Bog om lægehus: Lokal guldgrube

”Skødstrup Lægepraksis 1872-2022” er udgivet i anledning af lægehusets 150-års jubilæum. Bogen er flot trykt, indbundet og på 342 sider. Den koster 150 kroner og købes i lægehusets reception.
”Skødstrup Lægepraksis 1872-2022” er udgivet i anledning af lægehusets 150-års jubilæum. Bogen er flot trykt, indbundet og på 342 sider. Den koster 150 kroner og købes i lægehusets reception.

Af Thomas Nykrog

Bor du i 8541-området, og er du bare lidt interesseret i, hvad der sker omkring dig, så køb straks bogen ”Skødstrup Lægepraksis 1872-2022”.

Det spændende ved bogen er, at den fortæller egnens historie gennem de seneste 150 år set gennem lokale lægebriller. Et kapitel beretter om egnens befolkningsmæssige og trafikale udvikling. Det sættes i perspektiv i et andet kapitel, der fortæller, hvad lægekunsten kunne i den pågældende periode, og hvordan borgere og bønder fik råd til at gå til læge. Billeder viser blandt meget andet makabre redskaber brugt ved barnefødsler. Teksten afslører et væld af oplysninger, fx at syge for 100 år siden meget nødig ville indlægges på det lokale hospital, der lå i Hornslet. For det var det langt fra alle, som overlevede.

Alle lægerne er med
Bogen kommer omkring både lægeudstyr, medicin, uddannelse samt økonomi med mere. Der er 130 siders beskrivelse af de læger, der har arbejdet her i 150 år. Her kan du med andre ord lære din(e) læge(r) bedre at kende. Teksten er skrevet af nuværende og pensionerede læger fra Skødstrup Lægepraksis og samlet og redigeret af Peter Christensen. I beskrivelsen af lægerne ses blandt meget andet, at Peter er født i 1951, at han som dreng gik på Skødstrup Skole, og at han var læge og kompagnon i lægehuset 1985-2020.

Gruppebillede gas kopi

Bogen viser sider af Skødstrup Lægepraksis, du aldrig har set før. På den normalt seriøse arbejdsplads kan de også have en fest.

Bogens styrke og svaghed er, at den er skrevet af mange forskellige læger og redigeret med let hånd. Det giver på den ene side friskhed og autenticitet, men også bl.a. en lidt ujævn disponering. Nogle læger præsenteres fx langt mere detaljeret end andre.

Som bruger af lægehuset i 25 år har jeg med udbytte og stor fornøjelse læst bogen med skiftevis hævede og rynkede øjenbryn – og smil på læben.

Læs hele decembernummeret 2022 på PDF

Relaterede artikler

Tre partnere har overtaget Høghs Auto. Fra venstre er det Tomas Parsberg, Lars Christensen og Peter Lillienskov, der er daglig leder.
Erhverv

Svenden overtager Høghs Auto

Det er et velkendt ansigt, der har overtaget værkstedet hos Høghs Auto. Peter Lillienskov har arbejdet som svend i firmaet i ni år, og de seneste år har han været med til at styre virksomheden.

Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.
Erhverv

Ro i maven som aktieinvestor?

Ingen ved, om der i morgen udbryder en ny finanskrise, heller ikke 36-årige Kasper Jakobsen fra Jadevej i Skødstrup. Han lever ellers af at fortælle om aktier, hvordan de udvikler sig over tid, og hvordan man kan undgå at begå alt for mange fejl som investor.

Parkeringskaos en badedag ved Fiskerhøj
Attraktivt bymiljø

Vi spørger partierne om byudvikling og trafik

Kommunalvalget holdes tirsdag 18. november, og inden da holder Skødstrup Fællesråd et stort vælgermøde i Midtpunktet, nemlig mandag 27. oktober, hvor partiernes spidskandidater kan gøre os klogere på, hvem vi skal stemme på.