Søg
Close this search box.

Skødstrup for 2000 år siden: overtro og ofringer

Den seneste arkæologiske udgravning i Skødstrup blotlagde det mest komplette jernaldersamfund, man i Danmark har fundet i én enkelt udgravning. Fundet vakte opsigt og blev omtalt i både ind- og udland, da det blev offentliggjort i efteråret 2015. I denne del af artikelserien beskrives den del af fundene, der kan relateres til datidens overtro og ofringer.

Som det er blevet beskrevet i tidligere artikler om udgravningerne, så var Skødstrup hjemsted for et velstruktureret jernaldersamfund i perioden omkring år 200 f. Kr. – 150 e. Kr. Her levede befolkningen et almindeligt bondeliv i et velfungerende landsbysamfund med kernefamilier. Et landsbysamfund, hvor næsten alle beskæftigede sig med landbrug. Hvor man stod op, når hanen galede, og hvor alle hjalp til med arbejdet. Hvor kreaturerne, fårene og svinene lå i stalden lige ved siden af, hvor man spiste og sov. Og hvor man, når solen gik ned, sad omkring ildstedet og hørte på historier, inden man lagde sig til at sove til lyden af kreaturernes gumlen.

Offermose med kvindeskelet og hunde

Det lyder måske idyllisk, og det var det nok også. Men mange fund fra den tid vidner om, at livet i jernalderens små landsbysamfund ikke var lutter idyl. Det samme gør udgravningerne i Skødstrup. For fundene har blotlagt et komplet samfund inklusiv gravpladser og offermoser og dermed også en fortælling om, hvordan livet på den tid levedes med overtro og uforklarlige skikke. Under den seneste udgravning på Lauritshøj II fandt arkæologerne således skelettet af en ung kvinde og sammen med hende 6-8 ofrede hunde, nogle offerkar og dele af en hest. Et andet sted i mosen fandt de desuden dele af et stort antal får og heste. Fundene er fra ca. 200-300 år f. Kr. og lå  velbevaret i en over 2000 år gammel offermose. 

Undersøgelser af kvindens skelet viser, at hun var ca. 1,5 meter høj og har været omkring 20 år på dødstidspunktet. Ud fra hendes tænder kan man fastslå, at hun har været udsat for hårdt arbejde og en del stress gennem livet – såsom for eksempel fødemangel i 3-4 års alderen. Præcist hvad der er sket med hende, ved man ikke, men alt tyder på, at det var makabert: ved siden af kvindens skelet fandt man tøjringspæle, og det samme gjorde man ved siden af hundene. Arkæologerne formodede derfor i første omgang, at både kvinden og hundene var blev ofret ved et ritual, hvor de blev bundet til pæle i mosen,  døde eller levende, men i hvert fald til offentligt skue for alle. Også for vilde dyr, der har haft adgang til kvinden, hvilket viser sig fra de bidemærker, hun har på sine lårbensknogler.

Kraniet mangler

Efter at have studeret fundene nærmere hjemme på museet, har arkæologerne imidlertid gjort nye opdagelser, der får dem til at hælde mere til en anden teori. Det mystiske omkring kvinden er nemlig, at hun mangler hele venstre arm samt kraniet fra underkæben og op. Og efter et grundigt kig i annalerne har Moesgaards folk nu fundet ud af, at der gennem tiden er fundet mange skeletter, hvor kraniet og dele af venstre side af kroppen har manglet. Omvendt har man i andre grave fra samme tid udelukkende fundet kranier eller dele af kroppens venstre side. Det tyder altså på, at det var skik og brug at deponere disse dele adskilt. Det er ikke en skik, man på nuværende tidspunkt kan forklare, men noget Moesgaards folk sammen med religionsforskere vil undersøge nærmere. Under alle omstændigheder hælder arkæologerne nu til en teori om, at kvinden er blevet dræbt et andet sted, hvorefter størstedelen af hende er blevet ofret til guderne i mosen. Kvindens kranie og venstre arm fandt man ikke andetsteds på det 3,2 hektar store udgravningsområde.

Mange ofringer nord for Aarhus

Sammen med kvinden og hundene fandt man i offermosen også offerkar; lerkar som formentlig har indeholdt mad eller væske. Det var meget almindeligt, at man på den tid ofrede husdyr, eller dele af dyrene, samt lerkar med indhold til guderne. Menneskeofringer var mere sjældne, dog har man fundet en del af dem i området nord for Aarhus. Det er i det hele taget et område med mange ofringer, især hundeofringer. I Hedelisker Mose, som ligger blot 150 m. fra Lauritshøj II’s offermose, har man under en tidligere udgravning blandt andet fundet 13 hundeskeletter men også brændte menneskeknogler samt våben.

