Søg
Close this search box.

Godt nyt for Kalø Vig

Forestil dig, at der blev smidt ét ton muslinger i hver eneste indkørsel i Løgten-Skødstrup. Så har du et billede på, hvor mange muslinger, trawlerne skraber op fra Kalø Vig på én enkelt sæson.

Muslingefiskeriet med bundskrabende trawl i Kalø Vig har været massivt kritiseret. Næsten 3000 tons muslinger er hver sæson blevet skrabet op fra havbunden til skade for miljø og fauna. Men nu er det snart slut.

Tekst og foto Thomas Nykrog

Den 7. juni kunne Folketinget meddele, at samtlige partier var blevet enige om en ny havplan for Danmark. Planen skal for det første styrke naturbeskyttelsen på havet, for det andet gøre fiskeriet mere bæredygtigt og for det tredje gøre det muligt at udbygge vedvarende energi på havet.

Havplanen åbner mulighed for langt flere havvindmøller, begrænser den mængde af urenset spildevand, der må udledes, og begrænser muligheden for at deponere urenset slam på havbunden. 

Med 8541-briller på, er den helt store nyhed dog, at ”der fremover vil være forbud mod bundslæbende redskaber i Vejle Fjord, Flensborg Fjord og Kalø Vig.” Indenfor en overskuelig fremtidig har vi med andre ord set den sidste muslingetrawler i Kalø Vig. Det betyder virkeligt noget for faunaen, for bundtrawlene har smadret fiskenes ynglepladser, og en musling, der lever og har det godt, er med til at filtrere og dermed rense havvandet.

Ålegræsset vokser ikke ind i himlen
Der er ingen tvivl om at havplanen på sigt vil gavne Kalø Vig, men der er dog tre grunde til, at ålegræsset ikke vokser ind i himlen: For det første er det uklart, hvornår forbuddet træder i kraft. Nogle siger, at det vil ske straks, mens andre siger, at forbuddet indfases over ti år. Vi har spurgt miljøingeniør Marianne Bigum, der sidder i Folketinget for SF og som har deltaget i udformningen af loven: ”Det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg ved det faktisk ikke, det blev ikke konkretiseret i forhandlingerne, men jeg vil gerne følge op på det!”, svarer hun. Hun nåede dog ikke at melde tilbage inden deadline, så vi bringer hendes svar i et kommende blad.

For det andet er det usikkert, om der i bugten gives grønt lys til kunstigt opdrættede muslinger, såkaldte line-muslinger, og som kan lave et betydeligt svineri tæt på kysten.

For det tredje er det spørgsmålet, om havplanen er nok. Søren Egge Rasmussen (EL) var også med i lovarbejdet og siger: ”Havplanen sikrer større arealer med mere beskyttet havnatur, og det er et lille skridt fremad. Men havplanen kommer ikke til at virke, før Danmark får reduceret landbrugets katastrofale kvælstofforurening og kommer til at leve op til EU´s vandrammedirektiv. Omstilling til bæredygtigt fiskeri uden bundslæbende redskaber er vigtigt, men fiskebestandene skal genoprettes i et renere hav.”

det store tunge bundtrawl, der bruges af muslingerawleren Sif på Kalø Vig
Det store tunge bundtrawl, der bruges af muslingerawleren Sif på Kalø Vig

 To implicerede parter udtaler sig

Danmarks Naturfredningsforening

Willi Thomas Nors, bosiddende i Studstrup
Willi Thomas Nors (bosiddende I Studstrup)

”Havplanen giver for meget plads til menneskelige aktiviteter og for lidt plads til naturen. Alle aktiviteter på havet skal i stedet ske indenfor havets bæreevne. Havplanen er ikke baseret på økosystemer. Den uddeler i stedet muligheder til forskellige erhverv. Lige nu er havet presset. Havet er overudnyttet. Vi har ikke passet godt på havet. Kraftig forurening og manglende levesteder er årsag til, at store områder er tømt for liv. Havplanen forholder sig slet ikke til, at havet er presset. Med afdøde dr.theol. Ole Jensens ord: ”Mennesket har drevet rovdrift på skaberværket de seneste 100 år.”

Wittrup Seafood a/s

Virksomheden, der ifølge 2022 regnskabet havde 21 ansatte og en bruttofortjeneste på 12,6 mio. kroner, har stået for en stor del af muslingetrawlingen i Kalø Vig og ejer blandt andet trawleren Sif, der ses på billedet. Vi gav også dem lejlighed til at give deres syn på havplanen. Deres svar: ”Er på ferie.”

Læs hele augustnummeret 2023 på PDF

Relaterede artikler

Vestas vindmøller
Energi og miljø

387 ytrede sig om sol og vind

Der venter noget af en opgave for lokalplanlæggere og borgerinddragere, når de skal vurdere de 387 høringssvar, der er skrevet om vindmøller og solceller i vores lokalområde. Svarene vurderes, før selve lokalplanarbejdet starter til marts/april 2024 og ventes afgjort marts/april 2025.

Dialogmøde på Skæring Skole om placering af vindmøller og solceller
Energi og miljø

Sol og vind – og for meget kaos

Der var kritik af Aarhus Kommune både for måden, de afviklede dialogmødet om solceller og vindmøller i 8541, og for de korte frister til høringssvar.

Vestas vindmøller
Energi og miljø

Energiingeniør: NRGi’s tal passer ikke

”Det kommer aldrig til at ske.”

Så kontant afviser energiingeniør Niels Jørgen Rasmussen, Egå, de forventede produktionstal for tre Vestas V136 vindmøller ved Vosnæs. De lovede tal ligger 55 procent over gennemsnittet for tilsvarende vindmøller – som tilmed har samme eller bedre vindforhold.