Danmarks bedste bagerlærling

Midt imellem kagemænd og -koner får Julie Kirkegaard tid til at fortælle om den flotte pris.
Julie Kirkegaard - prisvindende bagerlærling.

Tekst og foto Niels Dal

Skills.

Eller på dansk: Færdigheder.

Og det har Julie – til overmål. Faktisk i en grad så hun vandt Danmarksmesterskabet i ’Skills’ 2022 i kategorien ’bagerlærling’.

Konkurrencen for de mange forskellige erhvervsuddannelser afholdes årligt, hvor der kæmpes om at blive den bedste i de enkelte kategorier.

Julie Victoria Schier Kirkegaard er lærling i Bageriet Løgten/Hornslet – og lader sig interviewe i bageriet i Løgten mellem kagemænd og –koner og andet lækkert.

”Mine forældre er uddannet i branchen – og jeg brugte meget tid som barn med mine bedsteforældre med at bage,” fortæller Julie. ”

Men interessen for bageriet dykkede pludseligt, og planer om lærergerning og skuespil var på tegnebrættet. Lige indtil bageren her i Løgten søgte en lærling – så var med igen,” smiler Julie.

Under et uddannelsesforløb på fagskolen blev hun indstillet til at deltage i eventet.

Og selvom de øvrige konkurrenter reelt var færdiguddannede pga. coronaforsinkelser, løb Julie med prisen – Danmarks Bedste Bagerlærling.

Julie jonglerede både wienerbrød, rundstykker, baguetter og opstilling af kransekage. Som helt naturligt forestillede en mølle.

Måske egen cafe
Det synlige bevis på den fornemme titel er en specialfremstillet skulptur og diverse sponsorgaver.

”Og så væltede det ind på alle de digitale platforme, jeg benytter, med lykønskninger. Det er helt vildt med al den opmærksomhed” siger Julie med stort smil.

Og fremtiden: ”Nu skal jeg jo lige færdiguddannes her i Løgten. Men engang kunne jeg da godt se mig selv i min egen cafe – med specialbrød og flotte kager” slutter Julie – Løgtens egen Danmarksmester.

Læs hele juninummeret 2022 på PDF

Relaterede artikler

Erhverv

Virksomheder på spring til nyt areal

Det sidste erhvervsareal i det sydlige Skødstrup (syd for ED mv.) er ved at være lokalplanlagt, og den første virksomhed står på spring for at få lov til at bygge på det.

Jesper Andersen (tv) og Henrik Hjortshøj (th) solgte for 20 år siden en palle italiensk vin til venner og bekendte. Siden er det gået stærkt.
Erhverv

20 år – af med proppen….

Jesper Andersen (tv) og Henrik Hjortshøj (th) solgte for 20 år siden en palle italiensk vin til venner og bekendte. Siden er det gået stærkt.

Erhverv

Virksomhed i vækst: Skødstrup er attraktiv

Connected Wind Services i Skødstrup servicerer ikke færre end 950 vindmøller i hele Danmark. De vedligeholder møllerne og rykker ud, hvis der opstår problemer eller havari.