Støt Jernaldervejens etape 2

Lokalindsamlingen omkring de historiske fund fra Jernalderen fortsætter. Etape 2 omhandler etablering af en historisk rute til alle fundstederne, hvor de forskellige fund beskrives.

Fundet i Skødstrup er måske det mest komplette jernaldersamfund, der overhovedet er fundet. Udtalt af en af arkæologerne fra Moesgaard Museum i 2015.

Det er nu lykkedes at flytte den 2000 år gamle brostensbelagte Jernaldervej – ca. 400 m. fra fundstedet til en blivende plads nedenfor kirken.

Arkæologerne ved Moesgaard Museum har gjort mange helt unikke fund i Skødstrup fra Jernalderen. Fundene daterer sig fra 250 f.Kr. – 250 e.Kr. og består af en komplet rækkelandsby, offermoser der indeholdt våben, hunde, et lig af en ung kvinde som var blevet ofret, smykker, lerkar m.m., gravpladser og bopladser.

Derfor fortsætter lokalindsamlingen, så vi kan få etableret en oplevelsesrute til alle fundstederne, hvor der vil være beskrivelser og historier om fundene. Ligeledes skal der forfattes og trykkes foldere.

Ønsket er også, at der udarbejdes undervisningsmateriale til brug for børnene i Skødstrup Skole.

Alle bidrag er særdeles velkomne.
Indsæt venligst bidrag på reg. nr. 7262 konto 1028207

Skødstrup Fællesråd, Skødstrup Menighedsråd og Skødstrup Egnsarkiv.

 

Af Aase Pedersen

læs mere i 8541 -dit lokale blad (november 2018)

Relaterede artikler

Kaløvigskolen og Sanatorievej, Studstrup
Historie

Studstrup skriver bog om… Studstrup

Studstrup Borgerforening har sat et skib i søen, som skal blive til en interessant bog om Studstrup i både fortiden og nutiden.  Den vil blandt andet blive foræret til tilflyttere.

Vosnæsgaard
Historie

Den nye greve på Vosnæs

Selv om vi er mange, der jævnligt passerer forbi – og beundrer – det smukke Vosnæs Gods, er godsets generationsskifte nok alligevel gået hen over hovedet på de fleste. Det råder vi bod på her:

Så kom vores egnsarkiv endelig i hus efter cirka et års frustrerende søgen
Egnsarkiv

Reception i Egnsarkivet

Det var heldigvis godt lunt efterårsvejr, da Skødstrup Egnsarkiv kunne slå dørene op til for at vise nye lokaler frem for intresserede gæster, så meget af receptionen blev holdt udendørs.