Tak for opbakningen til Løgtenløbet

Tak til løbere og sponsorer

Af Mona Pedersen, Iben Kierkegaard Sjørslev, Peter Steenfeldt, Peter Carlsen og Steen Hermansen, Løgtenløbets styregruppe

Fantastisk, at vi ved genåbning af samfundet efter Corona kunne markere det med Løgtenløbet og Open by Night i vores lokalsamfund fredag den 20. august.

Tak til de 460 deltagere samt de mange tilskuere og frivillige, som gjorde, at Løgtenløbet blev en succes til trods for, at restriktioner betød, at der samlet højest måtte være 500 deltagere i Løgtenløbet, inklusiv alle frivillige omkring løbet. Vi ved, at mange prøvede at få løbenumre og gik forgæves.

Vi håber at se jer alle og endnu flere næste år, hvor vi allerede nu vil opfordre til, at man køber løbenumre i god tid, da det også er udfordrende at købe ind og planlægge forplejning m.m., når man kort tid før løbet ikke ved, hvor mange der reelt tilmelder sig.

Tusind tak til de mange sponsorer, der med alt fra flotte medaljer, forplejning, præmier og praktiske forhold som lydanlæg, startportal og kegler til afspærring gjorde, at Løgtenløbet blev sjovt og fedt at afholde.

210820 Løbtenløbet 01 TN

Der skal også lyde en stor tak til de lokale butikker for opbakningen. Mange havde små hyggelige spisesteder langs med Grenåvej i Løgten. Det gør, at vi i styregruppen for Byfest med fællesløb i 8541 tør drømme stort, når vi ved, at mange erhvervsdrivende støtter op med mange og gode initiativer.

I styregruppen glæder vi os derfor til at planlægge næste års Løgtenløbet med Open by Night, hvor vi håber at kunne holde en kæmpe byfest med fællesløb i 8541 fredag den 17. juni 2022. Så reserver allerede nu dagen. Vi satser selvfølgelig på endnu flere deltagere til Løgtenløbet, og at der kommer både underholdning og mange spisesteder. Vi ønsker at skabe en kæmpe fest i verdens bedste lokalsamfund i 8541. Vil du gerne være med til planlægningen, hører vi meget gerne fra dig. Send en mail til byfest@8541.dk.

Læs mere i oktobernummeret 2021

En stor tak til alle sponsorer:

Djurslands Bank, Ankersø Bolig, Køreskolen Køreglæde, Løgten Invest, Nybolig, Mark On i Lystrup, ABC Centret i Hornslet, Bog & idé i Hornslet, Hornslet Kom-Bi, Orkide Køkken, Bageriet Løgten og Hornslet, Bolcheværk, Loop, Adams Pizza, Skødstrup Lægepraksis, Rohde’s Café, Kosmetolog Jannie Lind, Total Reklame i Hornslet, Mr. i Hornslet, Stjernepizza, Dagli’Brugsen, Kop & Kande, Nord Roastery, Giving Deer, Hedegårdens Vinavl, Aida, Butik Kærlig Hilsen, COZE, Hårgalleriet, Spraytan, ShopSucces, Apoteket, Viva Studio, Skobox i Hornslet, Shoe-d-vision, Martin Ib, Hair by M, discimport.dk, Gartnergården, Hr. Sørensens Garage, Naturligt Dyrefoder, Det Rigtige Hundeluftertøj, FysioDanmark Skødstrup, Restaurant Løgten, NPG, Ibens Hundehus, SuperBrugsen og Candlelight Sound Production.

Relaterede artikler

U15 pigerne sammen med trænerteamet. Initiativtagerne til holdet var Heidi Slyk (nummer to fra højre) og Per Overgaard (bagest).
Børn og unge

Danmarks bedste pigefodboldhold?

Heidi Slyk Simonsen er træner for U15-pigerne i Skødstrup og har været det, siden de var fem år gamle, hvor hun og Per Overgaard blev enige om, at de skulle starte et fodboldhold for deres døtre. Der er flere af pigerne, som spiller på holdet, der har været med fra starten. De har et helt særligt sammenhold og træner på tværs af tre årgange (7-8-9 klasse). De er gode til at spille fodbold og passe på hinanden.

Skødstrup var flyvende i den vigtige kamp
Børn og unge

Skødstrup SF i Jyllandsserien

Den sidste søndag i efterårsferien rykkede fodboldherrerne i Skødstrup SF for første gang op i Jyllandsserien, da de på hjemmebane slog, eller måske rettere bankede, Nørager Boldklub 6-2.

På banen og i fuld fart – det er det, som det hele drejer sig om.
Børn og unge

17 år og med fart i blodårerne

Mens mange jævnaldrende bruger fritiden på fodbold, fitness eller computerspil, har 17-årige Daniel Møller Andersen fra Lauritshøj i Skødstrup valgt en helt anden vej. For ham handler livet om fart, præcision og duften af benzin. Allerede som 12-årig begyndte han at skrue på knallerter og gokarts – og siden da har der ikke været nogen tvivl: racerkørsel er hans store passion.