Præcis som ordet siger, er fedtemøg noget ulækkert stads. Det er klamt og det stinker, så kan på stedet vil spolere enhver badetur. Men hvad er fedtemøg, og hvordan slipper du for det?
Tekst og foto Thomas Nykrog
Det eneste pæne, man kan sige om ”fedtemøg”, er, at ordet blev kåret som ”Årets Ord 2024” af Dansk Sprognævn og radioprogrammet Klog på Sprog på P1. Så vidt så godt.
Fedtemøg er et udtryk for en ubalance i naturen, som optræder hver sommer. Fedtemøg er ækelt at vade igennem. Det er en tyk, slimet masse af døde og rådnende alger, som ser grimt ud og ødelægger enhver badetur. Og det kan lugte ganske forfærdeligt af råddenskab.
Fedtemøg er en samling af alger, der flyder rundt i vandet og spreder sig, hvorefter en del skylles op på land. Det er slemt nok, men når de nedbrydes, trækker de ilt ud af det lave havvand og gør det derfor endnu mere svært for små havdyr at overleve.
Desuden skygger algerne for andet liv i bugten. Tidligere trængte der lys nok ned til, at ålegræs kunne klare sig 11 meter under havoverfladen. Enkelte steder endda helt ned i 17 meters dybde. I dag finder man ikke det for faunaen så vigtige ålegræs dybere end 3,5 meter.
Ingen krav i Kalø Vig
Fedtemøget kommer, som sagt, fra en ubalance i naturen. Og den ubalance står især landbruget for. Der er siden især efter 2. verdenskrig blevet udledte enorme mængder af kvælstof. Herfra stammer 69% af udledningen. 22% er naturligt opstået, men resten stammer fra spildevand. Der blev i 2020 spredt 250.000 tons kvælstof på markerne i Danmark. Ca. 40% optages af de afgrøder, bonden gøder, mens resten ryger ud i naturen.
I forbindelse med den politiske aftale ”Den grønne Trepart” skal dette tal nedbringes ikke til, men med sølle 12.500 tons. Og ingen af dem skal tilmed nedbringes i Aarhus Kommune. I 2024 målte man det hidtil største iltsvind i de indre, danske farvande med bugterne ved Aarhus og fjordene i Østjylland, samt det sydlige Danmark, som de hårdest ramte.
Hvad kan vi gøre?
Som almindelige borgere, der ikke arbejder i landbruget, kan vi gøre to ting: På den lange bane bør vi af hensyn til kommende generationer støtte ethvert positivt tiltag, der gavner vores vandmiljø. Der er tale om et akkumuleret, unødvendigt svineri, der kun bliver værre, hvis der ikke bliver sat ind. Hav havmiljøet med i overvejelserne, hver gang du skal stemme til kommunalvalg og til Folketinget. Der vil i bedste fald gå lang tid inden vores havvand er krystalklart, men skylder vi ikke vores efterkommere det?
På den korte bane er løsningen indtil videre desværre udelukkende at bade henne ved Fiskerhøj ved Studstrup og undgå den lavvandede strand ved Kaløvigskolen, der buer sig nordpå mod Havskoven. Men det er ikke muligt at lave en præcis forudsigelse på, hvor og hvor meget fedtemøg, der vil udvikle sig og skylle op på strandene i sommeren 2025.
Hvad kan vi gøre?
Som almindelige borgere, der ikke arbejder i landbruget, kan vi gøre to ting: På den lange bane bør vi af hensyn til kommende generationer støtte ethvert positivt tiltag, der gavner vores vandmiljø. Der er tale om et akkumuleret, unødvendigt svineri, der kun bliver værre, hvis der ikke bliver sat ind. Hav havmiljøet med i overvejelserne, hver gang du skal stemme til kommunalvalg og til Folketinget. Der vil i bedste fald gå lang tid inden vores havvand er krystalklart, men skylder vi ikke vores efterkommere det?
På den korte bane er løsningen indtil videre desværre udelukkende at bade henne ved Fiskerhøj ved Studstrup og undgå den lavvandede strand ved Kaløvigskolen, der buer sig nordpå mod Havskoven. Men det er ikke muligt at lave en præcis forudsigelse på, hvor og hvor meget fedtemøg, der vil udvikle sig og skylle op på strandene i sommeren 2025.
Billedet er taget i Studstrup i april. Alger er ved at sætte sig på sten og tang, hvor de begynder at vokse. I løbet af de næste måneder vokser de sig store og giver slip, hvorefter de driver rundt i bugten som algesuppe. Storm og tidevand kan føre dem op på stranden, hvor de strander og går i forrådnelse – og så har vi mere fedtemøg. Højvande og efterårsstorme trækker fedtemøget væk fra stranden og ud i bugten, hvor det går til bunds som slam.
Kilder: Miljøstyrelsen, Nytænk, Statens Naturhistoriske Museum, Willi Nors m.fl.
