Flere mulige stopklodser for Vosnæs-møllerne

Liv Gro Jensen (SF): Vi politikere kan godt påvirkes.
Liv Gro Jensen (SF): Vi politikere kan godt påvirkes.

Tekst og foto Birger Agergaard

Indtil videre står de tre vindmøller ved Vosnæs stadig på tegnebrættet. Men der er stopklodser, som kan få projektet til at vælte.

Før sommerferien holdt Foreningen mod Vindmøller ved Vosnæs et velbesøgt debatmøde, og der var fyldt godt op på både tilhørerpladserne og i panelet, hvor fem ud af de syv medlemmer af Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune deltog.

Foreningens formand Dan Enkelund fremlagde en lang række anker mod projektet, som hver for sig var kendt stof, men sat op som en perlerække gjorde de alligevel indtryk på politikerne.

De sagde ved afslutningen af debatten, at debatten havde gjort indtryk, og der var konkrete oplysninger, som de ville tage med tilbage og vurdere, når og hvis der senere skal laves miljøvurderinger af projektet. Eksempelvis:

  • Ingeniørfirmaet Cowi anførte i en tidligere vurdering, at herregårdslandskabet ved Vosnæs har et ”højt bevaringsniveau”, men ifølge foreningen sørgede Teknik & Miljø for, at der i en senere miljøvurdering fra Cowi kom til at stå ”umiddelbart egnet”.
  • Projektudviklerne kan foreslå, hvem der skal skrive kommende rapporter. Det gjorde en borger bekymret set i lyset af, hvordan miljøvurderinger kan manipuleres.
  • Hverken borgerne eller byrådet i Syddjurs Kommune blev hørt om sagen før 2019, og da var hele projektet allerede ”på skinner”. Syddjurs byråd har for kort tid siden opfordret Aarhus Kommune tage projektet af bordet.
  • Borgerne er kommet ind alt for sent i processen. Lektor ved DTU, Julia Kirkegaard, fremførte i et generelt oplæg, hvordan jordkøb og projekter oftest er sat på skinner, før borgerne høres. De føler sig derfor ført bag lyset. ”Borgerne skal ind i kontrolrummet, hvor projekterne skabes,” anførte hun.
  • Der er 10 arter af flagermus i området, og de skal beskyttes (se artiklen her på siden)
  • Vinden er ikke god nok til at producere de 45 lovede GWH, viser tal fra tilsvarende vindmøller rundt i landet.
  • Nrgi Renewables har fremlagt en støjrapport fra firmaet EMD, hvorefter den lavfrekvente støj ikke ses at brede sig mere end den ”almindelige” støj. Det sætter foreningen et stort spørgsmålstegn ved.

”Vosnæs er egnet”
Forkvinden for teknisk udvalg, Solvejg Munk (Enh.l.) erklærede først, at Vosnæs er egnet til vindmøller, men hun pointerede også, at hun set i lyset af de mange anker vil se meget nøje på den kommende VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet).

”Så vil det vise sig, om stedet stadig er egnet,” sagde hun og tilføjede, at hun er enig i, at processen kan gøres bedre, og at borgerne i Syddjurs også skal høres. Om vinden sagde hun, at middelvind jo er det bedste, man kan opnå i Aarhus Kommune.

Liv Gro Jensen (SF): ”Jeg vil gerne have vindmøller i Aarhus, men vi politikere kan godt påvirkes, og alt skal afdækkes. Jeg håber også, at vi bliver bedre til at samarbejde med borgerne.”

Steffen Wich (S): ”Jeg lytter, og aftenen har gjort indtryk. Når vi kommer ind i processen, må vi se, om Vosnæs er det rigtige sted. Hvad, om vi placerer vindmøller i motorvejenes midterrabat? Der støjer de i hvert fald ikke mere end bilerne.”

Jakob Søgaard Clausen, (Danmarksdemokraterne): ”Jeg kan ikke støtte en placering ved Vosnæs. Det er et herregårdslandskab, og jeg vil blive ved med at presse på for, at der skal lyttes mere til borgerne.”

Gert Bjerregaard (Venstre): ”Vindmøller skal stå, hvor det blæser, og det er faktuelt forkert, når Nrgi Renewables siger, at det er et godt sted. Det er symbolpolitik, når de her møller kun vil bidrage med 1 procent af kommunens elforbrug.”


Flagermus skal beskyttes
Insekter opsøger lun luft, og i sammenhæng med vindmøller er det et rigtig kedeligt mix – idet flagermus lever af insekter.

Insekter tiltrækkes af friktionsvarmen fra vindmøllevingerne, og flagermus opsøger insekterne om natten, hvorved nogle af dem rammer vindmøllevingerne og dør.

Det har en videnskabelig rapport fra Aarhus Universitets Institut for Bioscience dokumenteret i 2017 efter undersøgelser ved det nationale testcenter i Østerild. Især fraråder rapporten at opstille vindmøller tæt på skove – hvad der netop er tilfældet ved Vosnæs.

Skoven ved Vosnæs ligger kun 200 meter fra den nærmeste mølle. En nyere rapport fra det samme institut siger, at vindmøller ikke bør opstilles i eller omkring alle typer skov, søer, fjorde og lignende.

Der skal være mindst en kilometer til skove.

Ved Vosnæs lever 10 af de i alt 17 flagermusearter i Danmark. Fælles for arterne er, at de er fredede på individniveau. Det vil sige, at man hverken må forstyrre eller skade individuelle flagermus, kolonier eller deres leve- og fourageringssteder.

På vindmøllemødet ironiserede Dan Enkelund over, at det er planen, at den vindmølle, som ligger tættest på ”hotspottet” for flagermus, skal stå stille det første år:

”Har man så forestillet sig, at i løbet af det år vil flagermusene have lært at holde sig væk, når vingerne begynder at dreje rundt?”


Vindmøller på Aarhus Havn?
Vindmølleforeningens formand Dan Enkelund genoplivede et gammelt forslag om at placere vindmøllerne på containerhavnen i Aarhus. De var med i kommunens forslag til temaplan, men de blev sammen med et forslag om Kasted taget ud efter protester. Det var for tæt på Aarhus Ø, og vandflyveren var i vejen.

Enkelund sagde, at havnen stadig er en god ide: det blæser mere der, og det er længere væk fra beboere.

8541-bladet har set på kortet og konstateret, at en placering på Østhavnsvej giver den dobbelte afstand til nærmeste borger i forhold til en placering ved Vosnæs Pynt.

Aarhus Vindmøllelaug har her i foråret foreslået kommunen, at der rejses fire vindmøller på Østhavnen.

En tilhører var bekymret for, om det projektudviklerne selv, som får lov til at foretage miljøundersøgelser.
En tilhører var bekymret for, om det projektudviklerne selv, som får lov til at foretage miljøundersøgelser.

Læs hele augustnummeret 2024 på PDF

Relaterede artikler

Borgerinddrager Kristoffer Mølstrøm
Energi og miljø

Besøg af en boksepude

Det er ikke altid nemt at være i borgerinddrager Kristoffer Mølstrøms sko. Han skal tage imod mange verbale tæsk fra borgere, der i denne tid arbejder for at undgå eller flytte de vindmøller og solceller, der tænkes opført i 8541-området.

220702 Operation Ålegræs 03
Energi og miljø

Udplantning af ålegræs er en succes

For halvandet år siden blev der plantet ålegræs ud i Kaløvig Bugten i håb om at forbedre havmiljøet. Nu viser en ny undersøgelse, at prøveudplantningen har haft en effekt. Der er flere fisk.