Hvo intet vov’er

Det er ikke nok, at hunden ser sød ud på billeder – den skal også i sin natur matche sin nye menneskefamilie, fortæller Mia Gaardmand. (privatfoto)
Det er ikke nok, at hunden ser sød ud på billeder – den skal også i sin natur matche sin nye menneskefamilie, fortæller Mia Gaardmand. (privatfoto)

Af Niels Dal

“Lær din hund at kende. Forstå, hvad du kan forvente, så du ikke stiller forkerte krav til hunden.”

Mia Gaardmand taler entusiastisk og med sikker stemme.

Mia har etableret sig i 8541-området under navnet hundekonsulent.dk. Med en kærlighed til både hunde og heste har hun uddannet sig på højeste internationalt anerkendte niveau inden for dyreadfærd.

“Ofte vil det være en fordel at undersøge hunderacer grundigt, inden man anskaffer sig en hund. Det er ikke nok, at hunden ser sød ud på billeder – den skal også i sin natur matche sin nye menneskefamilie,” fortæller Mia. Også på dette område kan hun rådgive.

Hun er selv fra Risskovområdet, har tilbragt utallige timer på den lokale rideskole og har nu slået sig ned i Studstrup med sin fine uddannelse i hundekurven.

Mia tilbyder hundetræning — både individuelt og i grupper — samt adfærdstræning med fokus på individuelle behov som fx træls gøen, problemer med at være alene hjemme, udfald mod andre hunde eller mennesker, eller træning i at gå til dyrlæge, blive vasket m.m.

Som noget nyt er Mia ved at etablere onlinekurser, så man kan “træne hjemmefra.”

“Hundepasning er også på programmet,” fortsætter Mia. “Jeg tilbyder pasning af én hund ad gangen i skønne naturomgivelser og under trygge, hjemlige forhold. Det kan være rigtig godt for hunde, der ikke tåler den belastning, det kan være at være et sted med mange hunde i pleje,” slutter hun.

Alt i alt godt nyt for hunde og deres ejere — der kan snuses gode tips og tricks op i Studstrup.

Læs hele juninummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

Silver kan føre både Anja Hansen og Bent Ove Nielsen. Ægteparret er GPS’en, mens Silver er chaufføren, som manøvrerer uden om forhindringer.
Livsstil & Familieliv

Førerhunden Silver giver frihed og tryghed

For Anja Hansen og Bent Ove Nielsen er førerhunden Silver en uvurderlig makker, når parret færdes uden for deres hjem i Løgten. Den sølvgrå storpuddel fører dem trygt gennem trafikken, når de skal på arbejde, handle ind, til frisøren eller har andre ærinder.

Fran Callaghan sammen med sin hund Cassie. (Privatfoto)
Fællesskab og nabohjælp

Nabohjerter

Nabohjerter er navnet på en ny Facebookgruppe, der er dukket op i 8541. Fran Callaghan, som bor på Grenåvej i Skødstrup, blev inspireret af det hårde vintervejr og tænkte, at der nok sad folk, som ikke kunne komme ud eller få købt nødvendige ting.

Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.
Erhverv

Ro i maven som aktieinvestor?

Ingen ved, om der i morgen udbryder en ny finanskrise, heller ikke 36-årige Kasper Jakobsen fra Jadevej i Skødstrup. Han lever ellers af at fortælle om aktier, hvordan de udvikler sig over tid, og hvordan man kan undgå at begå alt for mange fejl som investor.