Leder
Af Birger Agergaard
Redaktør, 8541
”Tidlig borgerinddragelse” er det nye mantra hos Aarhus Kommune. Borgerne skal spørges så tidligt, at de kan få reel indflydelse på projekternes udformning. Allerhelst skal de med ind i ”maskinrummet”, hvor projekterne skabes.
Så pænt lyder det. Men det er det stik modsatte, som sker i vores kommune. Der bliver ansat borgerinddragere og lavet for-høringer, men lige lidt hjælper det. Spørg bare dem, der har søgt at få indflydelse på tre aktuelle sager i vores lokalområde:
- Vindmølleplanerne,
- Solcelleplanerne og
- Udvidelsen af Kløvervangens Plejehjem.
En skin-proces
I alle tre sager føler engagerede borgere sig kørt over. Borgerinddragelsen har efter deres opfattelse været en skin-proces, hvor kommunen har set bort fra protester og alternative forslag.
Forvaltningschefen Michael Tolstrup er snublende tæt på en selverkendelse. Han har i vindmøllesagen sagt, at han kan forstå protesterne og er imponeret over modstandernes grundige forarbejde. Men et flertal i byrådet havde allerede besluttet en klimaplan, og derfor arbejdes der videre med projektet.
Med andre ord: ”Vi har lyttet til borgerne og fortsætter nu præcis som om intet var hændt”. Læs bladets side 24 og 25 om dette.
Samme oplevelse har naboerne til Kløvervangens Plejehjem haft. De spises af med peanuts og en anden farve på facaden. Læs om den sag på side 12 og 13 i bladet 8541.
Og samme mønster viser sig i solcellesagen. Allerede ved udarbejdelsen af temaplanen og senere den ”forudgående høring” var der massiv modstand mod placeringen af både solcellerne og vindmøllerne. Den blev negligeret med et besynderligt argument om, at ”det var ikke ret mange, der indsendte høringssvar”.
Imens betaler kommunen private udviklere og konsulentfirmaer. Konsulenterne er sat til at vise projekterne fra deres bedste side og underdrive generne ved at være naboer til dem. Kommunen har endog ladet disse firmaer selv udarbejde de rapporter, som skal vurdere konsekvenserne af møllerne og solcellerne!
Aarhus Kommune kan vælge to veje: At sætte reel handling bag de flotte ord om borgerinddragelse. Eller lade stå til og risikere, at folks lyst til at deltage i demokratiet ebber ud. Det kan blive en selvopfyldende profeti, at færre blander sig og indsender høringssvar – hvorefter kommunen kan konkludere, at modstanden var meget lille.
