Af Peter Christensen, Skødstrup Sogns Egnsarkiv
Hvorfor hedder vejen Grenåvej? Det synes indlysende, men tidligere hed Grenåvej det meste af strækningen i vores sogn/kommune Århusvej. Og for 125 år siden var der slet ingen vej på det sted, hvor Grenåvej nu ligger. Hovedvejen til Djursland skiftede navn cirka ved Skødstrup Skole, hvorfra Grenåvej gik mod nord og Århusvej mod syd. Dengang var det udelukkende sognerådet/kommunalbestyrelsen, der navngav vejene.
Men i 1910 blev der lovgivet på området, og ”Stednavneudvalget ved Københavns Universitet” under Kulturministeriet blev oprettet. Der blev udgivet en ”Vejledning i retskrivning af stednavne” af Institut for Navneforskning og Dansk Sprognævn. Det vidste de stedlige børn dog ikke – de havde deres egne navne til lokaliteter i sognet, som for eksempel ”Dalen”, ”Pistolstræde” og ”Knokkelvej”. Det var dengang kendte steder i Skødstrup Sogn.
Ved kommunalreformen i 1970, hvor en række omegnskommuner blev indlemmet i Århus Kommune, måtte mange vejnavne ændres – ikke mindst Århusvej, som eksisterede i næsten alle omegnskommunerne. Senere vil vi beskrive alle disse vejnavneskift i 1970. Grenåvej startede herefter helt inde ved Marienlund i det nordlige Århus og sluttede ved grænsen til Syddjurs Kommune, som den stadig gør.
Af ovenstående brevs forside fra 1916 fremgår det, at de store byer som f.eks. København jo havde vejnavne og postdistrikter – København K og Ø.
Stednavne og vejnavne var vigtige for postvæsenet, men før i tiden havde vejene ude på landet ikke nødvendigvis et navn. Derfor var en adresse som: ”Jens Jensen, Hovgård, Søby pr. Hornslet” en fuldt gyldig adresse. Mange breve endte dog i postkassen med mindre klare adresser som for eksempel: ”Christensen, Skødstrup Præstegård” – der findes faktisk endnu et Skødstrup, beliggende ved Oksbøl. Der var også de næsten uanbringelige forsendelser, især hvis der ikke var skrevet afsender på (postkort), som f.eks.: ”Moster Anna, Søby, Jylland”, hvilket lige så godt kunne være Søby syd for Gylling, ved Hornslet eller syd for Herning.
Sted- og vejnavne var og er således vigtige fakta for at stedfæste mennesker og fast ejendom. En præcis adresse var i begyndelsen angivet som et stednavn og/eller et gårdnavn. Som eksempel kan nævnes to steder/veje i Studstrup: Ønsbækvej og Sanatorievej.
Ønsbækvej
Ønsbækgård (se billedet herover) blev udflyttet i 1870 fra det gamle Studstrup, der bestod af fire gårde beliggende i den nordlige del af det nuværende Studstrup. Stuehuset, der stadig ligger på Ønsbækvej, blev også bygget i 1870 og lå dengang på bar mark på en lille forhøjning med god udsigt til Kaløvig. Ønsbækken er i det store og hele lagt i rør, men udløber fra Tagmosebæk – et navn Århus Kommune vist har fundet på. Navnet Ønsbæk betyder Odins bæk, et navn, der findes enkelte andre steder på Sjælland og på Bornholm. Navnet må være meget gammelt.
Sanatorievej
Knap så gammel er Sanatorievej, som ligger vinkelret på Ønsbækvej og blev anlagt i 1912, da man byggede Tuberkulosesanatoriet, også kaldet Kystsanatoriet, for tuberkuloseramte børn. Navnet er en rest fra dengang. Allerede i 1960’erne var antallet af børn i institutionen dalende, og i 1973 købte Århus Kommune den statelige bygning. Vejen hedder dog stadig Sanatorievej – som en påmindelse om en sygdom, der blev vaccineret væk i Danmark.
Læs hele juninummeret 2025 på PDF