”Det er korrekt, at der er en stor repræsentation af hundeofringer i området nord for Aarhus”, siger udgravningsleder Per Mandrup. ”Der er også fundet en del menneskeskeletter i samme område. Og det er ellers sjældent, at der bliver fundet ofrede mennesker i dansk jord. Måske var der bare flere menneskeofringer, end vi hidtil har troet.”

Gudedyrkelsen

Vi ved ikke præcist hvilke guder, man dyrkede i jernalderen, men meget tyder på, at de nordiske guder dukkede op i yngre romersk jernalder. Kvinden fra offermosen er dog fra den før-romerske jernalder – samme periode som Tollundmanden. Hvad man ved om den tids gudedyrkelse er baseret på ritualer, der går igen ved gravpladser fra den periode.

Ved dødsfald i jernalderen blev liget brændt på bålet, aske og knogler blev lagt i en urne og begravet. Dette skete dog ikke for Tollundmanden og de andre moselig man har fundet, hvilket tyder på, at de er blevet ofret til guderne.

Udbredelsen af moseofre i Danmark viser, at de findes i de områder, hvor man i jernalderen har gravet tørv. Det er derfor nærliggende at forestille sig, at de første ofringerne er takkegaver til guden til gengæld for den tørv, man gravede op af gudens mose.

Per Mandrup mener også at Lauritshøjs offermose er opstået efter, at den er blevet brugt til tørvegravning: ”Der er kommet folk hertil, der har tænkt, at det så altså voldsomt spændende ud med de store huller i den her mose. Og så har de valgt at ofre et menneske, nogle husdyr og

ogle kar i mosen her, siger han og tilføjer: ”Men med tiden var der ikke mere tørv i mosen og alligevel var der fortsat ofringer. Så her har man ikke ofret for at takke guderne for tørv. Her må det være en anden tankegang, der har gjort sig gældende. 

Man kan se en voldsom aktivitet af ofringer i mosen på samme tidspunkt som man etablerede den rækkelandsby, der også blev fundet i forbindelse med udgravningen. Herefter ophører al aktivitet i mosen. Offerhandlingerne flyttes til et andet sted – formentlig Hedelisker mose.

Betydningsfuld viden

Fra Moesgaard Museum har man nu sendt organisk materiale, såsom knogler, trækul og plantedele, til nærmere, naturvidenskabelige analyser og afventer dermed at få mere eksakt viden om, dateringer, kvindens DNA, landskabet i nærområdet, hændelsesforløb i mosen, m.m.

Per Mandrup: ”Vi står med så stort og mangfoldigt et fund, at vi kan danne os et komplet billede af hvordan man boede, hvordan man udnyttede landskabet, hvad man levede af, og hvilken religiøs forestillingsverden man havde. Jeg er overbevist om, at dette fund kan give os betydningsfuld viden og belyse nye sider af jernalderfolkets liv, tro og skikke.”

Relaterede artikler

Arkæologerne ved Moesgaard Museum har gjort mange helt unikke fund i Skødstrup fra Jernalderen. Fundene daterer sig fra 250 f. Kr. til 250 e. Kr. og består af en komplet rækkelandsby, offermoser der indeholdt våben, hunde, et lig af en ung kvinde som var blevet ofret, smykker, lerkar m.m., gravpladser og bopladser.
Egnsarkiv

Historisk område indvies til foråret

Arkæologerne ved Moesgaard Museum har gjort mange helt unikke fund i Skødstrup fra Jernalderen. Fundene daterer sig fra 250 f.kr. til 250 e.kr. og består af en komplet rækkelandsby, offermoser der indeholdt våben, hunde, et lig af en ung kvinde som var blevet ofret, smykker, lerkar m.m., gravpladser og bopladser.

Hedelisker Mose er arkæologisk interessant, men informationerne om området lader vente på sig. Billedet viser arkæologigruppens gåtur til mosen i vinter. (foto Birger Agergaard)
Historie

Historisk sti er forsinket

     Af Birger Agergaard Moesgaard Museum tog munden for fuld, da man derfra lovede, at den historiske sti ved Lauritshøj og Hedelisker Mose kunne stå

Skødstrup Kirke Indgangsdør mod nord og dør til tårnet
Historie

Kirkens ukendte rum

Når man kommer op til kirken fra parkeringspladsen, er det første, man når til, den store blå dør i tårnet. Normalt fortsætter kirkegængerne videre om til våbenhuset i kirkens sydside og går den vej ind. Gangbesværede, og bruden ved bryllupper, får dog lov at bruge den store, blå dør. Men hvad gemmer der sig så bag den lille, blå dør, som Erik Søndergård her er ved at låse op? Svaret kommer i denne artikel.