbejde som driftsleder ved Åstrup siger Niels Henrik Kjær Sørensen:
    ”Ja, jeg har det selv tæt på ved Nimtofte, og solceller kan jeg aldrig blive forelsket i. Jeg synes også, at en mark med hvede er kønnere end solceller. Men når jeg skal retfærdiggøre, at vi her søger om solceller her ved Studstrup, hænger det sammen med, at området ligger tæt på motorvejen og højspændingsledninger, og at det er her, der er et stort elforbrug.
    ”Der er flere penge i solcellerne, så da vi for nogle år siden blev kontaktet af et firma, der udvikler solcelleparker, kunne vi jo godt se potentialet. Det er en forretning for os,” understreger driftslederen.

Folk i Studstrup og Skødstrup-Løgten er ikke glade for udsigten til 200 hektar solceller og synes også, at det vil ødelægge naturen, akkurat som du selv argumenterer mod Nimtofte-projektet?

”Der er ikke noget at sige til, at naboerne synes det skæmmer. Men for de jordejere, der har søgt, handler det om, at det er en væsentlig bedre forretning end at dyrke jorden,” siger Niels Henrik Kjær Sørensen.

”Jeg forstår borgernes bekymring, men nu må politikerne tage afgørelsen. Det kan være, at de siger, at det her er sådan, det skal være, eller også går afgørelsen os imod, eller arealet bliver mindre.”

Gården Højvang producerer mange grise og dermed også en stor mængde gylle, som i givet fald skal spredes andre steder.
”Det har vi helt styr på. Der er jord nok alligevel til gyllen,” oplyser driftslederen.

 210304 Solcellemark markeret set fra Engskovvej

Man bør ikke tilplastre smuk natur med den slags..”skrev driftslederen på Højvang, som søger om solceller på blandt andet dette areal. Men sætningen var møntet på et helt andet areal, hjemme ved forvalderens egen gård ved Nimtofte (Foto taget fra Engskovvej)

Naboer er enige om modstand

Vi bragte i forrige nummer en artikel med Lotte Nielsen og Søren Tønder, der risikerer at komme helt tæt på solcellerne mellem Studstrupvej og motorvejen. De var kede af uvisheden om, hvorvidt og hvornår en konkret ansøgning ville dukke op, og de påbegyndte en tiltrængt udvidelse af deres bolig.
Nu ligger ansøgningen fra European Energy altså på kommunens bord, og ægteparret har for nylig haft en indledende dialog med solcellefirmaet.
Lotte Nielsen og Søren Tønder fornemmede en velvilje fra firmaets side til at nå frem til en løsning, som familien kan leve med, men de gjorde det samtidig klart, at de under ingen omstændigheder kan leve med solpaneler bare 20-30 meter væk.
”En kompensation stiller os jo ikke bedre, hvis vi en dag skal flytte herfra, og køberne kan se, at der er solceller over det hele,” siger Søren Tønder. Lotte Nielsen supplerer:
”Vores ønske er at blive boende i Studstrup, så under alle omstændigheder vil vi have en afstand på mindst 200 meter fra vores skel. Ellers er firmaet forpligtet til at købe os ud, det samme siger vore to naboer på den anden side af vejen, så det er i givet fald tre ejendomme, firmaet skal købe op.
Men det er ikke vores ønske – vi og naboerne vil allerhelst have stoppet hele projektet, så vores område ikke bliver ødelagt af solceller,” siger Lotte Nielsen.
”Det er meget attraktivt at bo her nu, og huse bliver hurtigt solgt i området. Men hvis der er solceller fra Skødstrup til Studstrup og videre til Skæring, så forsvinder køberne,” slutter Søren Tønder.
European Energys udvikler Claus Nørbjerg Søndergaard siger efter sin første dialog med familien, at det vil være muligt at tilpasse projektområdet:
”Der er et mindre højdedrag på marken vest for ejendommen, og vi undersøger lige nu, om en projektafgrænsning bag højdedraget vil være en mulighed. Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til at finde en løsning, hvor begge parter bliver tilfredse,” siger han.

”Ja, der er naboer, som bliver berørt …… Jeg håber, vi kan finde en løsning, som alle parter kan acceptere.” Claus Søndergaard, European Energy.

”Det er utopi at tro, at vi kan gemme solcellerne helt væk i Østjylland.” Claus Søndergaard, European Energy.

