Virksomhed i vækst: Skødstrup er attraktiv

Et mægtigt blikfang for servicefirmaet er placeret her – men de fungerer også som reserve.

Connected Wind Services vedligeholder vindmøller i hele landet. Placeringen i Skødstrup er ideel og har gjort det nemmere at tiltrække arbejdskraft.

Af Jens Erik Rasmussen Foto: Thomas Nykrog

To møllevinger på hver 45 meter fanger øjet, når man kører ind i Skødstrup fra den sydlige rundkørsel.

De er en slags vartegn for Connected Wind Services, der holder til i industrikvarteret.

Det tog ikke mindre end seks timer og mange anstrengelser at bugsere de kæmpestore vinger nogle få hundrede meter fra rundkørslen ved motorvejen frem til virksomheden.

Til gengæld er man ikke i tvivl om, at her handler det om vindmøller.

Connected Wind Services servicerer ikke færre end 950 vindmøller i hele Danmark.

Kort fortalt sørger virksomheden for, at vindmøllerne snurrer året rundt, ved at passe og pleje dem. De vedligeholder møllerne og rykker ud, hvis der opstår problemer eller havari.

”Vi tager ansvar for, at møllerne er i drift, fungerer og leverer strøm. Der er masser af bevægelige dele, og det kræver vedligeholdelse at holder møllerne i god stand,” siger Kent Hougaard, direktør i Connected Wind Services.

Flere unge medarbejdere
Det er tre år siden, virksomheden flyttede fra Balle til Skødstrup, og det har man ikke fortrudt.

”Det har udelukkende været en positiv oplevelse. Skødstrup er attraktiv, og vi har en rigtig god placering med nem og hurtig adgang til motorvej og tæt på lufthavnen,” siger Kent Hougaard.

Han fremhæver, at det er nemt og hurtigt at komme til og fra virksomheden, og det har betydet, at man har nemmere ved at tiltrække arbejdskraft.

”Det er vigtigt, for vi er i vækst, og der er kamp om arbejdskraften. Vi har blandt andet fået flere yngre medarbejdere, og vi kan også tiltrække studentermed-hjælpere fra Aarhus. Det har givet en masse god energi,” siger Kent Hougaard.

Kent Hougaard.
på arbejde Connected Wind Services
Connected Wind Services vedligeholder mange ældre vindmøller på land (billedet), men fremtiden ligger også på havet. (foto Connected Wind Services)

”I de næste år vil væksten ske på vandet, så vi arbejder mere og mere offshore,” siger Kent Hougaard.

Portræt af en mand 45 grader fra siden
Connected Wind Services har flere lokalt ansatte. Christian Brøgger Dupont fra Skødstrup er netop blevet ansat i Connected Wind Services, og det er han super glad for. Tidligere arbejdede han hos Vattenfall i Esbjerg, og det betød flere timers transporttid og mange dage på Nordsøen. ”Nu tager det mig 6 minutter at komme fra Rødegevej, så jeg hver dag kan komme hjem til børnene på 2 og 5 år,” siger Christian Brøgger Dupont.

Primært ældre vindmøller
Connected Wind Services, der er ejet af et tysk moderselskab, har 85 ansatte. Cirka 30 af dem arbejder i Skødstrup, som er hovedkvarter for de danske aktiviteter. Her er administration med bogholderi, IT og indkøb.

Derudover har selskabet 24 servicecentre fordelt i hele Danmark. Her arbejder et halvt hundrede teknikere, som ofte er uddannede elektrikere eller mekanikere.

”Det er meget vigtigt, at vi er tæt på kunderne og hurtigt kan rykke ud. Transporttid er dyr, og vi kan være fremme i løbet af kort tid, når der opstår fejl eller havarier. Det koster penge, hvis møllerne står stille,” siger Kent Hougaard.

Nye vindmøller fra for eksempel Vestas eller Siemens sælges typisk med en servicepakke, som løber i en årrække.  Derfor arbejder Connected Wind Services arbejder primært med ældre møller, som har nogle år på bagen.

”En vindmølle kan holde op mod 50 år, så der er god økonomi i at holde dem godt vedlige,” siger Kent Hougaard.

Flere tusinde reservedele
Hidtil har Connected Wind Services haft fokus på vindmøller på land, men det vil ændre sig i fremtiden.

”I de næste år vil væksten ske på vandet, så vi arbejder mere og mere offshore,” siger Kent Hougaard.

Selskabet servicerer mange forskellige typer, modeller og mærker, så i Skødstrup er der et stort lager med flere tusinde forskellige reservedele.

Sådan lyder et uddrag fra en helt ny krimi, skrevet på Skødstrup Skole af to af de 150 elever, der går i 6. klasse.

De to iøjnefaldende møllevinger på grunden er også indkøbt som reserve, da selskabet servicerer flere vindmøller med netop den type vinger.

Læs hele juninummeret 2024 på PDF

Connected Wind Services vedligeholder mange ældre vindmøller på land (billedet), men fremtiden ligger også på havet. (foto Connected Wind Services)
Connected Wind Services vedligeholder mange ældre vindmøller på land (billedet), men fremtiden ligger også på havet. (foto Connected Wind Services)

Relaterede artikler

Line bager hjemme i sit eget køkken-alrum, men kan også stå med mindre opgaver i det tidligere bryggers, der nu også er indrettet til bagning.
Erhverv

Piece of Cake

I bageværkstedet Piece of Cake står ejeren Line Vale Cruz. Det ligger i et stort hus på Fruenseje, og her bager Line kager på stribe. Det eneste, de har tilfælles, er at de er forskellige. Udseende, form og smag aftaler Line fra gang til gange med kunden, og set i det lys er det yderst rimeligt, at fx en pænt stor, personlig lagkage til ti kan fås for 400,- Der er ikke en egentlig butik. Man henter kagen ved døren eller får den bragt mod betaling.

Erhverv

Virksomheder på spring til nyt areal

Det sidste erhvervsareal i det sydlige Skødstrup (syd for ED mv.) er ved at være lokalplanlagt, og den første virksomhed står på spring for at få lov til at bygge på det.

Erhverv

Streger til fremtiden

Anja er boligarkitekt med egen tegnestue. “Nest” Arkitekture hedder det. Engelsk for “rede”.
Og det er netop et vigtigt fokuspunkt for Anja. Hjemmet eller reden skal tilpasses det behov, der er aktuelt, hvor man står i livet og være et rart og trygt sted at være..