Den seneste arkæologiske udgravning i Skødstrup blotlagde det mest komplette jernaldersamfund, man i Danmark har fundet i én enkelt udgravning. Fundet vakte opsigt og blev omtalt i både ind- og udland, da det blev offentliggjort i efteråret 2015. Nu tager redaktionen læserne med på en rejse tilbage i tiden og beskriver i en række artikler, dels hvad man fandt, men også hverdagen i Skødstrup, på den tid fundet stammer fra.
Lauritshøj II er navnet på den udstykning, som Aarhus Kommune er i gang med at lave på marken bag ved Skødstrup Kirke. Planen er, at her skal ligge 31 parcelhuse samt én storparcel. Men de kommende beboere på Lauritshøj II vil ikke være de første Skødstrup borgere, der finder denne beliggenhed attraktiv. Arkæologiske udgravninger på stedet har nemlig vist, at den samme mark husede et velstruktureret jernaldersamfund i tiden 200 år før til 150 år efter Kristi fødsel.
Udgravningerne på Lauritshøj II er foretaget af Moesgaard Museum, der også to gange tidligere har gravet i samme område. Første gang var i 1976, hvor man gravede i Hedelisker Mose, anden gang var i 2005 i forbindelse med udstykningen af Lauritshøj I. Det er de to Lauritshøj-udgravninger, der tilsammen har blotlagt et komplet jernaldersamfund, og især Lauritshøj II resulterede i omfattende fund.
Rækkelandsby med brolagt vej
Ét af de mere spektakulære fund på Lauritshøj II er fundet af en komplet rækkelandsby. Ifølge udgravningsleder Per Mandrup var det mest normalt for den tid at bygge såkaldte klyngelandsbyer, altså en mindre gruppe af huse placeret tæt på hinanden i en klynge. Man fandt også tre af sådanne klyngelandsbyer på Lauritshøj. Men derudover fandt man intakte gulve fra en rækkelandsby bestående af otte huse, der lå skulder ved skulder på en lige række. Hvert hus havde en åbning på begge langsider, og da de lå så tæt, kunne man således via husene stort set gå tørskoet gennem landsbyen. Dog var rækkelandsbyen delt på midten af en stenbrolagt vej, der strakte sig fra toppen af skråningen, som landsbyen lå på, og ned mod foden af skråningen.
Vejen er også et af de mere opsigtvækkende fund, da det ifølge Per Mandrup ikke er hverdagskost at finde 15 meter intakt, brolagt jernaldervej. Vejen har formentlig forbundet arealet på toppen af skråningen med engarealet og Hedelisker mose for enden af skråningen.
Hvad der har været på den øvre del af skråningen ved man ikke, men arkæologerne regner med at vejen har ført op til noget, der har haft en betydning for landsbyen. Man kan se på vejen, at den er pænt afsluttet i den øvre ende og dermed ubrudt, så man ved, at den også dengang endte her. Stenene er slidte, der hvor vejen slutter. Per Mandrup havde derfor ventet at finde noget særligt her, for eksempel en større gård eller lignende, men man fandt ingen tegn på bebyggelse på dette sted. Per Mandrup: ”Hvis vi skal herud og grave igen, så vil vi helt sikkert grave omkring den brolagte vej. Det er meget spændende, hvad der har ligget her.”
Den brolage vej er ca. 15 meter lang og 1,5 meter bred. Den er dermed netop bred nok til, at en typisk jernaldervogn ville kunne køre på den. Det var ikke enhver jernalderbonde forundt at eje en vogn. At vejen passer til en vogn giver derfor næring til formodningen om, at der har ligget en større gård på toppen af skråningen, der husede en familie med en særlig status. Men det forbliver indtil videre en formodning.
Rækkelandsbyens placering har skabt undren blandt arkæologerne. Den lå på en skråning, hvilket i sig selv ikke er et optimalt sted for bebyggelse. Derudover løb der en lille bæk ned ad skråningen, hvilket gjorde jorden ret sumpet. Ifølge Per Mandrup har der derfor enten været meget tæt befolket, og så var skråningen den plads, der var tilbage, når man havde taget hensyn til både husdyr og jordbrug, som man var nødt til at prioritere højest. Eller også har der været et hierarkisk samfund, hvor de mest magtfulde har bestemt, at det var her landsbyen kunne få lov at ligge.
Komplet jernaldersamfund
Udover landsbyerne og den brolagte vej fandt arkæologerne inden for samme område en offermose, gravpladser, ofrede genstande og indikationer af, hvor der har været engarealer og agerjord – alt sammen fund, der vi blive beskrevet nærmere i kommende artikler. Dermed stod arkæologerne pludselig med et komplet jernaldersamfund med alle aspekter af jernaldermenneskets liv, død og religiøs forestillingsverden på ét sted. Og det er ifølge Per Mandrup netop denne helhed, der gør fundet så enestående.
Bevaring af brolagt vej
Arkæologernes gravearbejde på marken er nu afsluttet, og arbejdet i forbindelse med udstykningen er begyndt. Moesgaard Museum har taget de væsentligste effekter med sig hjem og arbejder her videre med undersøgelser af fundene. Resultaterne vil blive beskrevet nærmere i en af de kommende artikler. Den brolagte vej har arkæologerne imidlertid ladet ligge. Vejen ligger netop dér, hvor der ifølge planen for udstykningen skal være et grønt fællesareal, hvilket giver håb om, at Skødstrup måske kan bevare vejen. Den er derfor blevet dækket til med jord igen og afskærmet, så den bliver skånet for det igangværende gravearbejde. Projektleder Henrik Andersen, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, siger: ”Vi vil gerne bevare den brolagte oldtidsvej, hvor den ligger, og vil derfor gerne i dialog med den kommende grundejerforening. Den gamle vej vil kunne give det nye kvarter nogle rødder tilbage i tiden, så vi gør, hvad vi kan for at skåne den. Men hvad der videre skal ske med vejen, må besluttes af grundejerforeningen.”
Tekst: Linda Lisberg Poulsen
Foto: Thomas Nykrog
