Hvad er min ret – og hvad er min pligt? Hverdagens juridiske problemer kan volde hovedpine, men det er der råd for: en brevkasse for juridiske spørgsmål her i bladet 8541.
Redaktionen har indgået et samarbejde med advokat Lars Rieck Sørensen, som stiller sig til rådighed med sin ekspertise og vil forsøge at svare på de spørgsmål, som Skødstrup-borgerne måtte have.
Vi starter i dette nummer – læs herunder.
Sådan får du svar på dine spørgsmål: Send dit/dine spørgsmål til redaktor@8541.dk senest den 5. i hver måned. Vi sender spørgsmålene videre til Lars Rieck Sørensen, som vil besvare spørgsmålene til vores normale deadline på bladet, som altid er den 10. i måneden.
Dog: Næste nummer er specielt, fordi det produceres i sommertiden. Der er deadline for brevkasse-spørgsmål 25. juni til det blad, der udkommer 9. august.
Næste brevkasse-deadline er 5. august – og så videre.
Spørgsmål Der er så meget snak om persondataloven, hvad skal jeg være opmærksom på som privatperson? Er der f.eks. ting man ikke må have i sin mail? Mona.
Svar: Kære Mona.
Tak for dit relevante spørgsmål, som jeg efter bedste evne vil forsøge at besvare, idet jeg dog skal bemærke, at jeg ikke er specialist på området.
Hvad er persondatalov
Som du skriver har de fleste ikke kunne undgå at stifte bekendtskab med Persondataforordningen, som rettelig hedder Databeskyttelsesforordningen og forkortes GDPR (General Data Protection Regulation).
Loven træder i kraft den 25. maj 2018, og skærper kravene til hvem der må få adgang til dine data, og hvordan de skal håndteres og opbevares. Prøv at overvej, hvor mange personlige data, som hver borger har liggende online hos diverse virksomheder, og hvad der sker med denne information.
Faktum er at data er blevet en værdifuld valuta i det moderne samfund, og det således er nødvendigt med en regulering heraf.
Ifølge GDPR defineres ”personligt data” som enhver form for information relateret til en person såsom navn, billede, en e-mailadresse, bankoplysninger, opslag på sociale medier, oplysninger om lokation, helbredsinformation, religiøs, politisk og seksuel orientering eller en IP-adresse. Der skelnes således ikke mellem personfølsomme oplysninger eller personlige oplysninger, idet alle oplysninger er omfattet af GDPR.
Loven har til hensigt at beskytte forbrugernes personlige oplysninger. De fleste kan formentlig nikke genkendende til at have modtaget et tilbud fra en virksomhed, der på mystisk og mistænkelig vis kender lidt for godt til ens købsvaner.
GDPR regulerer alene private virksomheder og det offentliges håndtering af data, hvorfor du som privatperson ikke er underlagt kravene i GDPR, herunder ved opbevaring af data på din computer, telefon, tablet osv.
Databeskyttelsesforordningen betyder imidlertid at den registrerede borger får en større kontrol over sine persondata, eksempelvis ved at virksomhederne er forpligtet til at have faste procedurer for overholdelse af den registreredes rettigheder, og der blive nu øget fokus på, at disse regler overholdes. Et udpluk af den registreredes rettigheder er bl.a.
- Ret til indsigt
- Ret til berigtigelse af oplysninger
- Ret til sletning af oplysninger
- Ret til at gøre indsigelser
I tilfælde af at virksomhederne ikke overholder reglerne, er der fra lovgiver lagt op til særdeles store bøder.
store.
