Næstekærlighed i Skødstrup

"Tag, hvad du har brug for". Opslag ved Sequenas bod
"Tag, hvad du har brug for". Opslag ved Sequenas bod

Tekst og foto Majbrit Oddershede Pedersen

I en carport på Engskovvej – omme bag kirken – står der en reol fyldt med mad. På en af hylderne står der dåseananas og ribsgele. På en anden hylde står der blandt andet en pose ris og pasta. Øverst på reolen står der et skilt:

”Tag hvad du har brug for. Læg hvad du kan”.

Kvinden bag initiativet hedder Siquena Løwe Nikolic. Hun kalder reolen for en næstekærlighedsbod. Formålet er at hjælpe lokale familier eller mennesker, der har brug for hjælp til at få enderne til at hænge sammen, fortæller Siquena, der fik ideen til boden på Facebook.

”Jeg så et opslag fra USA, hvor de har mange af den slags boder. Jeg tænkte straks, at sådan en skal vi også have her i byen.”

Svært at bede om hjælp
Til daglig læser 36-årige Siquena til socialrådgiver. Hun bor i rækkehuset bag reolen med sin familie. I en del år har hun hjulpet familier, der for eksempel rækker ud efter hjælp på Facebook.

Men Siquena oplever ofte, at det kan være svært for folk at stille sig frem med navn og ansigt i grupperne og bede om mad. De synes, at det er flovt. Derfor mener hun, at boden er et godt alternativ.

Sequenas bod
Inspirationen til Siquenas bod kommer fra USA.

”Her kan folk komme helt anonymt og hente varer på hylden. Jeg kan godt sætte mig ind i, hvordan det må føles at mangle mad. Men jeg håber, at de ved, at det kan ske for alle mennesker, at man kommer i nød. Priserne er steget helt vildt de seneste par år, og jeg har mødt mange mennesker, der har det svært sidst på måneden.”

Siquena Løwe Nikolic
Men Siquena oplever ofte, at det kan være svært for folk at stille sig frem med navn og ansigt i grupperne og bede om mad. De synes, at det er flovt. Derfor mener hun, at boden er et godt alternativ.

Godkendt af fødevarekontrollen
I en lille måned har næstekærlighedsboden været åben. Ifølge Siquena har der været god cirkulation. Mange folk har været forbi og fyldt hylderne op. Og andre er kommet for at hente.

”Jeg har oplevet, at folk er meget taknemmelige. Sidst på måneden kan en pakke pasta gøre en stor forskel.”

Enkelte lokale har dog været en smule skeptiske. Ikke over formålet men mere om sådan en bod var forsvarlig og lovlig. Men idékvinden har haft myndighederne i røret.  

 ”Jeg har snakket med fødevarekontrollen. Når det ikke er varer på køl, så må man gerne. Og så er det vigtigt, at det er lukkede og intakte varer”. 

Nu håber Siquena, at endnu flere vil slå vejen forbi boden og vise næstekærlighed. Det er i nummer 58C på Engskovvej, at man kan finde reolen.


Læs hele aprilnummeret 2024 på PDF  

Relaterede artikler

Kort over postdistrikt 8541
Ukategoriserede

8541 går i vandet

Hvem mon tænker over, hvilket postdistrikt, man befinder sig i, når man ligger og vipper rundt ude på vandet? Fortvivl ikke! Her kommer den uundværlige postdistrikt-info.

Skødstrup Skole
Ukategoriserede

Elevtallet topper i år

Elevtallet på Skødstrup Skole topper i år med 1335 elever, og derefter vil det falde gradvist til 1188 elever i 2029. Derfor er der blevet stille omkring emnet “skoleudvidelse”

På kortet kan du måske ane, at Stationsvangen og Bondehaven bliver den nye superrute gennem Skødstrup og Løgten.
Ukategoriserede

Supercykelsti gennem Skødstrup og Løgten

Hav tålmodighed, men om nogle år vil det blive lettere og mere sikkert at cykle fra Løgten-Skødstrup og til Aarhus. Det skal ske i form af en ”supercykelsti”, der benytter de nuværende cykelstier og gør dem sammenhængende, bredere og bedre.