Skip to content

Vejfronten: to gode og en mindre god nyhed

Grenåvej-bakken-cykelsti
Det her ser lidt for asfalt-agtigt ud med asfalt på både vejbane, cykelsti og gangsti, mener kommunens anlægsafdeling.

Af Birger Agergaard

Der er gode nyheder til både bilister og cyklister på Grenåvej i Skødstrup-Løgten. Den gode nyhed er, at Grenåvej vil få et pænere og ”bymæssigt” udtryk med flere fortovsfliser og chaussesten, og bilisterne får desuden et nyt slidlag allerede i år på en del af den lange strækning.

Den mindre gode nyhed er, at cyklisterne – igen! – skal vente på, at det bliver deres tur til at få tålelige forhold. For de skal vente på fortovsprojektet, som cykelstien bliver en del af.

Der tegnes i øjeblikket på projektet, og ingeniør Lise Guldager Hoppe i anlægsafdelingen mener ikke, at det kan nås at udføre projektet i år.

”Der er afsat penge i år, og vi venter også en bevilling for 2025, men udførelsesmæssigt kan vi næppe nå det i år,” siger hun.

Både anlægsafdelingen og driftsafdelingen i Teknik & Miljø er helt med på, at cykelstierne gennem Løgten-Skødstrup trænger meget til en opgradering, men at udførelsen må vente på, at der kommer en samlet løsning.

Ser lidt sølle ud
Vejmyndigheden – det er også Lise Hoppe – har vurderet, at hele det lange vejforløb ser lidt sølle ud, sådan meget asfalt-agtigt, hvad der kan få bilisterne til at sætte farten lidt for meget op, selv om vejbredden og forholdene egentlig ikke er til det.

Dette ”væg-til-væg asfalt” stammer ifølge Lise Hoppe også fra, at lange strækninger af fortovene langs Grenåvej er asfalt, hvor kun de hvide striber adskiller cykelsti fra fortov.

Her er ideen, at cykelsti og fortov fortsat skal være i samme niveau, men at en række chaussesten adskiller dem, og fortovene sikres to hele fortovsfliser, så der er plads til barnevogne.

Skødstrup Fællesråd har efterlyst en forskønnelse af Grenåvej, og Lise Hoppe siger, at når der ligger færdige tegninger af anlægsprojektet, inddrages fællesrådet igen.

Flere strækninger
Anlægsafdelingen ser på flere strækninger, hvor der er plads til, at der både kan være cykelsti og et fortov på to flisers bredde. Den ene er fra kollegiet til Skødstrup Skole, og det andet er en strækning nord for skolen og til ca. Rema 1000.

”Vi har screenet alle strækninger, og vi sørger for at binde projektet godt sammen, så det virker sammenhængende,” siger Lise Hoppe.

Dyre slidlag
Imens forbereder driftsafdelingen i Aarhus Kommune at lægge nyt slidlag til bilisterne på Grenåvej, og det vil ske i år. Men det bliver ikke som forventet på hele strækningen.

Da driftsafdelingen åbnede kuverterne ved licitationen på opgaven med slidlag til både vejbane og cykelsti, viste det sig, at pengene ikke strækker til hele strækningen mellem pendlerpladsen i syd og til Bytorvet.

”Der har været voldsomme prisstigninger på arbejdet, i hvert fald 30 procent over budgettet,” siger driftsingeniør Ane Møller Brusgaard.

Det betyder for vejbanens vedkommende, at der kun lægges slidlag fra rundkørslen ved Stationsvangen og til Bytorvet. Der er også penge til cykelstierne, men som nævnt herover afventer det projektet med fortove.

Læs hele augustnummeret 2024 på PDF

Relaterede artikler

Vorre er en afgrænset landsby og vil efter Aarhus Kommunes oplysning ikke få nogen byskitse. Men byskitsen for Løgten-Skødstrup ser alligevel på forbindelserne til f.eks. Vorre og Studstrup. (foto: Thomas Nykrog)
Lokalplan

Vorre og Studstrup er ikke med i byskitsen

Det viser sig, at Vorre og Studstrup ikke kommer med i den byskitse, som Aarhus Kommune udarbejder i samarbejde med Skødstrup Fællesråd. Fællesrådet har arbejdet med en helhedsplan for hele lokalområdet 8541. Da Aarhus Kommune henvendte sig om et arbejde for en byskitse for Løgten-Skødstrup, var fællesrådet positivt stemt.

Som du kan se af kortet, gøres Berberisvej og en del af Grankrogen offentlig. Men hvad med de sidste 40 meter af Grankrogen, hvor der kun er seks grundejere?
Trafik & veje

Kommunen bøjer sig:

Bladet 8541 har flere gange skrevet om Berberisvej og Grankrogen, som blev anbefalet som skolevej, men som alligevel selv skulle betale vedligeholdelse og snerydning, da det er en privat vej. Grundejerne har følt sig dårligt behandlet og savnet lydhørhed om ønsket om at blive optaget som offentlig vej.