Søg
Close this search box.

Vosnæsgård med de mange ejere

Vosnæsgård ved jubilæet i 2019.
Vosnæsgård ved jubilæet i 2019.

Tekst Jørgen Lai Sørensen og Peter Christensen, Skødstrup Sogns Egnsarkiv

Vosnæsgård kan dateres tilbage til middelalderen. Her omtales den som en landsbyhovedgård ved de to bondebyer, Vosnæs og Indrup. Den først kendte ejer, Oluf Jepsen, nævnes i 1486.

​Derefter var gården i den adelige familie Strangesens eje i mere end 100 år. Den sidste Strangesen, Karen Strangesdatter, var en gæv dame, som havde et spændende liv, der blandt andet bød på en retssag angående nogle falske gældsbreve mod Christoffer Rosenkrantz. Denne retssag endte med, at C. Rosenkrantz tabte, og måtte ende sine dage på Koldinghus.

Det var nemlig blevet afsløret, at falsknerierne ikke stoppede ved Karen Strangesdatter, men at han også havde forfalsket Kongens segl. C. Rosenkrantz blev derfor dømt til døden af Herredsretten i København den 17. marts 1610.

​Efter denne episode solgte Karen Strangesdatter gården i 1620 til søstrene jomfru Lisbeth Friis og Fru Anne Friis, som var døtre af Albert Friis af Haraldskær.

Vosnæs 1 

Vosnæsgård med pynten i baggrunden.

Vosnæsgård havde mange skiftende ejere fra 1651 til 1869

1651-1653: Laxmand Gyldenstierne 

​1653 – 1668: Ebbe Gyldenstierne

​1668 – 1719: Familien Rosenkrantz på Rosenholm Slot som gjorde Vosnæs til adelig sædegård med betydeligt fæstegods omkring hovedgården.

​1719 – 1808: Familien Gersdorff. Joachim Gersdorff opførte ny trefløjet borggård i bindingsværk, inddrog en del af landbrugsjorden rundt om hovedgården, og anlagde haven i niveauer med terrasser.

​1808 – 1811: Konsortium med blandt andre Jørgen Mørch Secher fra Skaføgaard, der afhændede 500 tdr. af det efterhånden 775 tdr. store gods. Havde oprindeligt planer om at udstykke gården, men der opstod uenigheder, og konsortiet solgte den i stedet med stor fortjeneste.

​1811 – 1835: Ditmar Friedrich von Ladiges var en dygtig landmand som blandet andet merglede jorderne. Hans familie kom oprindeligt fra Altona, og tjente en kæmpeformue på sukkerraffinaderi i København. Ladiges-familien blev i 1824 optaget i den danske adelstand.

​1835 – 1857: Kontreadmiral Johan Wilhelm Cornelius Krieger opførte en grundmuret hovedbygning, i stedet for den gamle af bindingsværk.

Familien Knuth: 1869 – i dag

Greve Adam Carl Vilhelm Knuth (1821 – 1897), Liliendal, købte Vosnæs i 1869. Ejendommens stand bar præg af, at de mange skiftende ejere i mange tilfælde havde trukket flere penge ud af Vosnæsgård, end de havde investeret.

I 1878 kom sønnen greve Gebhardt F. H. Knuth (1857 – 1927) til stedet og overtog det i 1889. Vosnæsgård er, som den står i dag, for en stor dels vedkommende greve Gebhardts værk. Han startede med at flytte avlsgården væk fra hovedbygningen og byggede nye stalde og lader til produktionen. Ligeledes blev der bygget medarbejderboliger, smedje og hestestald. Således fik han gjort det til et meget moderne landbrug, hvor der som noget nyt blev tænkt meget på de ansattes forhold.

I 1898 blev greve Gebhardt gift med Agnes A. C. Dinesen (1871 – 1924) fra Katholm Gods, og i 1897 begyndtes opførelsen af en ny hovedbygning, der blev tegnet af arkitekten August Klein​.

