V: Vi skød spareforslaget ned

Den lokale folkeskole skal være omdrejningspunkt i alle lokalsamfund. Det gælder naturligvis også Skødstrup, derfor gik Venstre også hurtigt ud og skød direktørgruppens spareforslaget fra Børn og Unge området vedrørende ændringer af skoledistrikter ned.

Havde byrådet fulgt spareforslaget om ændringer af skoledistrikter, vil det have haft store konsekvenser for vores lokalområde. Ifølge spareforslaget skulle Skødstrup og Virup (Hjortshøj) skoledistrikter lægges sammen, med store konsekvenser for børn og forældre: usikkerhed om, hvor børnene skulle gå i skole, usikkerhed for tilknytning til den lokale skole og lokalsamfundet for både børn og forældre. 

Skødstrup og Løgten har over de seneste 12-15 år oplevet en massiv tilflytning af familier. I dag er Skødstrup Skole blevet udvidet til Aarhus Kommunes største folkeskole, men vi kan se på prognoserne, at lokalområdet kommer til at mangle skolekapacitet om få år. Derfor vil vi i Venstre gerne drøfte muligheden for at etablere en ny folkeskole i lokalområdet tæt på den nuværende skole. Som kan underbygge og skabe synergi i forhold til den nuværende skole, sportsanlæg og bibliotek m.m.

 

Ny kunstgræsbane

Fem minutter i tolv på budgetaftenen lykkes det forligspartierne bag nedtrapning af dækningsafgiften (S, V og K) at finde 50 mio. kr. ekstra til ny anlæg (en særlig mulighed regeringen giver, hvis kommunen nedsætter dækningsafgiften – en afgift betalt af erhvervsvirksomheder i Aarhus). Forligspartierne blev enig om, at ca. 41 mio. kr. skal gå til folkeskolen og ca. 9 mio. til nye idrætsanlæg. Venstre og jeg foreslog efterfølgende kulturrådmanden, at penge til nye idrætsanlæg skulle gå til kunstgræsbaner, og vi satte også navn på de nye kunstgræsbaner: Skødstrup, Stavtrup og Mårslet. 

Der er nu en bred politisk enighed om, at Skødstrup er en af de heldige byer, der får en kunstgræsbane, og det er jeg naturligvis glad for. Ud over, at det har været en mærkesag for mig i flere år, er det et kæmpe løft for idrætten i Skødstrup. Rigtig mange børn og unge – blandt andet over 600 fodboldspillere vil få bedre idrætsfaciliteter, nu kan de spille fodbold året rundt på den nye kunstgræsbane.

Tillykke til børn, unge og forældre og Skødstrup Fodbold. Tak for det fine samarbejde – sammen har vi løftet idrætten til gavn for rigtig mange børn og unge og ældre.

Af Gert Bjerregaard (V) Byrådsmedlem, Aarhus Byråd 

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (november 2018)

(foto af Gert Bjerregaard)

Relaterede artikler

På banen og i fuld fart – det er det, som det hele drejer sig om.
Børn og unge

17 år og med fart i blodårerne

Mens mange jævnaldrende bruger fritiden på fodbold, fitness eller computerspil, har 17-årige Daniel Møller Andersen fra Lauritshøj i Skødstrup valgt en helt anden vej. For ham handler livet om fart, præcision og duften af benzin. Allerede som 12-årig begyndte han at skrue på knallerter og gokarts – og siden da har der ikke været nogen tvivl: racerkørsel er hans store passion.

Far og søn sværger til denne flykonstruktion, som de kalder ”Lynet” eller ”Superjetmotoren”.
Børn og unge

Danmarksmesteren bor i Løgten

Familien Fisker fra Fruenshave i Løgten drog i Kristi Himmelfartsferien til Teknisk Museum i Helsingør, hvor de deltog i det officielle DM for papirfly 2025. Far og søn vidste præcis, hvad de gik ind til: Sønnen, 7-årige Isaac, havde kastet med papirfly i SFO’en på Skødstrup Skole i både 0. og 1. klasse.

Livsstil & Familieliv

Issvømmer: Jeg er nok lidt kuldskær

Elisabeth Jacobsen fra Skødstrup deltog den 23.–25. januar for tredje gang i DM i issvømning. Temperaturen i Faaborgs havnebassin var 0,6 grader. Ret meget koldere bliver vandet ikke.