I den første af to artikler i en miniserie om Skødstrup Kirkes ukendte sider skal det handle om alteret. Alle kan blive enige om, at Skødstrup har en ualmindelig hyggelig kirke med et smukt alter, men hvordan er et så flot alter havnet hos os, og hvilke historier fortæller det?
Tekst og foto: Thomas Nykrog
Alteret er et imponerende træskærerarbejde i bruskbarokstil skabt midt i 1600-tallet af billedskærer Peder Jenssøn Biltsnider Colding på hans værksted i Horsens. Det blev opstillet i Skødstrup Kirke i 1699 efter at være blevet købt og betalt af fire adelsfamilier. Vores alter var Coldings hovedværk. Hvor vi blandt andet fik alle fire evangelister med, var der kun plads til to på Coldings mindre og billigere udgaver. Mere om dem senere.
Hvordan vasker man et alter?
Det gør man ikke! Nationalmuseet har udstukket strenge krav for, hvordan et så værdifuldt klenodie skal behandles. Støv fjernes ved at hvirvle det op med en speciel fjer og fange det med en støvsuger, der heller ikke rører træet. Desuden skal varme og fugtighed i kirkerummet styres. Man har erstattet alle stearinlys i kirken med batteri- og olielys, og der er installeret rullegardiner, der skal køres ned, når kirken ikke er i brug, for at forhindre lyset i at blege og udtørre det gamle træværk.
Med mellemrum skal alteret skilles ad, afrenses og males op. For cirka 50 år siden blev alteret skilt ad, afrenset og malet op. Her brugte to danske og én fransk ekspert tre måneder på opgaven. Det er i princippet kirken selv, der skal betale, men der er fonde, man kan søge til den slags.
Selve alteret er placeret ovenpå det oprindelige stenalter fra kirkens første 4-500 år, hvor Danmark var katolsk. Kirken blev bygget omkring år 1100, altså kun knap 100 år efter vikingetiden.
Skødstrup Kirkes altertavle
Rosenkrantz, Skeel, Krabbe og Rosenkrantz, en anden gren af slægten.
De betalte for alteret og fik dermed, hvad man i dag ville kalde en god, lang
sponsoraftale med kirken.
– – –
Tirsdag den 31. oktober kl. 19-20 holder sognepræst Erik Søndergaard et foredrag om netop alteret og kirkens skjulte steder.
Læs HER om foredraget.
Alterets fortælling
Kort fortalt illustrerer den centrale del af alteret påskefortællingen, altså tiden fra den sidste nadver til Jesu opstandelse. Den er flankeret af de fire evangelister og symboler på de kristne dyder.
Jesus følges med tre disciple. Han er fortvivlet og håber,
at disciplene vil støtte ham, da han vil bede. Men hele
tre gange falder de i søvn.
Den sidste nadver
Ved den sidste nadver sidder Jesus i midten med Johannes (der endnu ikke var voksen på det tidspunkt) på skødet. De 11 disciple lytter til Jesus, men forrest til højre sidder den tolvte, forræderen Judas, på en stol med klør og næb og klamrer sig til den pose penge, han har fået af romerne for at angive Jesus. Han har byttet venskab for sølv og guld. Det fortryder han og hænger sig siden i et hyldetræ ved en klippekant. Men grenen knækker, og han styrter ud over kanten og bliver knust, så hans indvolde flyder ud af hans krop!
På hver side af den sidste nadver står de fire evangelister, der har skrevet de fire evangelier i det nye testamente. Lukas og Johannes står til højre i alteret. Under sig har de deres symboler, henholdsvis en okse og en ørn. Til venstre står Mathæus og Marcus. Deres symboler er et barn og en løve.
Korsfæstelsen
Jesu mor, Maria Magdalene og Johannes er til stede, da Jesus dør på korset. Hans sidste ønske er, at Maria skal adoptere Johannes.
som bæres af en pelikan. Pelikanen stammer fra en legende.
Den kan ikke finde mere mad til sine unger. Derfor ofrer den sig,
som Jesus, river sit bryst op og lader ungerne spise sit blod.
Opstandelsen
Opstandelsen er afbildet allerøverst i altertavlens topstykke.
Ved opstandelsen opstår Jesus fra de døde og udsender så stærkt et lys, at soldaterne på begge hans sider må dække sig med deres skjolde.
