Find den naturlige skønhed på Grenåvej

”Jeg er vist lidt af en hud-nørd,” indrømmer Maria-Louise.
”Jeg er vist lidt af en hud-nørd,” indrømmer Maria-Louise.

Tekst og foto: Thomas Nykrog

Without har siden 2019 været en webshop med gode og prisfornuftige skønhedsprodukter til hele familien. Nu er der også kommet en fysisk butik på Grenåvej 762a, hvor man kan føle og dufte produkterne og få gode råd af indehaveren, Maria-Louise Thrane Jensen.

Hvis Grenåvej 762a ikke lige siger dig noget, så er det forretningen mellem Løgten Fodterapi og thai take-away’en, Orkidé.

Without åbnede i september. Den hedder Without, fordi samtlige produkter er naturlige, så vidt overhovedet muligt økologiske og produceret uden skadelige ingredienser. Billige læbepomader indeholder fx typisk mineralske olier, som udtørrer huden med tiden og skaber en større afhængighed for at føle fugtet læber, mens Namaka Lip Balm, der naturligt giver dig en plejende effekt med nærende ingredienser. Andre brands på hylderne er fx Ilia Beauty, Phenomé og Innersense.

Webbutikken fortsætter side om side med den fysiske butik. Nethandel er nem og hurtig og dækker hele landet. Maria-Louise har dog virkeligt glædet sig til at åbne den fysiske butik, hvor hun kan møde sine kunder. Når det gælder skønhedsprodukter, er det langt nemmere at rådgive kvalificeret, når man står ansigt til ansigt. Se mere om produkter, priser og tips på www.without.dk og på hendes Facebook-profil og Instagram.

Maria-Louise nøjes ikke med at læse produktbeskrivelsen. Hun har prøvet samtlige produkter på sig selv, og nogle af dem også på sin mand og de to børn på et og fire år. Interessen for skønhedspleje fik hun, da hun i teenageårene måtte kæmpe med alvorlige hudproblemer, som akne og kombineret hud. Af uddannelse er hun oprindeligt økonomi- og administrations assistent og har arbejdet i bilbranchen. Indenfor skønhedsprodukter er hun først og fremmest autodidakt, men har desuden taget en Skin and Beauty Nutritionist uddannelse. Hendes mand, Morten, er sælger og har været rigtig god til at give hende skub og gode idéer til det forretningsmæssige undervejs.

Læs hele februarnummeret 2023 på PDF

Relaterede artikler

Anders Kovsted, Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen
Byggeri og bolig

2025 var et hedt boligår

Ved begyndelsen af 2025 var der omkring 100 boliger til salg i vores postnummer. Da året gik på hæld, var der kun 46.. ”Det har været et meget godt år for sælgerne i 8541,” fortæller Anders Kovsted,

Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.
Erhverv

Ro i maven som aktieinvestor?

Ingen ved, om der i morgen udbryder en ny finanskrise, heller ikke 36-årige Kasper Jakobsen fra Jadevej i Skødstrup. Han lever ellers af at fortælle om aktier, hvordan de udvikler sig over tid, og hvordan man kan undgå at begå alt for mange fejl som investor.

MC Tag kan nu klare 80 procent af sine opgaver inden for 10 kilometers radius. Her arbejder de på et tag ved Engskovgård.
Erhverv

Stort tagfirma samler det hele i Skødstrup

Efter 27 år med hovedkvarter i Kolind og mindre afdelinger i Risskov og Skanderborg har MC Tag nu samlet alle sine aktiviteter i Skødstrup. Her har virksomheden god plads og er kommet tættere på kunderne.