”Vi vil allerhelst have stoppet hele projektet, så vores område ikke bliver ødelagt af solceller.” Lotte Nielsen, en af naboerne.

Solceller Europeaan Energy Hanstholmvej3

 Hvor solpanelerne slutter, kommer først en kørevej, dernæst et trådhegn og så et beplantningsbælte. På billedet er buske og træer ikke fuldt udvoksede endnu. (foto: European Energy, opstilling i Hanstholm)

 

 

 

 

Studstrup er bekymret

Udsigten til at få solceller på snart sagt alle marker og bakkestrøg vækker ikke glæde i Studstrup. Mildest talt. Bestyrelsen for Studstrup Borgerforening vil sende en indsigelse mod planerne til Aarhus Kommune og til udvalgte politikere.
Hverken Studstrup Borgerforening eller Skødstrup Fællesråd er blevet orienteret om de omfattende planer af Aarhus Kommune. Men idet Torben Baun fra bestyrelsen tilfældigvis også er nabo til det nordligste område (Grevelund), har bestyrelsen fået nys om dem. Og fællesrådet måtte erfare det via lokalbladet 8541.
Da parret Torben Baun og Malu Ladegaard søgte aktindsigt i deres egen sag, viste det sig, at firmaet har søgt på endnu flere arealer, i alt 190 hektar. Det har ingen i kommunen fortalt til hverken fællesråd eller borgerforening.
Efter to online-møder er bestyrelsens holdning klar, og en indsigelse vil hurtigt blive sendt til kommunen. Formanden for bestyrelsen, Hanne Skovgaard Jensen, siger:
Er det bare starten?
”Vi er meget bekymrede. Vi vil blive helt omkransede af solceller, og når firmaet satser på at stille solceller op på et endnu større område, end kommunen har udlagt, kan man frygte, at det her bare er starten.”
Borgerne lever med den meget synlige nabo, Studstrupværket, men faktisk er det et meget attraktivt område i dag, fordi naturen er så tæt på.
”Her i Studstrup har vi ingen butikker og ikke mange faciliteter, men det, der får folk til at flytte hertil, er naturen. Hvis alt omkring os skal blive til tekniske anlæg, bare fordi højspændingsledningen er her, bliver det ikke rart at bo her. Får firmaet tilladelse, er det jo ikke til at vide, om det søger om at stille endnu flere anlæg op herude,” siger Hanne Skovgaard Jensen.
Torben Baun fra bestyrelsen tilføjer, at stort set hele det ansøgte areal ligger inden for kystnærhedszonen (se introartiklen til dette tema), og hvis kommunen godkender solceller så tæt på kysten, så åbner den for ansøgninger på masser af kystnære arealer.
”Det vil ikke være til at leve med,” siger han. 

 

Af Birger Agergaard Foto Thomas Nykrog

Læs mere i 8541 -dit lokale blad

Relaterede artikler

Grenåvej (nederst) med Rema1000 (højre) og bedemandsforretningen (venstre). Fra Grenåvej ser man ikke, hvor langt bagud, Grenåvej 743 strækker sig. Den nyindkøbte grund bidrager med sine 1196 m2 cirka til en fjerdedel af Rema1000s nye areal. Den gule linje markerer det gamle skel mellem de to ejendomme.
Byggeri og bolig

Historien fortsætter

Vi har i 8541 troligt beskrevet den lange historie fra Kiwi-markedet på Grenåvej lukkede i 2016, til den nye Rema1000 slog dørene op samme sted i 2023. Så troede vi, at historien var slut. Men det er den ikke.

Walk for flagalleen
Erhverv

Godt gået!

En af Danmarks længste flagalleer!
Flagalleen i Løgten-Skødstrup er stiftet i 1970 som en underafdeling af den daværende Løgten-Skødstrup Borgerforening.
Kristi Himmelfartsdag deltog ca. 100 8541-borgere i en fælles “Walk” for at samle til vores allesammens flagallé.

Cykelværksted. Cykelsmeden reparerer en ophængt orange cykel
Erhverv

Han fikser alle slags cykler

DinCykelservice.dk tilbyder flere former for service, som andre cykelværksteder ikke gør. For eksempel henter og afleverer han gratis cykler i Skødstrup, Hjortshøj, Egå og Hornslet, hvis