Aarhus Kommune vil have biomasse ud og havvandsvarmepumper ind som led i at blive CO2-neutral fra 2030
Af Birger Agergaard
Fra 2030 skal der skrives et helt nyt kapitel for Studstrupværket. Aarhus Kommune, som aftager varmen fra kraftproduktionen, vil være CO2-neutral fra det år, mener ikke, at afbrænding af træpiller er bæredygtig nok, så hvis Ørsted vil blive ved med at levere varme til århusianerne, må selskabet omlægge sin produktion i Studstrup.
Ørsted ejer Studstrupværket og har Aarhus Kommune (Kredsløb) som kunde. Ørsteds kommunikationschef Carsten Birkeland Kjær understreger over for 8541-bladet, at der er en god dialog med Kredsløb om fremtiden, men at det i sidste ende er Ørsted, der afgør, hvad der skal ske på arealet.
8541-bladet har set de papirer, som Kredsløb og politikerne i Aarhus Byråd indtil videre har lagt frem. Det er markante ændringer, der lægges op til, hvis de kan blive enige med Ørsted:
- At afbrændingen af både kul og træpiller stopper. Kul er allerede nu under udfasning og bruges kun som reserve.
- Og at der er mulighed for, at der i stedet skal installeres nogle meget store havvands-varmepumper ved Studstrupværket
Om ændringerne betyder, at Ørsted kan pille den store skorsten ned, er der foreløbig ikke taget stilling til. Elproduktionen på Studstrupværket er ikke en del af forhandlingerne. Men Kredsløb under Aarhus Kommune anfører, at omlægningen af varmeforsyningen kræver et stort elforbrug, så der er ikke tegn på, at elproduktionen formindskes.
Aftalen udløber i 2030
Her i foråret forhandler Kredsløb med Ørsted om de forskellige scenarier.
Helt sikkert er det, at Kredsløbs aftale med at aftage varme fra Ørsteds Studstrupværket, udløber i 2030. I dag leverer Studstrupværket over 50 procent af varmen til Aarhus. Den bliver produceret som spildvarme fra elproduktionen. Indfyringen sker ved hjælp af træpiller, halm med kul som backup.
Det viser sig også, at træpiller ikke er en grøn energi, sådan som det blev fremstillet i starten. I hvert fald ikke hvis man spørger Aarhus Kommune. Det er Ørsted dog ikke enig i og kalder fortsat energien som bæredygtig. Danske og internationale myndigheder har blålistet træpiller som bæredygtig.
”Det er Kredsløb, som fra 2030 ikke ønsker at købe varme produceret på træpiller,” siger Carsten Kjær.
Et mix af energier
Det giver anledning til at tænke nyt om varmeforsyningen til borgerne i Aarhus Kommune. Der tegner sig et mix af forskellige forsyningsenheder:
- Geotermiske anlæg (varmt vand, som hentes op af undergrunden) vil kunne dække ca. en femtedel af behovet
- Kommunens to anlæg i Lisbjerg: fortsat affaldsforbrænding og biomasseforbrænding. Der planlægges et fangstanlæg til at opfange CO2, og desuden nye varmelagringstanke
- Havvandsvarmepumper ved Studstrupværket
- Elkedlerne på Studstrupværket, som blev taget i brug i 2023
- Luft-til-vand-varmepumper
- Spildevandsvarmepumper
Tidsplan
I denne tid forhandles der altså med blandt andre Ørsted om fremtiden for ”Studstrup-grunden”, som det hedder i kommunens terminologi. Det er altså ikke selve værket, der er interessant, men hvad der kan ske fremover på hele arealet.
Fra maj til august foretages der miljøvurderinger, og der bliver en offentlighedsfase.
I september kommer der et forslag til samlet investerings- og handlingsplan, som byrådet kommer til at afgøre i løbet af efteråret.
Branden medførte stort CO2-udslip
Storbranden i Studstrupværkets træpillesilo i september 2022 var uheldig på enhver tænkelig måde. Ikke alene generede røgen rigtig mange mennesker over store afstande, og ilden sendte tonsvis af CO2 op i atmosfæren til ingen nytte. Mange mennesker knoklede i en lille måned med at få bugt med de ulmende og brændende træpiller.
Nu er der også tal for, hvor meget det betød for klimaet, at træpillerne i lang tid efter branden manglede i mixet af fyringskilder.
I det tidsrum, der gik fra brandens start og til prammene igen måtte levere træpiller (1. april 2023), var det overvejende kul, der blev fyret med. I et notat, som byrådet i Aarhus har set, er merudledningen opgjort til 188.000 ton CO2 til atmosfæren.
Det svarer nogenlunde til udledningen fra Danmarks næststørste CO2-udleder, sukkerfabrikkerne i Nykøbing og Nakskov. De udledte i 2019 godt 160.000 ton CO2.
Ørsted forbereder sig
Ørsted, som ejer Studstrupværket, er klar over, hvilken vej vinden blæser. Kulfyringen skulle allerede have været stoppet i 2023, men blev det ikke, fordi man efter branden i træpillesiloen ikke kunne fyre med biomasse.
Desuden har myndighederne pålagt Ørsted fortsat at have værkets kulfyrede blok 4 i drift indtil september 2024 – det er af hensyn til elforsyningssikkerheden.
Der er stadig store kulbunker at se ved Studstrupværket, men i princippet er de nu kun reserve, fordi træpillerne igen er den primære energikilde. Det sker uden at træpillesiloen er genopført, idet træpillerne nu kommer fra prammene og direkte på transportbåndet til indfyringen. Det er i øvrigt derfor man ofte kan se fyldte pramme, der ligger i kø for at komme ind til havnen. Værket fyrer fortsat også med halm.
Ligesom Kredsløb og Aarhus Byråd ser Ørsted kraftvarmeværkerne som energiparker, hvor man kan anvende mange forskellige løsninger, der sammen producerer den energi, der efterspørges.
Ørsted forudser, at Danmarks forbrug af træpiller og flis vil falde med 60-70 % frem mod 2040, fordi varmeforsyningen elektrificeres, og fordi vi kommer til at producere mere grøn strøm fra stadig flere solceller og vindmøller.
På Ørsteds hjemmeside står blandt andet:
”Varmeproduktionen skal elektrificeres hurtigst muligt, men i dag er teknologien endnu ikke udviklet i den skala, der er behov for i de større byer. På sigt vil geotermi og varmepumper få en større rolle, men i dag er det eneste alternativ til bæredygtig biomasse kul og gas, som bør forblive i undergrunden for klimaets skyld.”
