Solceller er egentlig en god ting og bliver en helt central spiller i omlægningen til fossilfri energi. Men bor man i et hus, som omkranses af store solenergianlæg lige uden for skellet, er det forståeligt, hvis man har et mere anstrengt forhold til solpanelerne.
Sådan er situationen for Søren Tønder, hans kæreste Lotte Nielsen og deres to piger på syv og fire år. De har i fem år boet i et idyllisk lille stråtækt hus mellem landsbyen Åstrup og Studstrup.
De protesterede under høringsfasen til planen for vedvarende energianlæg (VE-planen), idet de risikerer at få et stort anlæg lige uden for huset og hele vejen op til motorvejen.
”Et anlæg vil tage al udsynet op til Skødstrup og kirken, hvis der kommer tre meter høje solpaneler på arealet,” fortæller Søren Tønder.
Parrets indsigelse førte ikke til, at kommunen ændrede på stregerne. Der er pt. ikke noget konkret projekt, men nu er arealet udlagt til formålet.
Uvisheden er værst
Det er uvisheden, der er værst, fortæller familien.
”Kommer der overhovedet solceller? Hvornår kan vi risikere at de kommer? Hvor kommer de præcist til at stå? Vil de komme til at stå på en måde, så vi fortsat kan bo her? Er det for risikabelt at bygge til? Vi påvirkes i perioder af denne uvished og i en sådan grad, at vi oplever stresssymptomer,” beretter Søren Tønder.
De føler sig stavnsbundet i huset, da to ejendomsmæglere har vurderet, at det er usælgeligt i denne uvisse periode. De købte huset for fem år siden, men da var der ingen planer om tekniske anlæg klods op ad huset.
Hvor går stregerne?
Søren Tønder har i efteråret haft en lang telefonsamtale med kommunens projektleder på VE-planen, Christina Friis-Hasché. Han spurgte blandt andet ind til, hvor stregerne vil gå. Han kunne se, at landsbyen Åstrup ”friholdes” i en radius af 200 meter, men familiens hus ligger kun omkring 10 meter fra et kommende anlæg.
Det skyldes, forklarede projektlederen, at landsbyer har en buffer på 200 meter til energianlæg, men det gælder ikke for fritliggende huse.
Sådan en afstand må Søren Tønder og Lotte Nielsen kigge i vejviseren efter – og eksproprieret bliver de heller ikke af en kommende ansøger. Det ville fordyre projektet for meget, vurderer man.
Vil udbygge huset
Kommunens projektleder kunne sagtens se familiens dilemma og lovede, at hun i en konkret sagsbehandling også vil være borgernes talerør og ikke kun ansøgerens.
Gør det jer mere optimistiske?
”Egentlig ikke. Selvfølgelig vil 200 meter være mere spiselig end 10 meter, men det altoverskyggende er usikkerheden.”
Familien stod i en presset situation, fordi den gerne ville udvide det 93 kvm. store hus, blandt andet så pigerne kan få hvert sit værelse.
”Vi har valgt at gå i gang med tilbygningen, for vi kan ikke vente på det endelige svar,” siger Søren Tønder.
Af Birger Agergaard Foto Thomas Nykrog
Læs mere i 8541 -dit lokale blad (feb 2021)
