Af Mona Pedersen, Iben Kierkegaard Sjørslev, Peter Steenfeldt, Peter Carlsen og Steen Hermansen, Løgtenløbets styregruppe
Fantastisk, at vi ved genåbning af samfundet efter Corona kunne markere det med Løgtenløbet og Open by Night i vores lokalsamfund fredag den 20. august.
Tak til de 460 deltagere samt de mange tilskuere og frivillige, som gjorde, at Løgtenløbet blev en succes til trods for, at restriktioner betød, at der samlet højest måtte være 500 deltagere i Løgtenløbet, inklusiv alle frivillige omkring løbet. Vi ved, at mange prøvede at få løbenumre og gik forgæves.
Vi håber at se jer alle og endnu flere næste år, hvor vi allerede nu vil opfordre til, at man køber løbenumre i god tid, da det også er udfordrende at købe ind og planlægge forplejning m.m., når man kort tid før løbet ikke ved, hvor mange der reelt tilmelder sig.
Tusind tak til de mange sponsorer, der med alt fra flotte medaljer, forplejning, præmier og praktiske forhold som lydanlæg, startportal og kegler til afspærring gjorde, at Løgtenløbet blev sjovt og fedt at afholde.
Der skal også lyde en stor tak til de lokale butikker for opbakningen. Mange havde små hyggelige spisesteder langs med Grenåvej i Løgten. Det gør, at vi i styregruppen for Byfest med fællesløb i 8541 tør drømme stort, når vi ved, at mange erhvervsdrivende støtter op med mange og gode initiativer.
I styregruppen glæder vi os derfor til at planlægge næste års Løgtenløbet med Open by Night, hvor vi håber at kunne holde en kæmpe byfest med fællesløb i 8541 fredag den 17. juni 2022. Så reserver allerede nu dagen. Vi satser selvfølgelig på endnu flere deltagere til Løgtenløbet, og at der kommer både underholdning og mange spisesteder. Vi ønsker at skabe en kæmpe fest i verdens bedste lokalsamfund i 8541. Vil du gerne være med til planlægningen, hører vi meget gerne fra dig. Send en mail til byfest@8541.dk.
Læs mere i oktobernummeret 2021
En stor tak til alle sponsorer: Djurslands Bank, Ankersø Bolig, Køreskolen Køreglæde, Løgten Invest, Nybolig, Mark On i Lystrup, ABC Centret i Hornslet, Bog & idé i Hornslet, Hornslet Kom-Bi, Orkide Køkken, Bageriet Løgten og Hornslet, Bolcheværk, Loop, Adams Pizza, Skødstrup Lægepraksis, Rohde’s Café, Kosmetolog Jannie Lind, Total Reklame i Hornslet, Mr. i Hornslet, Stjernepizza, Dagli’Brugsen, Kop & Kande, Nord Roastery, Giving Deer, Hedegårdens Vinavl, Aida, Butik Kærlig Hilsen, COZE, Hårgalleriet, Spraytan, ShopSucces, Apoteket, Viva Studio, Skobox i Hornslet, Shoe-d-vision, Martin Ib, Hair by M, discimport.dk, Gartnergården, Hr. Sørensens Garage, Naturligt Dyrefoder, Det Rigtige Hundeluftertøj, FysioDanmark Skødstrup, Restaurant Løgten, NPG, Ibens Hundehus, SuperBrugsen og Candlelight Sound Production. |