Erhverv8541: Fokus på det lokale

default image

Tirsdag den 27. februar holdt Erhverv8541 generalforsamling hos Carletti. Peter Carlsen aflagde formandsberetning. Vi har plukket lidt i beretningen:

Sidste års generalforsamling afholdt vi hos Djurslands Bank Løgten. I umiddelbar forlængelse heraf havde vi en workshop, hvor vi arbejdede med vores vision og hvilke emner der gør Erhverv8541 relevant for vores medlemmer. Efter nogle gode gruppediskussioner kom vi til den konklusion, at formålet med vores lokale erhvervsforening netop bør være lokalt: Fokus på lokale politiske erhvervsrelevante emner og lokalt netværk.

Vi ønsker, at vores område skal være et attraktivt sted at drive virksomhed i og at handle i. Det betyder naturligvis ikke, at vi som forening ønsker at bestemme, hvor nye detailbutikker skal ligge. Det skal være markedskræfterne, som bestemmer det. Men vi kan forsøge at hjælpe rammerne for vores lokalområde på vej. Samt være behjælpelige i dialogen med politikerne.

Det lokale sammenhold er vigtigt

Det er vores ønske, at vores område skal være et attraktivt sted at drive virksomhed og handel i. Vi vil gerne skabe en interessant forening gennem netværk, men vi vil også gerne skabe en reel værdi for vores medlemmer, hvor dette er muligt.

Vi har tidligere arrangeret fælles rabataftaler og fælles markedsføringsaftale gennem lokalavisen, samt andre trykte medier. Men som konkluderet og meldt ud på vores workshop sidste år, mener vi at denne form var blevet utidssvarende i dens daværende form. Vores annoncering er nu skiftet ud med Facebook og Instagram. Vi er i fuld gang med at øve os på at blive bedre til dette. Men i virkeligheden er det vores medlemmer vi gerne vil have engageret, da det er disse som er interessante i vores lokale forening.

Samarbejde med fællesrådet

Vi har i det forløbne år brugt en del energi i samarbejdet med fællesrådet, at sætte erhvervsrelevant fokus på lokalbeskrivelserne til Aarhus Kommuneplan 2017. Vores politiske fokusemner er logistik til og fra området og at der er et godt og synligt handelsliv med fokus på vores to handelscentre placeret ved Løgten Bytorvet og ved Skødstrup Lægehus.

Vigtigheden af samarbejdet med fællesrådet, hvor vi og fællesrådet taler med én stemme, er vigtig, da det gør at vi bliver taget alvorligt fra politisk hold.

”Synligheden fra detailhandelen er dog vigtig for den måde vores lokalsamfund opfattes.”

Nogle af de områder, Erhverv8541 fokuserer på, er at understøtte vores detailhandel, eksempelvis ved at bidrage til at skabe synlighed omkring byens butikker og foreninger, blandt andet gennem det efterhånden traditionsrige Open By Night. Men der kan også være andre arrangementer, som kan behandles, hvis der er opbakning til det.

Tidligere har vi for eksempel haft julebelysning og juletræ på torvet samt flere tiltag, som primært har været orienteret mod detailhandelen.

Mange af disse er arrangementer er måske blevet tilrettet hen ad vejen, nogle er lukket ned igen og andre er overlevet. Som forening vil vi gerne understøtte de gode forslag som kommer, og vi har løbende møder med de detailhandlende for at, se om der kan arrangeres fælles tiltag og arrangementer, som kan synliggøre vores lokalsamfund.

To nye valgt ind

På generalforsamlingen blev der valgt to nye ind: Sten Hougaard og Lars Rieck Sørensen er stemt ind i bestyrelsen. Ud af bestyrelsen trådte Frank Riedel, der er flyttet til USA. 

Læs mere i  8541 -dit lokale blad (april 2018)
Læs også Steen Hougaards “Carletti – Det gode eksempel” (april 2018)

 

Relaterede artikler

Erhverv

Virksomheder på spring til nyt areal

Det sidste erhvervsareal i det sydlige Skødstrup (syd for ED mv.) er ved at være lokalplanlagt, og den første virksomhed står på spring for at få lov til at bygge på det.

Walk for flagalleen
Erhverv

Godt gået!

En af Danmarks længste flagalleer!
Flagalleen i Løgten-Skødstrup er stiftet i 1970 som en underafdeling af den daværende Løgten-Skødstrup Borgerforening.
Kristi Himmelfartsdag deltog ca. 100 8541-borgere i en fælles “Walk” for at samle til vores allesammens flagallé.

Erhverv

Streger til fremtiden

Anja er boligarkitekt med egen tegnestue. “Nest” Arkitekture hedder det. Engelsk for “rede”.
Og det er netop et vigtigt fokuspunkt for Anja. Hjemmet eller reden skal tilpasses det behov, der er aktuelt, hvor man står i livet og være et rart og trygt sted at være..