Netto-butik i ny udgave

Netto-butikken i Løgten har været lukket her omkring månedsskiftet, og det er der en god grund til. Butikken har – ligesom mange andre Netto-butikker rundt i landet – fået ny indretning og lægger nu mere vægt på frugt og grønt og nemme måltider.
5. maj åbner butikken for kunderne igen. Musikken vil være ”ny”, og selv medarbejderne har fået opdateret deres tøj.
Frugt og grønt spiller en større rolle i sortimentet. Den gule Netto-farve er opdateret og præger væggene. Nemme måltider får deres egen sektion. Og det bliver muligt at scanne varer ind med mobilen og betale med Scan&Go.

Butikschefen i butikken gennem de seneste to år er Mads Røhling Husted, som glæder sig til at byde kunderne indenfor igen:
”Det skal være behageligt at handle her, og på tværs af hele butikken vil man møde en styrket oplevelse, som vi håber, at kunderne vil tage rigtig godt imod,” siger han ifølge en pressemeddelelse fra Salling Group.
Udendørs ser der ikke ud til at ske det store.

Af Birger Agergaard Foto: Salling Group

 Læs flere af 8541 -dit lokale blads artikler her

Relaterede artikler

Tine Schjelde Møberg og Camilla Hoier Adamsen (foto privat)
Erhverv

Garn- og strikkeeventyr

Et nyt og spændende garn- og strikkeeventyr er ved at udfolde sig i Skødstrup, hvor to iværksættere, Camilla Hoier Adamsen og Tine Schjelde Møberg, har slået sig sammen for at skabe deres drømmevirksomheder.

Jesper Andersen (tv) og Henrik Hjortshøj (th) solgte for 20 år siden en palle italiensk vin til venner og bekendte. Siden er det gået stærkt.
Erhverv

20 år – af med proppen….

Jesper Andersen (tv) og Henrik Hjortshøj (th) solgte for 20 år siden en palle italiensk vin til venner og bekendte. Siden er det gået stærkt.

Erhverv

Streger til fremtiden

Anja er boligarkitekt med egen tegnestue. “Nest” Arkitekture hedder det. Engelsk for “rede”.
Og det er netop et vigtigt fokuspunkt for Anja. Hjemmet eller reden skal tilpasses det behov, der er aktuelt, hvor man står i livet og være et rart og trygt sted at være..