Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39
Studstrup Skovbane – Et side-track i skoven - 8541

Studstrup Skovbane – Et side-track i skoven

En gruppe lokale fra Studstrup har med borgerforeningens opbakning kastet sig over et projekt, der har til formål at skabe bevægelse i lokalsamfundet og få flere ud i naturen. Idéen er at etablere et ”side-track” bestående af mindre forhindringer langs med skovstierne rundt i Studstrup. Forhindringerne etableres i træ, med et naturligt udtryk og med respekt for skovens træer, plante- og dyreliv.

Vi forestiller os at etablere et ”side track” med i alt 10 stationer, bestående af forhindringer som trædestammer og balancepinde, som skal løbe langs molsruten, der løber igennem i Studstrup. Molsruten byder på 80 km vandrerute i smuk natur. Ruten forbinder ikke bare Aarhus og Djursland, men også de forskellige lokalsamfund på ruten.

Vi håber, at vi med vores lille initiativ kan gøre turen mindeværdig for dem, der vandrer langs ruten, måske gøre turen lidt sjovere for den lille, der er ”kørt træt” og synes der er langt hjem – eller for den lokale løbeforening.

Vi er allerede godt i gang, og har fra ”More play-puljen” fra Kompan fået 30.000 kr. til køb af redskaber gennem firmaet – men der er stadig lidt vej endnu. Projektet i sin helhed vurderes at koste ca. 125.000 kr. for materialer og udstyr, mens selve etableringen af forhindringerne skal gennemføres af frivillige kræfter.

Arbejdsgruppen arbejder målrettet på at rejse det fulde beløb, så projektet kan realiseres.
Studstrupværket, som ejer skoven omkring Studstrup, har været så søde og imødekommende i forhold til vores idé og har endda tilbudt også at hjælpe med at rydde lidt buskads og krat, hvor det er nødvendigt. Men det er nu også arbejdsgruppens håb, at flere af de større lokale virksomheder i området også har lyst til at donere et beløb til formålet og investere i et lokalområde med gode muligheder for bevægelse i naturen.

Studstrupskovbane 

Stien gennem skoven i Studstrup er en del af Molsruten. På den stiplede linje er det meningen at sætte ”forhindringer” op langs stien.

Af Lise Rasmussen

 Læs flere artikler her

Relaterede artikler

Carsten Karkov, tv, er blevet ansat som ny træner for SSF’s hold i Jyllands-serien. Henrik Skov, bestyrelsesmedlem og sportslig ansvarlig for fodboldafdelingen, ses t.h. (foto privat)
Sport & Fritid

Nye mål for fodbolden i SSF

Med mere end 700 aktive medlemmer er fodbold den største afdeling Skødstrup Sportsforening, SSF. Afdelingen fik for halvandet år siden en ny bestyrelse på 10 medlemmer, som siden har arbejdet på at udvikle fodboldklubben for at skabe de bedste betingelser for at spille fodbold i Skødstrup.

Skødstrup var flyvende i den vigtige kamp
Børn og unge

Skødstrup SF i Jyllandsserien

Den sidste søndag i efterårsferien rykkede fodboldherrerne i Skødstrup SF for første gang op i Jyllandsserien, da de på hjemmebane slog, eller måske rettere bankede, Nørager Boldklub 6-2.