Skip to content

Sankt Hans i to byer

Sankt Hansbål ved Fiskerhøj. Studstrup
Sankt Hansbål ved Fiskerhøj. Studstrup

Af Birger Agergaard

Der bliver sikkert masser af bål i år til Sankt Hans – for så vidt, at der ikke kommer afbrændingsforbud ligesom sidste år.

I to af byerne er der annoncerede fester søndag den 23. juni:

Skødstrup ved Søndersø
Skødstrup Fællesråd står bag arrangementet, som starter kl. 18. Der er bål og pølser, og børn må deltage, hvis de følges med voksne.

Sognepræst Erik Søndergaard holder båltalen. FDF-erne sørger for snobrødsbagning, der er pølsevogn på pladsen, og Midsommervisen synges ved bålet. 

Studstrup: Fællesbillede til bogen
Studstrup Borgerforening inviterer igen familien til bålfest på Fiskerhøj. Boder med drikkevarer, pølser, kaffe/kage og slik åbner allerede kl. 17.

Bålet tændes kl. 19.30, og 19.45 er alle inviteret med på et fællesbillede, som senere skal indgå i bogen om Studstrup. Også derfor håber arrangørerne på et stort fremmøde.

Der er ingen båltaler, men hygge på hele højen og fællessang ved bålet. Der er ligesom sidste år stillet en toiletvogn op på pladsen.

sweden fire flames crop

Læs hele juninummeret 2024 på PDF

190623 Skt Hans baal Studstrup panorama

Relaterede artikler

Kultur

Blodbøgen brusede

Lørdag den 30. august kunne omkring 1000 publikummer i strålende sol nyde gratis adgang til det flotte årlige arrangement.
Der var musik og børneunderholdning fra middagstid, især for de helt unge, og senere på aftenen et mere voksent program.