Stort kunstprojekt i byen og naturen

Med hvert eneste eksemplar af 8541 følger i denne måned for første gang nogensinde et originalbillede. Dit billede er et unikt cyanotypi. Der findes ingen andre som det. De 4200 unikke, håndfremstillede billeder, der uddeles med bladet, er skabt af mange af byens børn og unge og i nogle tilfælde også deres forældre. Billederne er lavet på skolen, i institutioner og på Fiskerhøj ved Studstrup Strand.
Cyanotypi er en primitiv fotografisk proces, hvor man lægger fx grene og/eller blomster på et stykke lysfølsomt papir i 3-10 minutter alt efter lysforholdene. Det, man har lagt, skygger for papiret, mens resten af arket udsættes for sollys. Når man så fremkalder det, bliver de belyste dele af billedet blålige (eller mere præcist cyan), så konturen af det, man lagde på papiret, tegner sig og bliver til en aftegning på papiret. Projektet er gennemført af den lokale billedkunstner Tanja Nellemann Kruse med støtte fra Statens Kunstfond.
”Ej, det er lidt magisk! Det kunne jeg godt tænke mig derhjemme!” Skaberglæden var ikke til at tage fejl af, da en dreng fra 1. klasse så sit første billede dukke op i fremkalderen. Da vi senere på dagen fulgte nogle af de større elever, var begejstringen måske knapt så velformuleret. ”Sejt” og ”sjovt” gik igen, men entusiasmen og produktiviteten fejlede bestemt ikke noget.
Sådan skabes cyanotypier

200903 Kunstprojekt 2 finde blade Gustav Laurits og Josefine fra 6F  200903 Kunstprojekt 4 fremkaldning Liv og Natasja fra 6F  200903 Kunstprojekt 5 farven forstærkes Natasja fra 6F  
1
Tanja starter med en kort introduktion om, hvad der skal ske. Selvom stillingsbetegnelsen er Billedkunstner, er Tanja helt nede på jorden og god til at tale med børnene.

2
Man kan finde sine egne ting i naturen eller gå på opdagelse i det, Tanja har med. Det valgte (fra venstre) Josefine, Gustav og Laurits fra 6.f. at gøre.

3
Her lægger drengene deres blade på det lysfølsomme papir. Glasset ovenpå presser bladene ned mod papiret og sikrer, at de ikke flyver væk. På denne disede septemberdag skulle papiret have lys i fem minutter.

4
Det belyste papir fremkaldes. Her ser Liv, til venstre, og Natasja fra 6F hvordan motivet på magisk vis toner frem. Alle processens kemikalier er fuldstændigt uskadelige.

5
Til sidst får billederne endnu et bad, der forstærker farven, hvorefter de skylles af med vand og hænges til tørre.
Næste projekt
Cyanotypierne var det første af i alt ti planlagte projekter, der skal løbe af stablen de kommende måneder i 8541-området. Tanja fortæller om næste projekt:
NATUR – KULTUR
2. SKØDSTRUP MASKEN

I samarbejde med to 7. klasser fra Skødstrup Skole udvikler jeg en maske til bladet.
I disse tider med maskeringspåbud i offentlig transport, og på samme tid et maskeringsforbud…!

Vi udvikler en maske og kikker på kunstnere og kulturer, der har brugt masken som et kunstnerisk, kulturelt og hverdagsligt greb og som en demonstration af at være en del af naturen. Samtidig kommenterer masken på den epidemi vi står midt i. En maske udvælges på demokratisk vis, der indsættes som indstik i bladet. En udstansning som borgerne opfordres til at tage på og vælge et sted at tage billede af sig selv med masken på under hashtagget #skoedstrupmasken.

Tekst og foto: Thomas Nykrog
Læs mere i 8541 -dit lokale blad (oktober 2020)

Relaterede artikler

U15 pigerne sammen med trænerteamet. Initiativtagerne til holdet var Heidi Slyk (nummer to fra højre) og Per Overgaard (bagest).
Børn og unge

Danmarks bedste pigefodboldhold?

Heidi Slyk Simonsen er træner for U15-pigerne i Skødstrup og har været det, siden de var fem år gamle, hvor hun og Per Overgaard blev enige om, at de skulle starte et fodboldhold for deres døtre. Der er flere af pigerne, som spiller på holdet, der har været med fra starten. De har et helt særligt sammenhold og træner på tværs af tre årgange (7-8-9 klasse). De er gode til at spille fodbold og passe på hinanden.

Grunden er købt, og huset placeret, så det står højt og frit – den ideelle placering for masten. Parcellen blev udstykket som en bid af en landmands mark, så der var ingen omkringboende, der skulle spørges om lov. Derfor var det ret nemt at få byggetilladelse. Det var næppe gået, hvis Anders havde forsøgt at rejse masten på Grenåvej. Den lille mast til højre, der ”kun” er på højde med flagstangen, er til forsøg ved lav frekvens under 3 MHz.
Hobby og håndarbejde

Danmarksrekord i 8541 

Alle, der er kørt fra Vorre og vestpå ad Bendstrupvej, har nok undret sig over den store, avancerede radiomast, der står ved en ensomt beliggende villa på det højeste punkt. Forbipasserende har gennem tiden sikkert udvekslet mange fikse idéer om, hvad den mon bliver brugt til. ”Tophemmelig NATO-lyttepost” har nok været en af dem. Men det er ikke rigtigt. Masten tilhører en entusiastisk radioamatør, Anders Hallum, som har inviteret os indenfor.

Carsten Karkov, tv, er blevet ansat som ny træner for SSF’s hold i Jyllands-serien. Henrik Skov, bestyrelsesmedlem og sportslig ansvarlig for fodboldafdelingen, ses t.h. (foto privat)
Sport & Fritid

Nye mål for fodbolden i SSF

Med mere end 700 aktive medlemmer er fodbold den største afdeling Skødstrup Sportsforening, SSF. Afdelingen fik for halvandet år siden en ny bestyrelse på 10 medlemmer, som siden har arbejdet på at udvikle fodboldklubben for at skabe de bedste betingelser for at spille fodbold i Skødstrup.