Ægte inddragelse af borgerne, tak!

Velommen i maskinrummet
Velommen i maskinrummet

Leder
Af Birger Agergaard
Redaktør, 8541

”Tidlig borgerinddragelse” er det nye mantra hos Aarhus Kommune. Borgerne skal spørges så tidligt, at de kan få reel indflydelse på projekternes udformning. Allerhelst skal de med ind i ”maskinrummet”, hvor projekterne skabes.

Så pænt lyder det. Men det er det stik modsatte, som sker i vores kommune. Der bliver ansat borgerinddragere og lavet for-høringer, men lige lidt hjælper det. Spørg bare dem, der har søgt at få indflydelse på tre aktuelle sager i vores lokalområde:

  • Vindmølleplanerne,
  • Solcelleplanerne og
  • Udvidelsen af Kløvervangens Plejehjem.

En skin-proces
I alle tre sager føler engagerede borgere sig kørt over. Borgerinddragelsen har efter deres opfattelse været en skin-proces, hvor kommunen har set bort fra protester og alternative forslag.

Forvaltningschefen Michael Tolstrup er snublende tæt på en selverkendelse. Han har i vindmøllesagen sagt, at han kan forstå protesterne og er imponeret over modstandernes grundige forarbejde. Men et flertal i byrådet havde allerede besluttet en klimaplan, og derfor arbejdes der videre med projektet.

Med andre ord: ”Vi har lyttet til borgerne og fortsætter nu præcis som om intet var hændt”. Læs bladets side 24 og 25 om dette.

Samme oplevelse har naboerne til Kløvervangens Plejehjem haft. De spises af med peanuts og en anden farve på facaden. Læs om den sag på side 12 og 13 i bladet 8541.

Og samme mønster viser sig i solcellesagen. Allerede ved udarbejdelsen af temaplanen og senere den ”forudgående høring” var der massiv modstand mod placeringen af både solcellerne og vindmøllerne. Den blev negligeret med et besynderligt argument om, at ”det var ikke ret mange, der indsendte høringssvar”.

Imens betaler kommunen private udviklere og konsulentfirmaer. Konsulenterne er sat til at vise projekterne fra deres bedste side og underdrive generne ved at være naboer til dem. Kommunen har endog ladet disse firmaer selv udarbejde de rapporter, som skal vurdere konsekvenserne af møllerne og solcellerne!

Aarhus Kommune kan vælge to veje: At sætte reel handling bag de flotte ord om borgerinddragelse. Eller lade stå til og risikere, at folks lyst til at deltage i demokratiet ebber ud. Det kan blive en selvopfyldende profeti, at færre blander sig og indsender høringssvar – hvorefter kommunen kan konkludere, at modstanden var meget lille.

Læs hele novembernummeret 2024 på PDF

Relaterede artikler

Energi og miljø

NRGI: Kun få føler sig generet

Direktør for NRGI Renewables, Jakob Bundgaard, har læst kritikken i bladets artikel om støj, både den hørbare og ikke-hørbare. Han har sendt kommentarer om den hørbare støj, men han har til gengæld ikke kommenteret frygten for lavfrekvent støj og infralyd. Han skriver blandt andet:

Omkring 30 havde fundet vej til Sognegården, hvor repræsentantskabsmødet blev holdt.
8541-bladet

Skødstrup Fællesråd: Kommunen har lyttet til os

Nye toner, kan man vist sige. Efter år, hvor Skødstrup Fællesråd har savnet lydhørhed fra kommunens side, er der åbninger på vej. Inger Thranholm, formand for Skødstrup Fællesråd, sagde blandt andet på repræsentantskabsmødet i april:

Værditab-radius: Foreningen mod Vindmøller ved Vosnæs har lagt dette kort frem, som viser, hvor meget de mener , boliger vil falde i værdi rundt om Vosnæs. Procenterne bygger på en norsk og to svenske undersøgelser på over en million hushandler i en radius på 10 km. fra samtlige vindmøller i de to lande.
Energi og miljø

Naboer frygter støjen fra vindmøller

Er det “ræven, der vogter gæs?”

Vindmølleopstillere må selv foretage beregningerne – dog kan kommunen bagefter foretage kontrolmålinger af, om støjkravene er opfyldt.