Byen Skødstrups historie

default image

Siden iskappen fra den sidste istid for 10.000 år siden forlod Århus bugten og efterlod et helt renskuret landskab uden spor af tidligere tider, er der sket meget.

Hvornår opstod Skødstrup? Det er et spørgsmål, som er svært at svare præcist på. Det er sikkert, at der har været bosættelser i området gennem både sten-, bronze- og jernalder. Der har altså været folk her i området i cirka 5000 år. Der er flere stenalderfund her fra egnen på Moesgård Museum. I forbindelse med anlæggelsen af motorvejen 1968-2007 kom der mange fund fra alle tidsaldre.
Omkring 1965 fandt gartner Erik Bomholt under udgravning i det nuværende Gartnerhaven til et nyt drivhus to meget velbevarede flinteredskaber, en dolk og en økse. Ved udgravningen, hvor Fakta ligger, er der også fundet spor efter aktivitet i stenalder.

Skødstrup har de sidste ca. 1000 år været centreret omkring kirken, der dominerede i samfundet og i landskabet. Den var et vigtigt pejlemærke, når skibene skulle manøvrere ind i den vig, som gik helt op til Åstrup. Siden har havet trukket sig tilbage i takt med, at Jylland har hævet sig.

De arkæologiske fund øst og nord for kirken i 2008-2016 viser livet i en bymæssig bebyggelse i jernalderen i tiden 200 år før Kristi fødsel til ca. 200 år e.Kr. Nogle af fundene kan ses beskrevet og afbildet på plancherne ved jernaldervejen syd for kirken på kirkegården. Der er på kvarteret omkring Fakta fundet grubehuse, flinteredskaber og enkelte keramikskår, der af arkæologerne er datereret til bronzealder og før-romersk jernalder. Disse tidlige Skødstrup folk har næppe kaldt stedet for Skødstrup, i 1245 hed byen ”Skjerfstorp”, som betyder ”den skæve by” på vikingesprog eller ”udflytterby”. Skødstrup er altså en udflytterby fra Segalt eller Vorre, som er endnu ældre.
Det er først de sidste 7-800 år, der er skriftlige kilder om vores by. I kong Christian 7.’s atlas over Kongeriget Danmark fra 1768 beskrives to lokaliteter i Skødstrup sogn: Skiödstrup kirke og Vosnæsgaard.

 160318 Researchgruppen på rundvisning med Per Mandrup

 
På Videnskabernes Selskabs kort fra 1769 er den fremhævede vej datidens hovedfærdselsåre til Rønde, Ebeltoft og Grenå. Det var kun et hjulspor. Skiödstrup er afmærket på kortet med kirken. Løgten er ude i vandet. Stedet hedder i dag Gammel Løgten. Det var landingsplads for de små fartøjer, der sejlede varer rundt. Det nuværende Løgten var endnu ikke grundlagt.
I 1700-tallet var befolkningen på landet koncentreret i gårdene, som havde brug for mange hænder. Ved folketællingen 1787 boede der præcis 600 mennesker i hele sognet.

Byen udvikler sig
Udflytningen af gårdene i Skødstrup kom langsomt i gang i slutningen af 1800-tallet ikke mindst da den nye landevej til Grenå blev etableret fra 1850-55 og senere jernbanen i 1877. Begge trafikårer skar igennem byen og flyttede rundt på gårdene. Købmandshandelen startede i huset lige overfor kirken, hvor der senere var telefoncentral. To brande har ændret centrum i Skødstrup, i 1896 nedbrændte Kokgården på hjørnet af Stationsstien og Gartnerhaven og i 1920 brændte præstegårdens forpagterbolig og staldbygninger, der lå mellem Grenåvej og præsteboligen/sognegården.
Efter 1960 er den ene gård efter den anden blevet udstykket til parcelhuskvartererne: Smykkestenskvarteret, Kløvervangskvarteret, Rosen-kvarteret med flere. Nogle af de gamle stuehuse er renoverede og bevaret, andre er helt væk.

I de sidste 150 år har der været mange arbejdspladser i byen inclusive mange butikker/håndværksmestre, mange er ophørt, men der er da stadig en del tilbage. Af industri kan nævnes Skødstrup mejeri og Carletti. Chokoladefabrikken eksisterer stadig men mejeriet er omdannet til kollegium.
Skoler var der to af – Segalt skole og Skødstrup skole. I 1944 blev den nye Skødstrup Centralskole indviet med festivitas under krigen, kort tid efter beslaglagde tyskerne dog skolen indtil befrielsen i 1945. Der er jo i de sidste 50 år sket mange andre udviklinger og ændringer i vores område, så der er meget at skrive om f. eks. transport, fritidsliv, kirken, sundhedspleje, kommunen, og dem vi vil vende tilbage til i kommende artikler.

Af Peter Christensen og Jørgen Lai Sørensen, Egnsarkivet for Skødstrup Sogn.

 Læs flere artikler her

Relaterede artikler

Sådan ser det vinduesløse lokale i Folkehuset ud.
Egnsarkiv

Egnsarkivet ind på biblioteket

Formanden for Egnsarkivet, Peter Christensen, ved ikke, om det samlet set bliver en god løsning, men arkivfolkene er – siger han – blevet kostet rundt så mange gange de seneste ni måneder, at nu vil man forsøge at få det bedste ud af det. I skrivende stund er endnu ikke alle detaljer på plads.

Arkæologerne ved Moesgaard Museum har gjort mange helt unikke fund i Skødstrup fra Jernalderen. Fundene daterer sig fra 250 f. Kr. til 250 e. Kr. og består af en komplet rækkelandsby, offermoser der indeholdt våben, hunde, et lig af en ung kvinde som var blevet ofret, smykker, lerkar m.m., gravpladser og bopladser.
Egnsarkiv

Historisk område indvies til foråret

Arkæologerne ved Moesgaard Museum har gjort mange helt unikke fund i Skødstrup fra Jernalderen. Fundene daterer sig fra 250 f.kr. til 250 e.kr. og består af en komplet rækkelandsby, offermoser der indeholdt våben, hunde, et lig af en ung kvinde som var blevet ofret, smykker, lerkar m.m., gravpladser og bopladser.