NRGi: Kritiker tager fejl

wind turbine 184335

Af Birger Agergaard

Forelagt artiklen, hvor energiingeniør Niels Rasmussen kritiserer EMD for at bruge alt for optimistiske produktionstal, svarer NRGi Renewables direktør Jakob Bundgaard, at man stoler 100 procent på beregningerne fra EMD.

”EMD nyder stor tillid i markedet og hos finansieringsinstitutterne. EMD har leveret beregninger til over 1.000 vindmølleprojekter alene i DK gennem tiden.

Vores efterkalkulationer for egne idriftsatte vindmøller viser en fin overensstemmelse mellem forudgående beregning og faktisk produktion. I 2022 og 2023 er der henholdsvis et match på 101% og 96%.

Niels Rasmussen har hentet stamdata fra tilsvarende møller, der ikke nær producerer det, som Vosnæs-møllerne beregnes til. Hertil siger Jakob Bundgaard:

”Vi kan godt forstå, at de indhentede data sår tvivl hos Niels Rasmussen. Men når han ukritisk lægger data fra stamdataregisteret til grund for antagelser af nye vindmøllers forventede produktion, vil han få en stor fejlmargin.
Der er mange faktorer, som han er nødt til at sætte sig bedre ind i for at kunne gøre sig nogle bare nogenlunde brugbare antagelser.

Er vindmølleparken begrænset til at kunne levere en del af sin optimale effekt til nettet pga. utilstrækkelige netforhold, der først skal afhjælpes?
Deltager vindmøllerne i regulerkraftmarkedet, hvor vindmøllen på nogle tidspunkter kan opnå bedre indtjening ved at undlade energiproduktion? Og findes der andre produktionsbegrænsende ydelser?”

Ikke lavvindområde
Bundgaard fortsætter:
”Vosnæs er middelvindområde og ikke lavvindområde, som Niels Rasmussen flere gange har forklaret.

Nærområdet ved Vosnæs er kystnært og overvejende åbent. Vosnæs og Aarhus Havn er de to mest vindrige steder i Aarhus Kommune, selvom begge steder er lavt placeret i terræn.”

Ifølge direktøren er en anden forskel selve opstillingsmønstret:
”Vosnæs opstilles som en række af kun tre møller, der står næsten vinkelret på den dominerende vindretning fra vest. Da der ikke er flere rækker foran hinanden og da to ud af de tre vindmøller er endemøller, får hver enkelt vindmølle af de tre i gennemsnit meget lidt negativ påvirkning / turbulens fra foranstående vindmøller.

”De vindmøller, som Niels Rasmussen sammenligner med, er vindmøller i større parker hvorfor der er færre endemøller og nogle endda opstillet i flere rækker foran hinanden.

Direktøren bemærker, at der er årlige variationer i vinden, og derfor er det nødvendigt med statistik over en længere årrække, for at kunne efterkalkulere.

”Et dårligt forsøg”
Til sidst skriver Jakob Bundgaard:

NRGi Renewables har absolut ingen interesse i at fremlægge andre produktionsforventninger end de mest valide på markedet. Alt andet ville være bevist vildledning af vores egen bestyrelse, kommunen, pengeinstitutterne og offentligheden.
Niels Rasmussen bygger sine konklusioner på et mangelfuldt grundlag. De kan ikke benyttes til andet end et dårligt forsøg på at skabe tvivl om NRGi´s hensigter og troværdighed.
Vores produktionsforventninger er ikke 45 MWh for parken, men ca. 42,8 MWh inkl. tab pga. flagermusstop.”

Læs hele majnummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

wind turbine 184335
Energi og miljø

Er den ikke-hørbare støj ikke et problem?

Når sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skal svare på spørgsmål om lavfrekvent (ikke-hørbar) støj fra vindmøller og dens mulige skadelige virkninger på helbredet, henholder han sig til gamle oplysninger fra Miljøstyrelsen. Det var tilfældet, da han sidst i november skulle besvare spørgsmål fra Danmarksdemokraterne om vindmøllestøj og helbred.

51 ejendomme her i Havhuse i Syddjurs Kommune skal tilbydes opkøb, men alle, der mener at blive generet af vindmøllerne, kan søge erstatning for værditab. (Arkivfoto Birger Agergaard)
Energi og miljø

285 kræver erstatning for vindmøller

Hvis der rejses tre vindmøller ved Vosnæs, står ejere af ca. 285 boliger parat til at kræve erstatning for værditab på deres ejendomme.

Det oplyser Taksationsmyndigheden, som skal vurdere det konkrete værditab.