Aktiv i modstandsbevægelsen
I 1927 arvede greve Torben C. Knuth (1912 – 1966) Vosnæs, men overtog først i 1940. Torben Knuth foretog en række moderniseringer på gården og forbedrede medarbejdernes forhold yderligere. Han meget aktiv i det lokale samfundsliv, og sad således i menighedsrådet for Skødstrup Kirke i en lang periode.

Han var også aktiv i modstandsbevægelsen under krigen – hvilket i perioder var særdeles vanskeligt og farligt, idet tyskerne besatte godset, og brugte det som militærskole i krigens sidste år. ​Efter Torben Knuths død arvede hans søn, greve Adam Knuth (f. 1951) godset. Men da han endnu ikke var myndig på dette tidspunkt, varetog hans moder grevinde Vibeke Knuth (1912-1999) godsets drift, indtil sønnen overtog i 1978.​

Vosnæsgård i dag
Den 1. januar 2020 har familien foretaget generationsskifte, således at Adam Knuths søn Kristian nu ejer godset. Adam Knuth står fortsat for driften. 

Godset består af to gårde, Vosnæsgård, som er hovedgården, samt Studstrupgården.
​Godset har et jordtilliggende på 725 ha, heraf 300 ha skov, som til dels benyttes til pyntegrønt.
Det er en familievirksomhed med rødder i land- og skovbrug. Godset driver udlejningsvirksomhed, skovbrug og jagtvæsen samt en maskinstation. Landbruget på 425 ha er bortforpagtet.

Hovedbygningen er hjem for familien Knuth. Parken rundt om hovedbygningen har karakter af engelsk landskabshave, og er i 1880-erne udvidet med en sø i bunden af parken nord for hovedbygningen.

Der er ikke offentlig adgang til park eller hovedbygning.
​Syd for hovedbygningen findes avlsgården og forvalterboligen, som også er tegnet og opført i slutningen af 1800-tallet.​

I 2019 kunne familien Knuth holde 150-års jubilæum på Vosnæsgård, hvilket blev fejret med gæster familie og venner i et stort telt i haven.

Læs hele juninummeret 2022 på PDF

Relaterede artikler

Hedelisker Mose er arkæologisk interessant, men informationerne om området lader vente på sig. Billedet viser arkæologigruppens gåtur til mosen i vinter. (foto Birger Agergaard)
Historie

Historisk sti er forsinket

     Af Birger Agergaard Moesgaard Museum tog munden for fuld, da man derfra lovede, at den historiske sti ved Lauritshøj og Hedelisker Mose kunne stå

Skødstrup Kirke Indgangsdør mod nord og dør til tårnet
Historie

Kirkens ukendte rum

Når man kommer op til kirken fra parkeringspladsen, er det første, man når til, den store blå dør i tårnet. Normalt fortsætter kirkegængerne videre om til våbenhuset i kirkens sydside og går den vej ind. Gangbesværede, og bruden ved bryllupper, får dog lov at bruge den store, blå dør. Men hvad gemmer der sig så bag den lille, blå dør, som Erik Søndergård her er ved at låse op? Svaret kommer i denne artikel.

Arkæologerne ved Moesgaard Museum har gjort mange helt unikke fund i Skødstrup fra Jernalderen. Fundene daterer sig fra 250 f. Kr. til 250 e. Kr. og består af en komplet rækkelandsby, offermoser der indeholdt våben, hunde, et lig af en ung kvinde som var blevet ofret, smykker, lerkar m.m., gravpladser og bopladser.
Egnsarkiv

Historisk område indvies til foråret

Arkæologerne ved Moesgaard Museum har gjort mange helt unikke fund i Skødstrup fra Jernalderen. Fundene daterer sig fra 250 f.kr. til 250 e.kr. og består af en komplet rækkelandsby, offermoser der indeholdt våben, hunde, et lig af en ung kvinde som var blevet ofret, smykker, lerkar m.m., gravpladser og bopladser.