Anlægsprojekter – sådan ligger landet

I forårets beretning skrev vi: ”I løbet af 2020 forventes der at blive sat gang i disse anlægsprojekter: ”

• Grenåvej v/kirken: sikre udkørsel fra Kirkepladsen og dæmpe farten. Ind- og udkørsel Kirkepladsen forlægges mod syd og gående/cyklende separeres fra biltrafikken.
• Ny Studstrupvej: dæmpe farten fra byskilt til Grenåvej og sikre udkørsel fra Lauritshøj. Svinget i den sydlige del før indkørsel til Lauritshøj gøres fladere for at sikre oversyn/overgang v/udkørsel.
• Bondehaven mod vest: forlænge fortov til Skødstrup Skov.
• Kirkeholtvej: lyskryds-løsning Segaltvej – Løgtenvej – Kirkeholtvej.

201011 Anlægsprojekter 4 Kryds ved kirken

Status i oktober:
• Grenåvej v/kirken: Den første skitse kunne ikke godkendes af politiet.
• Ny Studstrupvej: Hastighedsdæmpning sættes sandsynligvis i gang i 2020
• Bondehaven: Intet nyt om fortovet.
• Kirkeholtvej: Er pt. i gang.
• Løgtenvej/Kirkeholtvej i nord. Løgtenvej fra Hornslet var oprindelig planlagt til at føres direkte ned til motorvejen hvormed trafikken fra Mejlby og fra Skødstrup skulle være sideveje til Løgtenvej, hvilket ville forværre udkørslen fra Skødstrup (også for buslinje 100) og standse trafikken fra Mejlby. Der blev fundet en løsning med lysregulering, som nu gennemføres.

Andre anlægsønsker fra Skødstrup er:

Hastighedsnedsættelse på Bondehaven ved Stationsvangen / Kløvervangen
De tre veje mødes ved Dagli’Brugsen. Der er mange gående og cyklende, skolebørn, til/fra stationen og dårlige muligheder for at passere vejen pga. oversigtsforholdene. Ønsker etableret fartdæmpende 40 km/t-zone og fodgængerovergang.

Trafikdæmpning på Grenåvej v/skolen
Med etablering af ny tunnel (projekt 998) under jernbane og tilhørende sti over marken, kommer der endnu flere børn som skal krydse Grenåvej ved Rosenbakken. Der ønskes en strækning med hævet niveau som torveløsningen i Løgten v/Rosenbakken/Grenåvej samt dynamiske trafiktavler.
Skødstrupvej/Bondehaven, byport + hastighedsdæmpning
Hastigheden ønskes nedsat ved indkørslen til Skødstrup ved etablering af helleanlæg med ændret vejføring.

Skovlundvej
Skødstrup Fællesråd ønsker hastighedsnedsættelse på strækningen fra Skovlundvej 15 mod vest samt opmærkning af vejen.

a12almenbolig projektforslag

Skovlundvej/Studstrupvej/Åstrup Strandvej
Hastighedsnedsættelse. Dynamiske tavler.

Vorrevej, Kirkemosevej, Vorre
Hastighedsnedsættelse på Vorrevej, fra Vorre mod øst til Skødstrup, og på Kirkemosevej samt opmærkning af vejene.

Grenåvej fra nr. 776 mod nord
Der parkeres ind over cykelstien (80 cm bred markering på vejen). I lyset af den øgede trafikmængde i Skødstrup samt nye boliger på den nordvestlige side af Grenåvej ønsker Skødstrup Fællesråd sikkerhed for cyklister i form af egentlig cykelsti.

Grenåvej 629 – 637 (det sydlige industriområde)
Der er øget trafik fra Grenåvej 629 – 637 med udkørsel på Grenåvej. Området er udenfor byzone. Den øgede trafikmængde er afledt af nye erhvervsgrunde Grenåvej – Djurslandsmotorvejen. Der ønskes en løsning der kan regulere trafikken fra erhvervsområdet på Grenåvej 629 – 637 sammen med Grenåvejens trafik.

Vosnæsvej manglende fortov

Vosnæsvej
Med de mange nye boliger i Vosnæsparken er der øget trafik til Grenåvej til bl.a. offentlig transport og indkøb. Vosnæsvej er smal og uden fortov og/eller cykelsti.
Løsning: færdiggørelse af fortov der fører frem til bebyggelsen Vosnæsparken.

Segaltvej 2-1 vej
Der opstår farlige trafikale situationer pga. manglende viden om vejens funktion, og det fører til en usikker vej for alle trafikanter. Løsning: informerende trafiktavler om vejens funktion.

Sti langs bane
Undersøges.

Studstrup
40 km i byen.

Shunt til motorvej Skødstrup Syd
Ønske om trafikafvikling og forbedring af fremkommelighed. Statsligt vejnet og Vejdirektoratet har p.t. ingen midler til fremkommelighedsprojekter.

201011 Anlægsprojekter 1 Ny Studstrupvej Lauritshøj

Af Inger Thranholm, formand for Skødstrup Fællesråd

 Læs mere i 8541 -dit lokale blad (november 2020)

Relaterede artikler

Cyklisterne må have tålmodighed med at få bedre cykelstier.
Trafik & veje

Intet nyt fra vejfronten

Det var meningen, at det første stykke af Grenåvej skulle have haft et nyt slidlag i år. Det kommer der ikke.
Det er heller ikke bombesikkert, at der sker noget med hverken vejbane eller cykelstier i 2024.
“Riget fattes penge”.

220902 Cykel på Grenåvej 05
Trafik & veje

En cyklists martyrium – Skødstrup tur/retur

Når man cykler fra Skødstrup mod centrum, skal man ikke have glas bag på cyklen. Et stykke tærte i en madkasse er heller ikke sagen. Det er smadret, langt før man når rundkørslen ved Carletti. Cykelstien (som i øvrigt er en uigennemskuelig blanding af cykelsti og fortov) er ét stort krater af huller og bump. 

Vejdirektoratet er begyndt at projektere de to shunts, der skal gøre rundkørslerne syd for Skødstrup nemmere at komme igennem. Om et år begynder arbejdet, og da det er hen over vinteren, kan det være, at de først er færdige i juni 2026.
Trafik & veje

Shunts om et år

Vejdirektoratet er begyndt at projektere de to shunts, der skal gøre rundkørslerne syd for Skødstrup nemmere at komme igennem. Om et år begynder arbejdet, og da det er hen over vinteren, kan det være, at de først er færdige i juni 2026.