Lokalplanforslag for nye plejeboliger

Tegningen her viser det nye byggeri i midten. Det bliver 10 meter højt, hvad der bekymrer borgerne på Tronkærgårdsvej mod nord.
Plan foor det nye byggeri i Kløvervangen

Af Birger Agergaard
Hvad tænker du om, at Plejehjemmet Kløvervangen udvides med 20 nye plejeboliger og mulighed for seks nye ældreboliger? Der er netop kommet et lokalplanforslag ud fra byrådet, og offentlighedsfasen varer til 16. november.

Du kan se lokalplanforslaget ved at søge på Aarhus Lokaplanportal. Når du har fundet den, indtast 1185 i feltet til nummeret for lokalplanen.

Der ser ikke ud til at være planlagt et offentligt møde om lokalplanen. Du må i stedet indsende et høringssvar på en helt anden portal (Aarhus i en nøddeskal!), som hedder deltag.aarhus.dk

Fællesrådet og de nærliggende grundejerforeninger har været inddraget i processen forud for lokalplanforslaget. Grundejerforeningen Tronkærgårdsvej har her været bekymret over at få udsigt mod syd til en 10 meter høj mur, som er højden på det nye byggeri. Den havde foreslået at ”vende” byggeriet, men det er ikke medtaget i lokalplanforslaget.

Efter høringsperioden gennemgår forvaltningen alle svar og indstiller en endelig lokalplan til byrådsmødet først i det nye år.

Læs hele oktobernummeret 2023 på PDF

Relaterede artikler

Energi og miljø

Skræmmebilledet holder vand

VINDMØLLESTØJEN: Det kom frem i sommer, at områder som Skæring, Studstrup, Skødstrup, Hornslet, Mørke, Ugelbølle, Rønde og Følle vil opleve sundhedsskadelige påvirkninger af støjen i den dybe skala, hvis der rejses tre vindmøller ved Vosnæs. Støjen vil her kunne komme over 100 db. Og i Havhuse, tættest på møllerne, ville støjen og virkningerne være endnu højere og dermed potentielt endnu skadeligere.

Anders Kovsted, Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen
Byggeri og bolig

2025 var et hedt boligår

Ved begyndelsen af 2025 var der omkring 100 boliger til salg i vores postnummer. Da året gik på hæld, var der kun 46.. ”Det har været et meget godt år for sælgerne i 8541,” fortæller Anders Kovsted,

Kredsløb synes fortsat, at der skal stå ”Matrikel Skæring” på kortet, fordi sagen ikke har været politisk behandlet endnu. Bemærk i øvrigt, at den ene af lokationerne, den lige ved Gartnergården, er forsvundet fra Kredsløbs kort.
Energi og miljø

(Skødstrup) – blot en parentes?

Det var bare en lille fejllæsning af kortet, da Skødstrup blev til Skæring på en projektside om Kredsløbs kommende store luft-til-vand-varmepumpeanlæg, og det bærer vi naturligvis over med, når bare fejlen bliver rettet.