Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39
Studstrup Løbeklub – seks år med masser af gode løbeture og high-fives - 8541

Studstrup Løbeklub – seks år med masser af gode løbeture og high-fives

Studstrup Løbeklub

Studstrup Løbeklub blev startet i august 2010 – og vi har løbet sammen siden, kun afbrudt af et par enkelte vinterstorme og 1-2 ugers sommerferie om året. Ideen til Studstrup løbeklub opstod da undertegnede, træner Trine Carstens, på sine løbeture til stadighed mødte andre løbere fra lokalområdet. Efter endt løbetræneruddannelse hos DGI blev opstarten af Studstrup Løbeklub annonceret rundt omkring i byen. Til første løbetræning kom der 35 løbere – både nye løbere, ”tidligere” løbere og erfarne løbere. Det er mange, taget byens størrelse i betragtning. Det var rigtig sjovt. Og det bedste ved det hele er at vi stadigvæk løber sammen, hver uge. Det har vi gjort i snart seks år. Vi mødes hver uge for at løbe gode ture sammen – hårde ture, eller rolige ture – altid med masser af gode grin og god opbakning. 

Danmark er blevet en nation af løbere

På få år er løb blevet absolut nummer ét, når danskerne bliver spurgt til deres motions- og sportsvaner. Én ud af tre voksne finder regelmæssigt løbeskoene frem, og siden begyndelsen af 1990’erne er andelen af løbere mangedoblet. Hvad er årsagen til danskerne øgede interesse for løb? Medierne fokuserer intensivt på sundhed, og det smitter af. Ingen danskere er længere i tvivl om, at vi skal røre os, og der er løb en nem måde at dyrke motion på. Det kræver ikke andet end et par løbesko, så er man i gang. 

Mange løbeklubber har svært for at holde på sine medlemmer

Væksten i antallet af løbere er primært sket uden om det etablerede klubliv, og færre end hver tiende løber dyrker løb i en løbeklub. Mange løbere ønsker at løbe for sig selv. Mange løbeklubber oplever at løbere falder fra efter et stykke tid. I Studstrup Løbeklub mærker vi derimod en stabilitet blandt vores løbere.

Studstrup – en lille by med et enestående fællesskab

Det er dejligt at være løbetræner i Studstrup. Vi har et meget varieret og smukt løbeterræn, vi kan vælge om vi vil løbe i skoven, langs vandet, på cykelstier, i bakker eller på stille grusveje. Derudover er der i Studstrup et enestående socialt fællesskab og godt sammenhold blandt byens borgere, og dette gør sig også gældende i vores løbeklub. Dette sociale fællesskab er den bedste grobund for løbeklubben. Det resulterer i, at løberne kommer til løbetræning uge efter uge, sommer som vinter, i alt slags vejr.

Fællesskab giver nærmiljøet værdi

Løberne i klubben er på forskellige niveauer, nogen løber maraton, andre træner sig op til at løbe 5 kilometer. Der er plads til alle. De fleste af vores medlemmer løber også for sig selv i ugens løb, men de sætter stor pris på at komme til vores træninger tirsdag aften,  hvor fællestræningen giver ens motion et helt andet ‘åndedræt’. Det sociale fællesskab i en god løbeklub kan være en afgørende faktor for at du får løbetøjet på og kommer ud af døren. Det er forpligtende på den gode måde at løbe med andre, og dermed er det også lettere at holde liv i løbetræningen i efterårs- og vinterperioden. Alle vores løbere kan nu sætte ”Løb i storm og snevejr med klubben” på CV-et.

Nye medlemmer er altid velkommen

Udover at vi løber for at komme i god form, eller at holde løbeformen ved lige, så lægger løbeklubben stor vægt på mangfoldighed og en masser af godt humør og high-fives. Har du lyst til at løbe med os? Vi mødes hver tirsdag aften kloken 19 ved indgangen til Studstrup/fodboldbanerne. Du er velkommen!

Kontakt eventuelt træner:

Trine Carstens på 22 62 20 64

Tekst: Trine Carstens

 

Relaterede artikler

På banen og i fuld fart – det er det, som det hele drejer sig om.
Børn og unge

17 år og med fart i blodårerne

Mens mange jævnaldrende bruger fritiden på fodbold, fitness eller computerspil, har 17-årige Daniel Møller Andersen fra Lauritshøj i Skødstrup valgt en helt anden vej. For ham handler livet om fart, præcision og duften af benzin. Allerede som 12-årig begyndte han at skrue på knallerter og gokarts – og siden da har der ikke været nogen tvivl: racerkørsel er hans store passion.

Kultur

Vi spørger partierne om fritid, kultur og sport

Kommunalvalget er meget tæt på nu – tirsdag 18. november. Er du klædt på til at sætte krydset? … De sidste kandidatspørgsmål handler om fritid, sport og kultur. Vi har spurgt om ungesteder, svømmehal, rekreative cykelstier, danse- og musikskoler.

Hvis stien rundt om søen bliver retableret, og der kommer en folkeskov med et stiforløb, bliver det gode tider for fodgængere og motionister. (foto fra indvielsen af søen i 2016, Thomas Nykrog)
Attraktivt bymiljø

Søndersø og Sønderskov – et stort puslespil

Det var nærmest et overflødighedshorn, der blev serveret på borgermødet om Skødstrup Søndersø sidst i marts. Der var næsten lige så mange gode ideer som tilhørere på mødet, som desværre kun talte ca. 25.